Hvert år bruger vi mere end 200 fuldtidsstillinger på at overholde EU’s regler for offentlige udbud. Som ikke har den effekt, politikerne ønsker. Og som tolkes alt for stramt i Danmark. Reglerne skal ændres under der danske formandskab.

Når en statslig myndighed køber ind for knap en million, eller hvis en kommune eller region køber varer eller tjenesteydelser for 1,5 millioner skal de gennemføre et EU-udbud.

I 2010 var der 5.176 offentlige udbud, og sandsynligvis var der flere end 6.000 i 2011, viser tal fra Dansk Erhverv. Indsatsen står ikke altid mål med gevinsten, for der bruges meget tid på at undgå fejl.

KLs formand Jan Trøjborg (S) udtalte for nylig på foreningens hjemmeside: ”Kommunerne gør sig store anstrengelser for at holde sig på dydens smalle sti. Oplevelsen i kommunerne er imidlertid, at den sti til stadighed er blevet smallere.”

Dette skyldes frygten for klagesager ved Klagenævnet for Udbud. I 2011 var der 109 klagesager, og i 47 af disse fik klageren helt eller delvist medhold, viser Morgenavisen Jyllands-Postens gennemgang af sagerne. Året før var der 82 sager, og 46 fik medhold.

Den offentlige myndighed risikerer ikke kun at skulle betale sagsomkostninger. Klagenævnet kan også hæve kontrakten. Hvorefter udbuddet skal gå om, og kommunen risikerer at skulle betale erstatning – både til den leverandør, som uretmæssigt fik opgaven – og til den virksomhed, der klagede over udbuddet. Jan Trøjborg sammenfatter situation således: ”I dag er det Klagenævnet for Udbud, der fortolker reglerne.”

De regler, som Klagenævnet for Udbud fortolker så nidkært, er fastsat i et EU-direktiv fra 2004.

I 2011 evaluerede Europa-Kommissionen udbuds-situationen i EU. Undersøgelsen viste, at danske myndigheder bruger 26 manddage pr. udbud. Men lige så vigtigt skal tilbudsgiverne også arbejde for sagen: I gennemsnit 18 manddage pr. udbud. Samtidig viser undersøgelsen, at der er 4,7 tilbud pr udbud i Danmark.

Hvert offentligt udbud medfører et altså samlet tidsforbrug i samfundet på mere end 84 manddage. Hertil kommer omkostninger til advokater og rådgivere.

Revision af indkøbsdirektiverne er en af de 12 opgaver, Kommisionen har foreslået det danske EU-formandsskab. Ikke kun for at lette procedurerne. Et andet centralt problem i de nuværende regler er, at de ikke medvirker til det oprindelige formål: At skabe et indre marked, hvor virksomheder kan sælge varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænser.

Alle offentlige udbud over tærskelværdien, skal annonceres i et supplement til EU-Tidende. I dag sker dette gennem offentliggørelse i den såkaldte Ted (Tenderes electronic daily) database. Det er gratis at indrykke annoncerne, og det er gratis at tilmelde sig tjenesten, som kan læses i det EU-sprog, man foretrækker.

Alligevel viser Kommissionens rapport, at det kun er 1,6 % af alle udbud i EU, hvor kontrakten går til en virksomhed i et andet EU-land.

Både Regeringen og oppositionen i Folketinget ønsker bedre udbudsregler. Fra indkøbsdirektivet er vedtaget, til det er gældende i Danmark, behøver der ikke gå lang tid: Det nuværende direktiv er vedtaget direkte som det var, uden at blive omskrevet til en dansk lov.

Lige inden jul kom Europa-Kommissionens forslag til nyt indkøbsdirektiv. Der er positive ændringer i direktivet, eksempelvis er det blevet lettere at have dialog mellem parterne under udbuddet. Men der er ikke lagt op til de store ændringer. Og på trods af ønsker fra blandt andet Danmark, er det ikke foreslået, at udbudsgrænserne hæves.

Det vil kræve en stor indsats at udforme det nye udbudsdirektiv, så de lever op til de danske ønsker. Den ansvarlige minister – erhvervsminister Ole Sohn (SF) – beskriver situationen således i en mail til Morgenavisen Jyllands-Posten: “Der bliver tale om lange og svære forhandlinger. Det er 27 lande og Europa-Parlamentet, der skal blive enige, og der er tale om et både omfattende og kompliceret regelsæt”.

Høringsfristen for det nye indkøbsdirektiv udløber d. 11. januar. Men med Erhvervsministerens udtalelse in mente, er det vist for tidligt at glæde sig til lettere indkøbsvilkår. Både for den offentlige sektor, og for dem, som skal byde på opgaverne.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 12. januar 2012