I sidste uge var jeg ramt af influenza. I mine febervildelser havde jeg de særeste drømme. Én af dem var et syn, hvor brugerne af de enkelte internetmedier var dovendyr, som bevægede sig langsomt rundt, og kun uendeligt modvilligt bevægede sig væk fra deres foretrukne gren.

Da jeg blev rask, var jeg nysgerrig efter at se om det virkelig passer: Er vi vanedyr, når vi vælger internetmedier? Det er jo mærkeligt, når det meste er gratis og bare et klik væk fra alternativerne.

For at komme svaret nærmere sammenlignede jeg de 25 mest besøgte internetmediers trafik i december 2008 og året før. Dette ved hjælp af Foreningen af Danske Internet Mediers seneste statistik. Konklusionen overraskede mig: Der er forbløffende små udsving indenfor de forskellige kategorier. De fleste internetmedier oplevede en vækst i antal brugere, der var lidt over eller lidt under den gennemsnitlige vækst på 8 %.

Vejvisere som Krak, Eniro og Degulesider viser tydeligst hvor konservative brugerne er. De har alle tre bibeholdt deres relative position og deres månedlige brugere, selvom de tre tjenester til forveksling ligner hinanden. Faktisk er der masser af tekniske spor, som viser, at Krak og Eniro er et og samme system. Det er kun farven og lay-out, der er forskelligt.

Der var dog internetsteder, som havde store afvigelser i trafikken. Den store højdespringer var Borsen.dk, som havde en vækst på 65 % i antal månedlige brugere. Men ser man på andre sites i samme kategori, så kan man se, at det også skyldtes eksterne forhold: Epn.dk havde en vækst på 57 % og Business.dk havde en vækst på 38 %. Mon ikke finanskrisen og Stein Bagger kan forklare en del af den kraftige vækst?:

Det absolutte skrækeksempel var Jubii.dk, som tabte 46 % af deres brugere. Det sørgelige tal viser, at der trods alt er grænser for hvor lidt produktudvikling, man kan tillade sig – uden at brugerne flygter. Tjenesten var en gang en af Danmarks største, men er ikke blevet videreudviklet de sidste mange år.

Men Børsen og Jubii er kun undtagelser, der bekræfter reglen: Når vi bevæger os rundt på internettet, er vi digitale dovendyr – som i min feberdrøm.

Det må være derfor, at mange gribes af eufori – og finder den store pengepung frem, når der kommer internetfænomener, som har kraftig vækst. Hotmail nåede i 1997 hurtigt op på 8.5 millioner brugere. Derfor købte Microsoft dem for 2.7 mia kroner. Mægtige Google kunne ikke slå to-mand-i-en-garage-firmaet YouTube. Derfor købte de dem for 10 mia kroner.

Nogle gange går det lidt for hurtigt. I Peter Bjerge og Lars Ole Løckes meget detaljerede bog ”Milliardær på Skype” kan man læse hvordan det gik til, at Janus Friis og Niklas Zennström i 2005 solgte en virksomhed, der ikke tjente penge af betydning, til internetauktionsfirmaet eBay. For hele 15,6 mia kroner.

Et stort beløb, når man tænker på, at eBay ikke købte teknologien – kun virksomheden Skype og retten til at bruge teknologien. Til sammenligning brugte Lundbeck for nylig 5.2 mia kroner på at købe en veldrevet, amerikanske kollega – inklusiv alle patenterne. Allerede i 2007 nedskrev eBay da også værdien af Skype til det halve.
Men de voldsomme beløb viser, at der kan tjenes mange penge ved at skabe et internetprodukt, der på kort tid ændrer vores internetvaner.

Hvordan spotter man så det næste produkt, der kan det? Hvis jeg viste det, så var jeg mangemilliardær. Selv de dygtige mennesker bag Google ved det ikke. Derfor køber de hele tiden et nyt firma op – næsten et hver måned. Og langt, langt de fleste af disse bliver ikke rigtig til noget.

Så den næste internetmilliardær kan komme fra Shanghai eller fra Skælskør. Kun fremtiden kan vise det.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten d. 23 februar 2009