»At rejse er at leve,« sagde H.C. Andersen. Når jeg er på vej hjem til familien efter en lang rejsedag, er jeg ikke enig. Slet ikke når toget – endnu en gang – er forsinket pga. for meget varme, for meget kulde, efterårsblade, sne, signalfejl, skinnebrud, eller hvad der nu får skylden.
Eller når det sidste fly er aflyst af årsager, man kun kan gætte på.
I de situationer ville det være belejligt at kunne sige lige som rumkaptajn Kirk i tv-serien Star Trek: »Beam me up, Scotty«, og vupti ville man være tilbage i moderskibet.
Det kan man desværre ikke i den virkelige verden, selvom det ville være rart. Men man kan lade være med at rejse, og dermed spare sig for besværet og klimaet for en hel del CO2. Det er bare svært. For selvom man kan aftale mangt og meget på en telefon eller i mails, så er det tit en nødvendighed at kunne se hinanden i øjnene.
Lige siden begyndelsen af 1990’erne har der eksisteret video-konferenceudstyr, som basalt set består af en stor skærm, et kamera og en bordmikrofon. Man kan med – et vist besvær – se hinanden i øjnene, og aflæse kropssignalerne. Udstyret virker, men er bestemt ikke optimalt. Hvis en person eksempelvis klirrer med en kaffekop (det gør man jo tit til møder!), så ødelægges lyden for mødedeltagerne i den anden ende. I årevis har firmaerne Tandberg og Polycom domineret dette marked og til sidst snorksovet, hvad angår produktudvikling.
Som at være der
Men som det ofte sker, så er der kommet nye virksomheder ind på dette marked, og de har sat skub i produktudviklingen. Både hvad angår meget dyrt udstyr og meget billigt udstyr.
I den dyre ende har virksomheden Cisco sat nye standarder for en videomødeform, der kaldes telepresence. Den går grundlæggende ud på at skabe en illusion om, at mødedeltagerne sidder i samme rum, selvom de ikke gør det. Dette sker ved at de to rum, der skal deltage i videomødet, er ens indrettet, og har samme farver på væggene. Derudover er der et særligt indrettet, elipseformet bord, hvor den ene langside er smallere. I den smalle side er der tre store fladskærme. Der er også tre kameraer og mange mikrofoner og højtalere. Alt sammen i hd-kvalitet. Og det virker faktisk overraskende godt: Efter kort tid glemmer man, at deltagerne ikke sidder fysisk sammen.
Efter min mening kan telepresence-møder fuldt ud erstatte fysiske møder, og dermed spare mange, mange rejser.
Dejligt, men dyrt
Danske Bank er en af de første danske virksomheder, der har taget teknologien til sig, Den har investeret i 13 telepresence-møderum fra firmaet Cisco, fordelt på ni lande. Den har gjort det for at »spare rejseomkostninger, spare medarbejdernes tid og højne effektiviteten af virtuelle møder«, siger Tom Søderholm, afdelingsdirektør og Head of Technology Management i Danske Bank.
Men det er nok de færreste virksomheder, der i disse tider kan finansiere den slags investeringer: Hvert møderum koster ca. to mio. kr, så der skal spares mange rejser, før den investering er tjent hjem.
Lær af teenagerne
Men der er andre – meget billigere – muligheder.
I ethvert teenage-værelse er der i dag videokonference-faciliteter i form af et lille web-kamera på pc’en. Ved hjælp af programmerne Microsoft Messenger eller Skype holder de unge massevis af videokonferencer med vennen i naboens hus eller med veninden på den anden side af kloden.
Den samme form for teknologi er ved at vinde indpas i virksomheder. Her kaldes det i stedet Unified Communication. Dette dækker over, at telefoni, video, kalender, messenger og meget andet samles i én, sikker pakke, som er helt integreret med de almindelige programmer på ens pc. På den måde kan alle deltage i et videomøde indkaldes via kalenderen, og præsentationer og andre skærmbilleder deles og kommenteres under mødet. Men man forlader ikke sin pc for at deltage i mødet.
De store teknologiisbrydere i denne udvikling er Microsoft og Cisco. Jyske Bank er en af de første danske virksomheder, som har taget Microsofts teknologier på området i brug.
Så måske kommer jeg til at rejse mindre i fremtiden. Det kunne være rart, men først skal jeg – og alle de andre digitale indvandrere – få et lige så naturligt forhold til teknologien som vores teenagebørn.
Men det er ikke anskaffelsesprisen, der skal holde os tilbage. Selv vores børn har råd!
Bragt som kommentar i Jyllands-Posten og på epn.dk d. 1. december 2008
Skriv et svar