I starten af dette årtusinde var mange overbeviste om, at fremtidens it-programmer ville skabes på en helt ny måde. Programmernes kildekode skulle deles frit mellem programmører i hele verdenen – i stedet for at være hemmelige og beskyttet af ophavsret. På den måde ville selve programmerne blive værdiløse. I stedet skulle udviklerens løn afhænge af den opgave eller det problem, det færdige system løste. Open Source kaldes dette begreb.

Som med så mange andre it-luner fulgte der en lang periode, hvor der ikke skete så meget. Men skal man dømme efter antallet af udstillere med Open Source produkter på dette års CeBIT – verdens største it-udstilling – er metoden igen i vælten. Det er der mange årsager til.

Den vigtigste årsag er de traditionelle it-leverandørers efterhånden absurde licensbetingelser. Et eksempel fra min egen hverdag:

Vi er ved at indføre et nyt system til styring af vores abonnementer. Tal fra dette system eksporteres, så vi hver dag kan følge med i udviklingen af salget, kundetilfredshed osv. Vi har naturligvis betalt licenser til både abonnementsstyringssystemets brugere og for de værktøjer, der viser tallene. Nu (om)fortolker leverandøren sine licensregler således, at alle, som ser et tal fra vores abonnementssystem, skal betale en særlig licens til abonnementssystemet. Potentielt alle ansatte i virksomheden. En absurd påstand! For det er jo vores data. Men ikke ualmindelig.

En anden årsag er Open Source-tro virksomheders betragtelige succes. Eksempelvis har Google altid anvendt Open Source programmer, og de er i dag en af de store bidragsydere af programlinjer til Open Source ”samfundet”. IBM og Oracle bidrager også i stor stil og Microsoft i noget mindre. Det er med andre ord ikke kun nørder, som i deres fritid synes det er sjovt at lave kode, som skaber disse millioner af frit tilgængelige programlinjer.

En tredje, medvirkende faktor, er udbredelsen af de sociale netværk. De fleste it-programmører synes, det er helt naturligt at dele kodestumper med deres kollegaer – indenfor og udenfor virksomheden. Og med de sociale netværks udbredelse, er dette blevet meget nemmere end før.

Endelig er der nationalpolitisk to fordele ved Open Source: (It)-beskæftigelse og sikkerhed.

De store softwareleverandører udvikler deres software i store teknologicentre i enten hjemlandene eller lavtlønsområder. At Microsoft har et udviklingscenter i Vedbæk skyldes primært historiske årsager: Her lå Navision, som blev købt af Microsoft.

Der kommer næppe nye teknologicentre til Danmark, for vores omkostningsniveau er for højt.

Er man i tvivl, kan man se den benhårde konflikt mellem it-virksomheden CSC og fagforeningen Prosa. Her startede CSC med at lockoute medarbejdere, og siden har parterne ikke kunne finde en løsning. Årsagen er dels det danske omkostningsniveau, og dels de meget lukrative tryghedsaftaler for danske medarbejdere hos CSC. Mon ikke ophævelse af de sidste er det primære mål for CSC?

Modsat skaber Open Source programmer lokale it-arbejdspladser, da programmerne ikke bare lige kan anvendes. Det er de ikke beregnet til. Derfor er den primære forretningsmodel indenfor Open Source lokal implementerings- eller driftsbistand. Open Source programmer er på ingen måde gratis at anvende – samlet set.

Dermed ikke sagt, at de traditionelle it-leverandører ikke skaber nationale it-job. Open Source kode skaber bare flere.

Sikkerheden består – for nationer – i at man har vished for, hvad programmerne indeholder. At de eksempelvis ikke indeholder virus som den, der lammede det Iranske atomprogram. Selvom virksomheder som Microsoft har tilbudt regeringer, at de kan få lov til at se deres produkters kildekode, betyder dette ikke, at de kan være sikre på, hvad et lukket program indeholder.

Men udviklingen er ikke entydig: En af it-verdenens største kommercielle succes’er – Apple – har på mange måder den mest lukkede forretningsmodel i branchen. Der er andre faktorer end licens-model, som også bestemmer et it-produkts succes: Eksempelvis innovation, design og evne til at komme i markedet på det rigtige tidspunkt.

Open Source licenser er heller ikke løsningen på alt: Selvom Nokia frigav deres smartphone platform (Symbian) som Open Source, hjalp det dem ikke: Ingen ville bidrage, og Nokia har nu trukket koden tilbage og kastet sig i armene på Microsoft.

Derfor styrer de traditionelle it-leverandører ikke mod afgrunden. Men man må håbe at presset fra Open Source bølgen får dem til at satse på innovation af produkterne. I stedet for innovation af indviklede licensregler.

Det pres bør vi alle være med til at lægge ved også at overveje et Open Source produkt hver eneste gang, vi skal anskaffe noget it.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 19. april 2011