I slutningen af sidste årtusinde var en ofte brugt vending: ”Ingen it-chef er blevet fyret for at vælge IBM”. Selv om de var dyre, kunne de levere den samlede pakke. Lige fra medarbejdernes pc’er til de mænd der sørgede for, at de hundedyre mainframes kørte, som de skulle. Samtidig garanterede de, at det hele hang sammen. Så længe man kun købte ind hos dem.

I dag synes ingen it-chefer, at de er i sikkerhed, blot fordi IBM vælges til det hele. Eller findes de stadig? I sidste uge indgik forsvaret en syvårig driftsaftale med IBM om et af deres administrative systemer, DeMars. Systemet blev udviklet af IBM i 1999 og var dengang én – ud af mange – offentlige it-skandaler. Men alt er åbenbart lutter idyl i dag. IBM leverer i kontrakten på klassisk vis både drift og videreudvikling.

Retfærdigvis skal det nævnes, at valget skete efter et grundigt og åbent EU-udbud. Kontrakten har en værdi af mellem 400 og 600 millioner kroner.

Mange andre it-virksomheder forsøger at gøre IBM kunsten efter. Hardwarevirksomheden HP købte eksempelvis i 2008 it-servicevirksomhed EDS og siden netværksvirksomheden 3Com.

Softwarevirksomheden Oracle ligger heller ikke på den lade side og købte for et år siden Sun, hvilket gav dem adgang til hardware i form af servere og disksystemer samt til operativsystemer og en række andre nøgleteknologier.

På den årlige Oracle-konference viste virksomhedens topchef Larry Ellison stolt resultatet frem: Deres Exalogic-server er en samlet pakke med diske, servere, operativsystem og databaser klar til brug. Kunderne skal blot slutte den til netværket og sætte strøm til, så er den klar.

Det tidligere tætte samarbejde med HP er åbenbart definitivt forbi. Er man i tvivl, kan man se på rokeringerne på chef-gangene i de to virksomheder:

Oracle ansatte ex-HP topchefen Mark Hurd kort tid efter dennes bemærkelsesværdige exit fra HP. Mark Hurd har hele sit liv arbejdet i hardware-virksomheder.

Hos HP blev det ledige chef-sæde fyldt ud af en softwaremand – den tyske Léo Apotheker, som tidligere var topchef i softwaregiganten SAP. Léo ved om nogen, hvordan man kan slås med Oracle, for SAP og Oracle har konkurreret benhårdt med hinanden på det lukrative marked for virksomhedssystemer. Samtidig ansatte HP den mand, der tidligere var teknisk ansvarlig hos Oracle – Ray Lane.

En indædt kamp mellem de to virksomheder er tydeligvis ved at gå i gang.

Nu mangler Oracle blot at købe en it-servicevirksomhed for helt at kunne matche IBM. Men det kommer nok: I juni ansatte de Joanne Olsen, som efter 31 års ansættelse hos IBM var blevet en del af den absolutte top-ledelse i virksomheden. IBM forsøgte vha advokater at forhindre ansættelsen, da hun ”kender specifikke områder, hvor IBM vil skabe vækst og bestemte virksomheder, som IBM overvejer at erhverve i disse områder”, hed det i stævningen. Som altid blev der indgået et forlig, og advokaterne tjente kassen – igen.

Både Oracle og HP forbereder sig med andre ord klar til at slås med hinanden – og IBM. Alle tre vil have broderparten af it-budgettet hos deres kunder.

Andre it-virksomheder har tilsyneladende en anden strategi: Google har alene i år opkøbt 23 virksomheder, men flertallet af disse arbejder indenfor Googles kerneområder. Microsoft følger samme strategi og har over det sidste år i al stilhed indkøbt 15 mindre virksomheder. Begge virksomheder holder sig tilsyneladende til deres nuværende kerneforretning, men køber sig til innovation.

Hvilken strategi, der er den rigtige, det vil tiden vise. På den ene side kan man kun have respekt for en virksomhed, der som IBM har overlevet i den hektiske it-branche – helt fra den startede. IBM blev stiftet så langt tilbage som i 1911.

På den anden side er it-historien fuldt af eksempler på virksomheder, som blev så store, at de ikke længere kunne reagere på kundernes behov. Derfor blev de til skygger af sig selv eller forsvandt helt.

Personligt synes jeg det er dårligt købmandsskab at lægge alle it-indkøb i den samme kurv. Og dårligt it-købmandsskab burde man blive fyret for. Men det sker sjældent.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 12. oktober 2010