Det var som at rejse tilbage i tiden, da den begejstrede sælger med stort engagement fortalte om, hvordan den offentlige sektor ville være med til at sikre hans løsning stor udbredelse. Selv stilen og det business-blå farvevalg på de mange slides virkede underligt bekendte.

Pludselig gik det op for mig, hvorfor det hele var så velkendt: For en håndfuld år siden stod jeg på samme måde og gengav præcis det samme budskab. Jeg var dengang direktør for erhvervsportalen Virk.dk, som var et partnerskab mellem den private virksomhed Krak og den offentlige sektor. Den store udbredelse kom aldrig, og eventyret kostede Krak et meget stort millionbeløb.

Nogenlunde samtidig indgik staten en kontrakt med TDC om leverance af digitale signaturer til alle danskere. Televirksomheden leverede løsningen, men den store udbredelse kom aldrig: Selvom alle offentlige tjenester efterhånden kan tilgås ved hjælp af TDCs digitale signatur, så er det et mindretal af danskerne, som gad ansøge om signaturen og installere det nødvendige program. Det behøvede de heller ikke, for eksempelvis Skats populære tjeneste kunne – og kan stadig – tilgås vha. cpr-nummer og et selvvalgt kodeord. Mere brugervenligt bliver det næppe.

Men nu bliver det helt anderledes – måske. Den begejstrede sælger kom fra det PBS-ejede DanID. De har indgået kontrakt med staten på at udvikle en ny digital signatur, og de har forpligtet sig til at udbrede den til 3 millioner danskere senest i år 2015. De regner selv med at nå målet allerede i 2010. For DanID har et es i baghånden: Alle brugere af hjemmebanksystemer bliver i løbet af i år kontaktet af deres bank, og tvangsindrulleret i NemID, som vidunderet kaldes. Uanset om de ønsker det eller ej.

Dermed skal DanID nok nå målet, hvilket er forudsætningen for at de kan få den – mulige – milliard-indtægt, som kontrakten med staten giver dem mulighed for.

Den nye signatur er udarbejdet på samme måde som eksempelvis Jyske Banks home-banking løsning. Først skal man logge ind med almindeligt brugernavn og adgangskode. Når man gennemfører en transaktion, skal man derudover oplyse et af de mange engangskodeord, der står på det papkort, man får tilsendt med posten. Selvom det virker lidt besynderligt med en papbaseret, digital signatur, så har løsningen flere fordele: Brugerne skal ikke installere software, og løsningen er mere sikker.

Pengeinstitutterne har i dag store problemer med den ringe sikkerhed hos mange af deres kunder. Alt for mange brugere opdaterer ikke deres pc-programmer, og de anvender ikke en god anti-virusløsning. Derfor har lyssky banditter i flere tilfælde haft held til at installere programmer, som kunne hæve penge fra ofrenes bankkonti. Dette er ikke muligt med den papkortbaserede løsning.

Pengeinstitutterne dækker ofrenes tab. Derfor har de et meget stort incitament til at forny deres egen løsning. Så stor, at de nok havde gjort det under alle omstændigheder – uden tilskud fra staten.

Det helt store spørgsmål er, om NemID nogensinde bliver udbredt til andet end hjemmebank og offentlige hjemmesider. Der er tre ting, der kan forhindre dette:

For det første vil NemID kun kunne anvendes på danske hjemmesider. Dermed vil de fleste danskere have mere end én adgangskode under alle omstændigheder. Eksempelvis hvis de anvender sociale netværk som Facebook.

For det andet kan det blive en dyr løsning for private virksomheder, som ønsker at deres brugere kan benytte NemID på deres hjemmeside: 1 kr pr login eller 3.12 kr pr år pr bruger.
Har man mange brugere, der tit logger ind på ens systemer, kan det blive en dyr fornøjelse.

Endelig kan DanIDs styrke blive deres svaghed: De har bankerne i ryggen, men modsat skal de have opbakning fra pengeinstitutbranchen, når de vil gennemføre nye tiltag. Samtidig skal de også sikre accept Staten. Det vil gøre det svært for dem at udvide deres aktiviteter og svært at reagere på den dynamik, der hersker på internettet.

Men vores it-minister Charlotte Sahl-Madsen tror så meget på sagen, at den er blevet en del af hendes digitale syvpunkts handlingsplan. Ved lanceringen d. 1. juli sagde hun endda – ifølge Computerworld: ”Med NemID får vi en løsning, der vil føre til vækst og velstand”.

Brændt barn skyr ilden, så jeg ville personligt ikke udtale mig helt så positiv. Men lad os håbe det bedste. For vi har brug for al den medvind, vi kan få.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 6. juli 2010. Egentlig blog-debat om emnet er her: http://blogs.jp.dk/it-bossen/2010/07/06/skaret-ud-i-pap/