Den første fyringsrunde ramte danske Nokia-ansatte: Virksomhedens strategi var ikke holdbar, skrev mange – inklusiv undertegnede. Den nye topchef Stephen Elops hestekur var og er benhård: Softwareplatformen til deres smartphones skal fremover komme fra Microsoft. Det varer lang tid, inden de nye telefoner kommer i markedet. Dette vil påvirke salget, så omkostningerne må reduceres.

27. april kom konsekvensen: Hele Nokias danske udviklingsafdeling med 950 højtuddannede it-specialister nedlægges. Fremover skal Nokia bestå af tre dele: Markets, smartphones og mobile phones, der er mere almindelige telefoner som S30 og S40. Disse blev tidligere udviklet i Danmark. Fremover skal dette arbejde udføres i Kina, hvor antallet af medarbejdere vil blive øget.

I alt 4.000 stillinger fjernes helt i Nokia, og 3.000 ansatte overføres til Accenture. De øvrige nedskæringer sker i England, Finland, USA, Indien og Rumænien.

Konsekvenserne er til at tage at føle på i den højtlønnede del af det københavnske arbejdsmarked. Hvis hver medarbejder i gennemsnit fik en halv million kroner om året (hvilket er lavt sat), er der forsvundet et skattegrundlag på 475 millioner kroner – årligt. Der skal ikke forsvinde mange af den slags arbejdspladser, før vi får mere ondt i vores samfundsøkonomi end selv de mest vidtgående 2020-forslag kan klare.

Men sådan vil det gå, hvis rammevilkårene ikke ændres. Et godt gæt på den næste it-arbejdsplads, som bliver decimeret, er den amerikansk ejede CSC. Virksomheden har udviklet en række meget store og samfundsvigtige systemer for den offentlige sektor og for store danske virksomheder.

Hos CSC er startet en af de mest indædte arbejdskampe, der er set i lang tid. Helt utraditionelt startede konflikten i februar med, at arbejdsgiverne lockoutede 120 medarbejdere. Deres lønudbetaling stoppede, og de blev bedt om at aflevere telefoner, arbejdscomputere mv. De ramtes fagforening PROSA sendte til gengæld 40 medlemmer i strejke og opsagde den fredsaftale, som forhindrer strejker for medarbejdere, der arbejder med samfundsvitale systemer. Dette får virkning fra 1. juni. 400 kan starte strejke på dette tidspunkt.

14 medarbejdere ville ikke vente, og indledte en overenskomststridig strejke, der fik konsekvenser for eksempelvis Skat og Tryg. Medarbejderne blev fyret, men da de mangler, er der stadig problemer.

Hvad handler konflikten om? Arbejdsgiversiden ønsker at få markedstilpasset overenskomsterne gennem lavere lønninger og en afkortning af de tryghedsaftaler, som giver medarbejderne et meget langt opsigelsesvarsel.

Tonen er hård i konflikten: Fagforeningerne beskylder CSC for at have tilknyttet en advokat til forhandlingerne, hvis eneste rolle er at agere ”union buster”. Som det kendes fra USA. Modsat har PROSA en interesse i at trække forhandlingerne i langdrag. For effekten af en storkonflikt hos CSC vil være så omfattende, at der hurtigt vil komme et politisk indgreb.

CSC har indforskrevet en række it-specialister fra andre virksomheder og andre lande. Men disse vil næppe kunne nå at modtage den viden, der skal til, fra de strejkende eller fyrede medarbejdere. Hvor svært dette er, kan allerede ses ved, at fyrede medarbejderes bruger-id’er stadig er i anvendelse. Men af andre personer – modsat al god it-skik. Virksomheden har sandsynligvis ikke viden om, hvilke adgangsprivilegier, der skal bruges, for at udføre de manglende medarbejderes job. Problemet bliver mange gange værre, hvis 400 andre medarbejdere går i strejke.

Kan parterne hurtigt genopbygge et tillidsfuldt og effektivt samarbejde, når de frivilligt – eller tvunget – indgår en overenskomst? Næppe. CSC når sandsynligvis heller ikke ned på et omkostningsniveau, der gør dem konkurrencedygtige. Konsekvensen bliver sandsynligvis, at der hurtigt nedlægges danske it-stillinger hos CSC. Selvom virksomheden har benægtet, at de planlægger at nedlægge 900 stillinger i 2012, har de ikke afkræftet betydelige reduktioner. Eksempelvis 800 jobs.

Begge parter taber med andre ord.

De fyrede skal nok finde arbejde igen. Det viser erfaringerne fra andre lukninger af højteknologiske arbejdspladser. Men på sigt kommer vi ikke udenom at tage diskussionen alvorligt: Hvad skal der til, for at danske it-specialister kan konkurrere med kinesiske ditto: Lavere løn, mere effektive arbejdsmåder, længere arbejdstider, større loyalitet, bedre uddannelse eller hvad?

CSC-konflikten er tydeligvis den ringeste måde, en sådan dialog kan føres på.
Men uden disse overvejelser, vil en stor del af de danske it-arbejdspladser tage en hurtig båd til Kina. Lad os håbe, andre højteknologiske arbejdspladser når til frivillig enighed om forbedring af konkurrenceevnen inden da.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 10. maj 2011