Mit familieliv er meget varieret. Det ene øjeblik nyder min livsledsager og jeg roen sammen, det andet øjeblik bliver vi intellektuelt, mentalt og fysisk udfordret af en større forsamling unge mennesker, som skaber en forpustende mængde debat, sjov, ballade, vasketøj og andet rod. Det eneste, som er tomt, er køleskabet og – en sørgelig engang imellem – ølkassen.

Disse skift skyldes, at mine børn er ved at flytte hjemmefra sammen med deres kæreste – eller lige har gjort det. For ikke så længe siden betød skimmelsvamp i min søns lejlighed, at vi alle seks boede under samme tag, lejlighedsvist suppleret med venner og bekendte.

Det gav mig en vigtig genopfriskning af, hvordan den kommende arbejdsgeneration agerer. De er født i 1990erne – eller lidt før – og er vokset op med alle de digitale muligheder, vi andre skulle lære i en voksen alder: Alt lige fra pc’er, over internettet til smartphones. På den måde kan man kalde dem digitale indfødte – modsat os andre, der er digitale indvandrere.

Skal jeg tro de kloge – og mine egne oplevelser – har denne generation nogle helt andre arbejdsvaner. Og da de som en lille generation bliver særdeles eftertragtede, er det en god ide at overveje, hvilke it-forventninger, de vil have til deres kommende arbejdspladser.

For det første: De har uanede mængder internetforbundne dimser, og de forventer at de virker – også i arbejdsmæssig sammenhæng – med det samme.

Gamle brystsvage pc’er og forældede Nokia-telefoner er ikke en velkomne arbejdsredskaber.

Et illustrativt eksempel: En dag jeg kom hjem, flød stuen med unge mennesker. Halvt liggende tastede de løs på deres bærbare, hvis de ikke sad og spillede. Vores router kunne ikke følge med til belastningen fra 6 bærbare pc’er, én stationær pc, fem smartphones, to bærbare spillemaskiner og én Wii-konsol. Jeg skiftede routeren, men tænkte: Hvordan mon netværket på arbejdet ville have taget det?

Jeg tror også, at mange kommer til at revurdere deres stramme styring af, hvilke pc’er medarbejderne anvender. For de unges pc eller mac er en stor del af deres identitet. Vi får måske hjælp fra teknologien: I fremtiden kan ens arbejds-pc være en virtuel pc, der er gemt og beskyttet i virksomhedens serverrum. På den måde kan medarbejderne anvende lige det udstyr, de har lyst til. Selv en spillekonsol.

LEGO eksperimenterer allerede i dag med den slags løsninger til deres ansatte.

For det andet: De er online hele tiden med alt og alle. Derfor forventer de at få svar med det samme.

De digitale indfødte sender kun sjældent e-mails eller håndskrevne breve. Medmindre de skriver til en offentlig myndighed. Ønsker de at holde en fest – eller en demonstration – inviterer de via sociale netværk som Facebook. Senest blev Tunesiens præsident afsat, pga. demonstrationer der var antændt af og indkaldt gennem Facebook.

De fleste skal vænne sig til, at det er bedre at sende et hurtigt, kortfattet svar, end det er at bruge dage på at forfatte et godt gennemtænkt – men for sent – svar på et enkelt spørgsmål.

For det tredje: Intensiv digital vidensdeling – også med andre uden for virksomheden – er en indbygget del af deres arbejdsmåde.

Vil du have glæde af dem, skal der internt i virksomheden skabes store mængder god, digital information til rådighed, som er let at finde og let at videreodvikle. Og du godt glemme at forbyde sociale netværk.

De nuværende, afsender-orienterede intranet skal derfor suppleres med kommunikationsformer, der ligner det, de er vant til: Debatmuigheder, blogs og realtids-chat med kollegaer – og chefen.

Og endelig: Forvent ikke, du forstår deres arbejdsmåder.

I 2005 købte Robert Murdoch og News Corporation MySpace, som på det tidspunkt var verdens største sociale netværk. I starten lignede købsprisen på godt 3.1 milliarder kr en god forretning. I dag er netværket kun en skygge af sig selv. Overhalet indenom af Facebook, der styres af den digitalt indfødte Mark Zuckerberg, som bedre end Murdoch har forstået hvad det er de unge vil have – og hvad der frastøder dem.

Det bliver derfor centralt at inddrage de unge i udformningen af virksomhedens fremtidige kommunikations platforme. Så de ikke bliver lige så malplacerede som en halvfed, middelalderene person, der vil deltage i en ungdomsfest.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 1. februar 2011