»There Ain’t No Such Thing As A Free Lunch,« skrev sciencefiction-forfatteren Robert A. Heinlein i 1966. Eller TANSTAAFL blandt forkortelses-freaks. Forkortet eller ej: Der en sandhed i, at alt har en omkostning.

Alligevel er der de seneste år kommet en bølge af programmer, som er gratis at bruge og gratis at bygge videre på. Nogle kalder det hippie-software. Støtterne kalder det open source.

Uanset hvad de kaldes, så anvendes de allerede i stor skala. Eksempelvis var halvdelen af web-serverne på internettet i august baseret på open source programmet Apache. Det svarer til 88.047.801 installationer. Apache er ikke det eneste eksempel. Der findes office-pakker, operativsystemer, indholdsredigeringssystemer, web-browsere og meget andet. Alt i alt milliarder linjer kode, som alle kan bruge, som de vil.

Men hvor kommer al denne indsats fra? Et af de mest omfattende eksempler er operativsystemet Linux. Dette projekt blev grundlagt i 1991 af Linus Thorvald, som dengang var studerende ved Helsinki Universitet. Lige siden har tusindvis af udviklere fra hele verdenen bidraget til hans projekt – uden nogen form for kontant belønning. Eneste incitament er anerkendelse fra andre, ulønnede bidragydere.

***

Denne arbejdsindsats er fortsat, men er blevet suppleret af en ny: Mange af de store it-virksomheder har i dag ansat udviklere, der bidrager til open source-bølgen. Årsagen er enkel: Du må bruge softwaren alt det, du vil uden omkostninger. Du må også ændre den, alt det du vil. Men dine ændringer skal du stille til rådighed for det oprindelige projekt.

På den måde bliver der hele tiden mere og mere programkode tilgængeligt. Arbejdsmetoden er med andre ord som i forskningsverdenen: Man står hele tiden på hinandens skuldre ved at altid at arbejde videre på andres resultater.

Hvor kommer pengene så fra? Hvis man skal være en lille smule ærlig, så kræver mange – men ikke alle – af disse programmer den store fyrmestereksamen at installere. Derfor er der kommet et ret stort antal leverandører, der tager sig betalt for at implementere eller vedligeholde softwaren. Kompetencen har de typisk fået ved at være ulønnet arbejdskraft i open source udviklingsprojekterne.

En anden måde at tjene penge på open source er gennem sponsor-støtte: Knap 20 pct. af verdens internetbrugere anvender en browser, der hedder Mozilla, som er udviklet som open source.

Mozilla-organisationen havde i senest tilgængelige regnskabsår en omsætning på 342 mio kr. 85 pct. af indtægterne kommer fra Google. Årsag? Hvis man skriver noget i Mozilla-browserens søgefelt, der ikke umiddelbart kan findes, så sendes søgningen til Google. Og trafik = penge.

***

I sidste uge lancerede Google sin egen internet-browser, Google Chrome. Den er baseret på den samme grundkode som Mozilla-browseren. Og så er der føjet nye, spændende faciliteter til. Bl.a. komponenter, som gør browseren meget hurtigere. Disse er gennem det seneste år udviklet af Googles udviklingsafdeling i Katrinebjerg i Århus.

Det er ikke kun udvidelserne til grundkoden, som Google gør offentligt, gratis tilgængelig. Det samme bliver de helt nye faciliteter. Google har med andre ord betalt danske, højtlønnede it-udviklere for at udvikle noget, som de så forærer væk. Igen er årsagen indirekte: Google er afhængig af, at deres tjenester kører hurtigt på brugernes pc. Derfor er de nye faciliteter et langsigtet middel ti l at opnå konkurrencefordele for Googles centrale services.

Man skulle tro, at gratis og åben software er mere sårbar end licensbetalt software ud fra argumentet: Når alle kan se, hvordan programmet er lavet, så kan alle finde sikkerhedshullerne. Men det modsatte argument gælder: Der er mange til at rette disse problemer, da alle kender programmerne og dermed kan lede efter sårbarheder. Dette blev senest bevist ved lanceringen af Googles nye browser. Få timer efter beta-versionen var lanceret, blev de første sikkerhedshuller rapporteret, og løsninger foreslået.

Open source-programmerne er uden tvivl kommet for at blive, men de er ikke gratis. De kræver nye kompetencer og der skal betales for nye ting. Men skal man lære af de store it-giganter, så åbner de helt nye strategiske perspektiver.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten og på epn.dk d. 9. september 2008