Kan en virksomhed opnå bedre resultater ved at opfordre medarbejdere til at spilde arbejdstid på sociale netværk? Skal man tro konsulentvirksomheden McKinsey & Company er svaret ja.
De anerkendte konsulenter har over fire år gennemført en række undersøgelser af virksomheder, der anvendte de såkaldte web 2.0 teknologier og sammenlignet dem med virksomheder, som ikke gjorde. Deres konklusion er klar: Virksomheder, der har taget de nye muligheder til sig, har større chance for at blive markedsledere, og de skaber bedre operationelle resultater.
Web 2.0 dækker over flere internet-teknologier, som inddrager brugerne mere aktivt. I modsætning til det oprindelige internet, hvor statiske hjemmesider skulle læses, som forfatterne havde tænkt sig.
De mest kendte teknikker er blogs og sociale netværk, hvor både forfatterne og deres læsere forholder sig til egne og andres tekster. Vurderer dem og kommenterer på dem.
Men der er mange andre måder at involvere brugerne på: Wikis gør det eksempelvis muligt for brugere sammen at redigere komplicerede værker – uden at have tekniske forudsætninger.
Wiki er en forkortelse for ”wiki wiki”, hvilket betyder ”hurtigt” på hawaiiansk.
Et af de bedst kendte eksempler på en wiki er Wikipedia, som er verdens største encyklopedi. Den indeholder mere end 18 millioner artikler på alverdens sprog. Heraf 148.251 på dansk. Alle artiklerne er skabt af frivillige, som sammen gradvist forfiner indholdet.
Andre eksempler på web 2.0 teknologier er mash-ups hvor man eksempelvis bruger et Google-kort til at vise egne data, videodelingstjenester som YouTube eller kommentarfelter i onlineaviserne.
Flere teknikker kommer hele tiden til, som bidrager til det samme mål: Viden er ikke noget man har. Det er noget man deler og sammen videreudvikler. Som man har gjort det i mange år indenfor forskning: Videnskabsfolk deler deres resultater gennem artikler, og på den måde kan de bygge videre på hinandens arbejde.
Man kan sagtens anvende web 2.0 teknologierne uden at kaste sin virksomhed i armene på Facebook: De fleste leverandører som Microsoft og IBM har videreudviklet deres intranetplatforme, så de indeholder de vidensdelings-mekanismer, man kender fra internettet: Blogs, wikis, kommentarfelter, profil-sider, forbedret søgning mmm.
Men hvor kommer de gode resultater så fra? Fra mange kilder. Lige fra mere effektiv markedsføring til bedre vidensdeling, fremgår det af McKinsey og Campanys seneste kvartalsrapport om ”Business Technology”.
Der er tre hovedanvendelser af de nye muligheder: At forbedre den interne kommunikation, at forbedre kommunikationen med samarbejdspartnere og leverandører eller at skabe en mere effektiv dialog med kunderne.
De forretningsmæssige resultater skabes dels ved tættere dialog med kunderne – også i produktudviklingen. Dels ved at beslutninger hurtigere kan træffes decentralt – på et oplyst grundlag.
It-træerne vokser aldrig ind i himlen, og det gør de heller ikke i dette tilfælde. Der er mange faldgrupper som virksomhedshemmeligheder, der bliver afsløret. Eller kunde-dialogforsøg der flopper fælt.
Som da SuperBest forsøgte at åbne en kundeblog, da de var ramt af deres første kødskandale. Efter kun seks uger opgav de forsøget, for de magtede tydeligvis ikke opgaven.
Et andet eksempel er Københavns Kommune, der spildte syv millioner kroner af skatteborgernes penge på at skabe en Facebook-kopi, som for få ville anvende. Kun 1.800 borgere registrerede sig. Man kan lave meget mere effektiv borgerdialog for knapt 4.000 kroner pr vælger! Siden er nu lukket, og pengene spildt.
Som med en kniv skal web 2.0 værktøjer bruges med omtanke – og med et velovervejet, forretningsmæssigt formål. ”So ein ding muss wir auch haben” er en farlig – og dyr vej at gå.
Men potentialet er stort, hvis opgaven gribes rigtigt an – viser McKinsey & Companys tal.
Forhold dig derfor til mulighederne, og de risici der er. Vær helt klar over, hvad I vil opnå med de nye værktøjer, og hvordan de bedst indføres i jeres virksomhed. Men én ting er sikkert: Facebook-forbud er snart fortid. I de åbne virksomheder – som er fremtidens vindere.
Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 2. maj 2011.
Skriv et svar