En af de centrale forudsætninger for vores fremtidige velfærd er, at andre lande beskytter danske virksomhedernes ophavsret – hvad enten det er fysiske varer som designermøbler eller digitale produkter som it-programmer eller musik.

Uden beskyttelse af virksomhedernes produktudviklingsarbejde kan vi kun konkurrere på hvor hårdt og hvor billigt, vi kan arbejde. For vores produktivitet stiger ikke, den falder.

I 2007 besluttede repræsentanter fra USA, EU-kommissionen, Schweiz, Canada og Japan, at de direkte ville forhandle en aftale om håndhævelse af ophavsret. Uden om de organisationer, som normalt arbejder med den slags. Formålet med forhandlingerne er at imødekomme det voksende problem med forfalskninger og piratkopiering ved at etablere internationale standarder for håndhævelse intellektuelle ejendomsrettigheder.

Siden 2007 er andre lande kommet til. Ved det seneste forhandlingsmøde i sidste måned deltog også Australien, Syd Korea, Mexico, Marokko, New Zealand og Singapore. Samlet set en lille del af verdens lande. Iøjnefaldende er det eksempelvis, at Kina og Rusland ikke deltager.

Forhandlingerne kaldes ACTA, som står for Anti-Counterfeiting Trade Agreement. Kommissionen – bistået af den handelspolitiske komite under Ministerrådet – forhandler på alle EU-landes vegne.

Den nuværende aftaletekst beskriver bla. hvilken lovgivning, landene skal have, hvordan de skal kontrolleres at den overholdes, hvilke sanktioner domstole og andre myndigheder kan anvende, samt hvordan landene, som tiltræder aftalen, vil arbejde sammen.

Alle lande, der er medlem af verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Association), kan tiltræde aftalen, når den er færdig. Men det er som skrevet tidligere kun et mindretal af de 153 medlemmer af WTO, der deltager i forhandlingerne.

Det mest bemærkelsesværdige ved selve forhandlingerne er, at de har været søgt afholdt bag hermetisk lukkede døre. Danmark var et af de lande, som var fortaler for denne hemmeligholdelse. Angiveligt for at sikre effektive forhandlinger. Når man ser på de farceagtige forhandlinger under klimakonferencen i København, kan man godt forstå logikken.

Men i internettets tidsalder er det naivt at tro, at noget kan holdes hemmeligt i årevis. Hemmelige ACTA-forhandlingstekster blev da også hurtigt lækket via hjemmesiden WikiLeak. Selvom ingen officielt kendte aftaleteksten, var protesterne hurtigt fremme.

Udbyderne af internetforbindelser (ISPer) rasede over, at de kunne blive gjort ansvarlige for deres brugeres lovovertrædelser. Dermed ville de blive tvunget til at overvåge, kontrollere og sanktionere brugernes adfærd langt mere end tidligere, sagde de.

Andre mente, at ISPerne kunne blive tvunget til at udlevere data uden forudgående dommerkendelse, eller at brugere kunne afskæres fra at have internetforbindelse, hvis de tre gange overtrådte reglerne – eksempelvis ved at hente piratkopieret musik.

Enkelte frygtede endda, at de kunne blive arresteret ved grænseovergange, hvis de havde piratkopieret musik på deres MP3-afspiller.

D. 20. april blev aftaleteksten – endelig – gjort offentlig tilgængelig. Den er langt fra færdig, for der udestår stadig en række forhandlinger. Målet er, at aftalen bliver færdig i 2010. Herefter skal de lande, som ønsker at leve op til reglerne, tiltræde aftalen. Spørgsmålet er bare, hvor mange lande der ønske at tiltræde en aftale, de ikke har været med til at udarbejde.

En af grundene til internettets enorme succes er den meget store åbenheden i alle aspekter – lige fra godkendelse af tekniske standarder til udarbejdelse af administrative regler. ACTA-forhandlingerne har været en lukket klub, der kun vanskeligt kunne påvirkes, når så få vidste, hvad de arbejdede med.

Derfor kan aftalen let komme til at lide en krank skæbne – på trods af dens gode formål.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 4. maj 2010
Egentlig blog-debat om enter er her