Da jeg var ung, var det helt naturligt at betvivle ethvert udsagn fra en person, der var over 25 – alene pga. vedkommendes alder. Først efter lang tid – hvis personen gjorde sig fortjent til det – ville vi lytte til ham eller hende. Heldigvis er denne form for aldersfascisme blevet mindre almindelig. Eller også opdager jeg den ikke, fordi jeg snart er dobbelt så gammel som min ungdoms dem-og-os-spærregrænse.

Men en gang imellem møder jeg den – de unges forhåndsfordømmelse. Oftest når engagerede personer kommenterer på min blog. Da jeg forleden skrev om den kommende version af Microsofts operativsystem – Windows 7 – måtte jeg til min egen forbløffelse lægge rygstykker til udsagn som ” risikoaverse it-chefer som dig” eller ”gået i stå for 10 år siden” eller ” utrolig konservatisme”. Puha – sikke udfald fra personer, der endda ikke kender mig.

Derfor kan jeg lige så godt indrømme det: Jeg tror ikke på, at der kun findes én it-løsning der dækker ethvert behov. Desværre. Selvom Mac-fanatikere, Google-fans eller Linux-fantaster mener, at netop deres foretrukne platform er svaret på alle ønsker. Men inden jeg kommer for langt med at bebrejde andre deres splint i øjet, må jeg hellere redegøre for bjælken i mit eget synsfelt:

Igennem mere end 25 år (der var det antal år igen!) har jeg gang på gang måttet konstatere, at den seneste version af et it-system ALDRIG indfriede alt hvad sælgeren lovede og ALTID indeholdt en række meget generende børnesygdomme. Når man med et it-system er på ”leading edge” må man ofte konstatere at man er på ”bleeding edge”. De mange problemer gør, at brugernes produktivitet falder, og løsningen bliver alt for dyr.

Brændt barn skyr ilden, og derfor har jeg opbygget en stærk forkærlighed for det velafprøvede. De gange, hvor jeg faldt for fristelsen for det nyeste nye, blev jeg prompte straffet med tekniske problemer i disse projekter. Hvis jeg kunne synge – og det er svært i en skreven kommentar – ville jeg bryde ud i omkvædet til admiralens vise: ”Stå aldrig til søs! Lad de andre stå!”. Admiral Joseph Poster er en latterlig person i operetten H.M.S. Pinafore. Men i it-verdenen er der en del sund logik i hans opfordring. For det er meget sjældent, at det er nødvendigt at kaste sig ud i det nyeste nye.

Som konsekvens er vi it-mæssigt lidt tilbagestående i min virksomhed. Eksempelvis anvender vi:
– Microsoft XP (og ikke Vista)
– Office 2003 (og ikke 2007)
– Versioner af vores kernesystemer, der er 1-2 versioner ældre end den seneste

Resultatet er, at vi får rigtigt meget ud af de it-kroner, vi spenderer. Og at vi bruger færre penge på it end andre, sammenlignelige virksomheder. Dette skyldes især, at vi i lange perioder har meget ensartede konfigurationer af eksempelvis pc’er. Jo mere standardiseret it-anvendelsen er, jo billigere er den – samlet set.

Naturligvis er de nyeste versioner af et givent program altid lidt smartere end forgængeren. Dermed bliver brugerne lidt mere effektive. Eksempelvis 5 %. Det er bare uendeligt svært at høste så små effektivitetsforbedringer. Dermed bliver business-casen for den nyeste version af et program som regel dårlig.

Men på et tidspunkt kan man som regel ikke vente længere; så skal man migrere til noget nyt. Men her er det igen en god idé at flytte alle brugerne på én gang – til en nyere, velafprøvet version. Så man stadig har fordelene ved at have én platform, der er velafprøvet. Derfor vil vi i min virksomhed springe Windows Vista over, og indføre Windows 7, når den er blevet moden.

Der er en risiko for, at jeg af den grund vil blive kaldt konservativ og risiko-avers igen. Men den risiko vil jeg hellere løbe end at risikere dyrere systemer, der fungerer dårligere.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 23 juni 2009