En af it-verdenens mest succesfulde virksomheder – Google – har haft fiasko efter fiasko indenfor sociale netværk. Det forhindrer dem ikke i at forsøge at få markedsandele indenfor området – igen. Antallet af tilmeldinger til deres nye tjeneste Google+ tyder på, at de denne gang er kommet tættere på at lykkes: På få uger har mere end 20 millioner brugere registreret sig, vurderer flere uafhængige analysevirksomheder. Selvom tjenesten officielt ikke er åbnet endnu, og selvom man kun kan blive medlem ved at blive inviteret af andre medlemmer.

Store virksomheder har svært ved at fange nye tendenser, indarbejde dem i produktplanerne, skabe omsætning på dem, og sikre produkternes videreudvikling indenfor de hurtige tidsfrister, som præger det nyeste nye.

Google er en stor virksomhed med mere end 24.000 medarbejdere. Måske derfor er deres fortid nærmest brolagt med fiaskoer indenfor sociale netværk: Opkøbet af den finske Twitter-konkurrent Jaiku fik aldrig en effekt, der kan sammenlignes med Twitters succes. Og de egen-producerede produkter som Buzz, Wave og Friend Connect floppede fælt.

Tidligere kunne Google købe sig til en markedsposition. Som da de købte tjenesten Blogger i 2003. Eller da de købte den lille virksomhed YouTube for 1.6 millliarder USD i form af Google-aktier. Indtil da, havde de forsøgt at skabe deres egen brugerdrevne video-tjeneste – uden held. De blev slået af en virksomhed, som helt bogstaveligt bestod af to mænd i en garage. ”If you can’t beat them – eat them” syntes deres motto at være dengang.

Men de nåede ikke at få en alliance med Facebook. Dén mulighed udnyttede Microsoft først. Og de fleste af deres efterfølgende forsøg indenfor sociale netværkstjenester mislykkedes, som skrevet.

Alligevel har de nu satset hundredvis af mandår på at lancere et nyt forsøg. Hvorfor? Fordi internetfremtiden er social. Det mest enkle tegn kan iagttages hos de fleste unge i dag: De bruger ikke e-mail mere. Eller rettere: Kun hvis de eksempelvis skal sende en ansøgning eller vil i kontakt med det offentlige. I stedet anvender de nogle af de mange gratis sociale værktøjer, der er til rådighed. Alt lige fra Facebook over YouTube og Skype til Dropbox. Men aldrig mail.

Andre tegn er mindre synlige, men lige så vigtige: I lang tid var alt på Internettet lige vigtigt. Derefter overlod vi til virksomheder som Google at sortere i indholdet, når vi søgte. Men selv den mekanisme er ikke altid tilstrækkelig. Mennesker er sociale væsener, og vi ønsker at vide hvad andre, vi stoler på, mener om indholdet.

Det første, man som bruger på Google+ opdager, er et lille firkantet ”+1”symbol ud for alle søgeresultaterne. Hvis man trykker på symbolet, sker det samme, som når man i Facebook trykker på ”Like”-knappen. Forskellen er, at man kan se, hvad ens netværk synes om de enkelte søgeresultater, efterhånden som brugerne tager denne facilitet til sig.

Men det er ikke det eneste i Google+: Tjenesten indeholder selvfølgelig alle de faciliteter, man ellers finder i systemer som Facebook og LinkedIn. Men hvorfor skal man overveje et nyt netværk? Jeg anvender allerede Facebook til familie og venner, LinkedIn til professionelle kontakter, og Twitter, når jeg effektivt vil af med et kort budskab. Det svarer lidt til, at jeg skal anskaffe mig en ekstra telefon – blot for at gøre det.

Samtidig har de andre netværk vokset sig voldsomt store: 750 millioner har registreret sig på Facebook, 100 millioner på LinkedIn og 200 millioner på Twitter. Det betyder, at jeg sandsynligvis let kan forbinde mig til dem, jeg vil – uden de skal registrere sig først. Lidt på samme måde som med telefonen: Jeg behøver ikke at anskaffe nye telefoner, for at tale med nye mennesker. Hvorfor skal jeg så – også – registrere mig og følge med i, hvad der sker på Google+ ?

Jeg tror Google vil løse denne udfordring ved at integrere deres andre services meget tæt ind i Google+. Eksempelvis er deres billedtjeneste Picasa og deres mobilplatform Android allerede integreret meget tæt. Et eksempel: Da jeg registrerede mig på Google+ angav jeg, at jeg godt ville anvende Picasa sammen med netværket. Derfor bliver billeder, der er uploadet til billedtjenesten, med det samme delt med de brugere, jeg ønsker. Men der sker meget mere – også ting, jeg ikke var klar over: Efter jeg havde installeret den tilhørende Google+ app på min telefon, blev kameraet en integreret del af min profil. Lige så snart, jeg tager et billede, bliver det automatisk kopieret op til mit billedarkiv. Her kan jeg så vælge, om andre skal kunne se det – eller ej.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at de næste Google-produkter, der bliver integreret, er de mange andre personlige værktøjer som tekstbehandling og regneark. Dermed bliver Google+ en samlende ramme om Googles digitale services. I stedet for en kanal til udveksling af ligegyldigheder.

I første omgang er målgruppen almindelige forbrugere: Virksomheder, der oprettede profiler på Google+, blev endda smidt ud. Forretningsmodellen er den velafprøvede, hvor Google tjener særdeles gode penge ved at tilbyde målrettet markedsføring. Nu ved de endnu mere om dig, og de kan derfor målrette annonceringen endnu bedre.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at den næste bølge vil være målrettet virksomhederne – som Google har gjort det før.

Dermed bliver Googles primære konkurrenter ikke LinkedIn, Twitter eller Facebook. I stedet bliver det virksomheder som Microsoft, som udvider deres eksisterende produkter med sociale faciliteter. Samtidig med, at de køber sig ind i de etablerede netværk. Som Facebook og Skype.

Googles virksomhedsrettede bølge kommer sandsynligvis først om 1-2 år. Så indtil da har niche-spillere som danske Podio, der leverer samarbejdsværktøjer til virksomheder med socialt islæt, en lettere konkurrencesituation.

Men de har travlt: For Google beviste med deres første bølge, at de formår at komme i kontakt med rigtigt mange brugere. Hvis produktet er rigtigt.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 2. august 2011