Nu kan man let få leveret New York Times til morgenkaffen i Næstved, eller hvilken anden by, man befinder sig i. I Danmark eller 100 andre lande. Hvis man foretrækker en anden, engelsksproget avis kan det også sagtens lade sig gøre. Tusindvis af engelsksprogede bøger kan samtidig leveres med lysets hast – oftest til 9.99 USD pr stk.

Forvirret? Forklaringen er enkel: De såkaldte eReaders – lad os kalde dem eLæsere – er nu blevet virkelighed. Amazon har skabt markedet med deres Kindle. Den sælges til stadigt lavere priser, og duede i starten kun i USA. Men fra 19. oktober har en international udgave kunnet erhverves for 280 USD.

Ingen har konkrete tal på antallet af solgte eLæsere, men de fleste eksperter vurderer, at der nu er solgt mere end 1 million. ELæserne er udviklet alene med det formål at læse. De er typisk i A5 eller A4 størrelse, og kan indeholde tusindvis af bøger, mange aviser samt alle mulig andre papirer man ellers slæber med sig.
Skærmen bruger en særlig eInk-teknologi, der gør, at den kun bruger strøm, når billedet på skærmen skal ændre sig. Dermed kan den klare sig i dage- og ugevis, uden at skulle lades op. Endelig er den meget let og lysstærk. Derfor kan man eksempelvis læse i den, mens man er henslængt i en havestol i fuld sol.

Som det digitale legebarn, jeg er, købte jeg naturligvis en af de oprindelige Kindle-versioner, der kun duede i USA, For nylig var jeg i USA, og kunne nu prøve den for alvor. Og jeg blev imponeret. Lige så snart, den blev tændt, kunne jeg bestille bøger, hente aviser og meget andet. Uden mærkelige passwords eller besværlig opsætning. På min rejse læste jeg i den flere timer om dagen – uden at lade den op en eneste gang. Desværre kan min model ikke opgraderes til den internationale udgave. Den tekniske udvikling går temmelig hurtigt på dette område.

Men det er ikke den eneste ulempe ved Kindlen – set med forbrugernes øjne: Når jeg køber en bog på Kindlen kan den kun bruges der. Årsagen er, at formatet er hemmeligt og helt ejes af Amazon. Hvis jeg derfor ønsker at læse min bog på en anden eLæser, kan det ikke lade sig gøre. Amazon har også mulighed for at slette bøger, jeg har købt.

I sommers måtte Amazons CEO Jeff Bezos ud med denne undskyldning: ”Vores “løsning” på problemet var dumt, tankeløst, og smerteligt ude af trit med vores principper”. Sagen handlede om, at Amazon havde slettet købte versioner af George Orwells ”1984”, fordi virksomheden alligevel ikke havde rettighederne til den. Ufrivilligt morsomt, da bøger i Orwells dystofi destrueres eller redigeres, hvis de ikke er i overensstemmelse med den herskende mening. Ikke desto mindre slettede Amazon eksemplarer af bogen vha fjernkontrol – direkte på brugernes Kindle.
Men samlet set er Amazon ved at få succes med sit tilbud. Dette møder ikke udelt glæde hos alle. Dette da Amazon – som Apple – ønsker at have fuld kontrol over hele værdikæden og dikterer meget skrappe forretningsbetingelser for indholdsleverandørerne: De ejer kunderne, de fastsætter prisen, og de tager den største del af udsalgsprisen: 70 % til Amazon – 30 % til indholdsejeren. Samtidig er alle aviser og magasiner på Kindlen uden reklamer. Dermed er en anden – stor – indtægtsstrøm for aviser og magasiner faldet bort.

Mit besøg i USA havde derfor til formål at undersøge, hvordan de store indholdsudbydere håndterer situationen. Til min overraskelse er de alle meget aktive – både på Kindlen og på mange andre eLæsere, som understøtter åbne standarder.

I den uge, jeg var der, blev Microsofts Windows 7 lanceret. Men eLæserne fik mere omtale. Eksempelvis annoncerede boghandelskæden Barnes & Noble deres egen eLæser, Nook. Elæser-producenten Plastic Logic lovede dagen før, at deres lækre eLæser QUE kommer til salg primo januar. Og sådan blev det ved.

Samtidig så jeg på fortrolig tomandshånd mange andre, meget spændende produkter og projekter. Også projekter, der er langt mere forbrugervenlige, og medfører en langt mere spiselig forretningsmodel. Så Amazons Geff Besoz får eLæser-kamp til stregen de næste måneder. Til glæde for forbrugerne og indholdsudbyderne.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 3. november 2009