I februar lancerede Nokias nye topchef Stephen Elop en radikalt ny strategi, som han selv sammenlignede med at hoppe ned i det iskolde vand fra en brændende boreplatform i Nordsøen. De første Nokia-produkter, som anvender den valgte Microsoft-platform, er stadig ikke i handelen. Resultatet er ikke udeblevet: Salget er styrtdykket, aktiekurserne ligeså, tusindvis fyret og mange – sikkert de bedste – fundet andre græsgange. Noget af en hestekur. Mon han virkeligt havde forudset de voldsomme konsekvenser?

Ikke desto mindre forsøger HPs nye topchef Léo Apotheker sig med samme usikkerhedsskabende strategiudmelding: Forleden offentliggjorde virksomheden, at de ønskede at skille sig af med deres Personal Systems Group (PSG), som leverer pc’er, smartphones, tavle-pc’er mv. Det opsigtsvækkende er, at der ikke på forhånd er nogen sikker køber af enheden. Og at ledelsen først forventer en afklaring indenfor 12-18 måneder. Gad vide hvordan de ansatte, partnere og kunder vil reagere på denne usikkerhed om fremtiden? Sikkert på samme måde, som det skete hos Nokia.

PSG enheden står for en meget stor del af HPs nuværende omsætning: Hele 41 ud af 126 milliarder USD i 2010. HP er verdens største leverandør af pc’er (Dell er nummer to og Lenovo er nummer tre). I 2010 solgte HP 48 millioner pc’er. Men PSG-delen leverede kun et resultat på to milliarder USD – ud af HPs samlede operationelle resultat på 11,5 milliarder USD.

Verdensdominans er ikke nok til at gøre denne del af virksomheden tilstrækkeligt lønsom. Årsagen er den enkle, at der er tale om et marked som på den ene side er voldsomt konkurrencepræget, samtidig med at det skrumper i de ”gamle” økonomier. Kun de nye økonomier oplever vækst på dette område. Det globale pc-marked voksede med godt 2 % i 2. kvartal 2011, vurderer Gartner. Men det faldt eksempelvis 19 % i Vesteuropa og 5.6 % i USA. Dermed er en vestlig hjemmebanefordel ikke meget værd – tværtimod. Selvom det retfærdigvis skal nævnes, at HP stadig har godt fat i de nye markeder.

Apple har bevist, at der kan tjenes masser af penge på personligt elektronik. På trods af deres topchefs Steve Jobs sygdom og nylige afgang. Men det kræver nogle helt andre værdikæder, hvor indhold og livsstil blandes sammen med produktet. HPs lidt støvede image og nuværende partnerkanaler er meget langt fra dette.

Samtidig med lanceringen besluttede HP da også at droppe deres egen egen tavle–pc – HP TouchPad. De havde ellers givet 1,2 milliarder USD for virksomheden Palm, der havde den nødvendige teknologi. Ingen grund til at smide gode penge efter dårlige, tænkte de åbenbart. Og ud med badevandet røg den investering. Men penge har de øjensynligt nok af. For samtidig købte HP søgemaskine-virksomheden Autonomy for 10,2 milliarder USD. Kontant.

HPs nye strategi er nu den samme som IBMs, som solgte deres pc-aktiviteter til kinesiske Lenovo tilbage i 2005. Men vel og mærke på en måde, som slet ikke var præget af den usikkerhed, som først Nokia og siden HP nu har praktiseret.

Dell bevæger sig i samme retning, og forsøger gennem opkøb af en række virksomheder at bevæge sig væk fra det hårde pc-marked. Ind i det mere lønsomme marked for servere, software og services til virksomheder.

Men hvem er de sandsynlige købere af HPs pc-aktiviteter? Det er noget af en muldfuld at sluge – både finansielt, produktmæssigt og ledelsesmæssigt.

Oracle kunne være en mulighed: De har tidligere vist interesse for hardwareaktiviteter, da de købte SUN. Og HPs tidligere topchef Mark Hurd blev – efter hans ufrivillige afgang pga en sex-skandale – ansat hos Oracle. Men deres fokus er primært virksomhedskunder. Derfor er de mere sandsynlige som købere af den HP-virksomhed, der er tilbage, når pc-aktiviteterne er solgt fra.

Eksisterende pc-producenters produktserier overlapper for meget med HPs, så de vil næppe købe i første omgang. Men måske lurer de i kulissen, og ser tiden an, mens aktivet bliver mindre og mindre værd. For til sidst at købe resterne – og dermed en konkurrent ud af markedet?

Mere sandsynlig er en anden køber fra de nye økonomier. Husk at Lenovo var en totalt ukendt kinesisk virksomhed inden de købte IBMs pc-aktiviteter. Køberne af PSG-aktiviteterne kan blive – endnu en – hidtil ukendt virksomhed. Eller også en af de etablerede asiatiske virksomheder indenfor forbrugerelektronik. Koreanske Samsung kunne være et godt bud.

Endelig er et management buy-out støttet af en eller flere kapitalfonde også en mulighed. Men selv for de største er der tale om en stor og usikker mundfuld.

Det kan ikke udelukkes, at enheden blot visner bort, fordi den vil mistrives den kommende tid, og ingen vil give nok for den. Selvom enheden er meget veldrevet i dag. Men man skal ikke ligge lang tid i det kolde vand i Nordsøen, før man dør.

Om Apple kommer til at opleve det samme chokkur – nu hvor de også har fået en ny topchef? Næppe: Tim Cook har – i modsætning til Stephen Elop og Léo Apotheker – været i virksomheden længe. Apples problem kommer på længere sigt, når nye produkter skal designes, og der ikke længere er en eminent markedsudvikler som Steve Jobs til at udtænke produkter ingen havde tænkt på før. Men det er en helt anden historie.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 30. august 2011