Danmark har ikke længere en it-minister. De tidligere it- og teleopgaver ligger ikke længere under Videnskabsministeriet, men er nu – som udenrigspolitikken – fordelt mellem fire ministre. IT- og Telestyrelsen, som var Videnskabsministeriets viden-center på området, splittes op i atomer.

Det er svært at græde mange tårer over det skete, for Videnskabsministeriets rolle indenfor it har længe været beskeden. Dette skyldes både de manglende it-politiske ambitioner og den globale teknologiske virkelighed. Men der kommer til at mangle nogen, som kan samle it-trådene.

Videnskabsministeriet blev oprindeligt dannet af den daværende SR-regering i 1993 med titlen ”Forsknings og Teknologiministeriet”. Efter forskellige andre navne fik det i 2001 navnet ”Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling”, som det beholdt indtil i sidste uge.

Det nye navn Videnskabsministeriums officielle navn er ”Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser”. Ud ryger teknologi og ind kommer innovation – som om de to var hinandens modsætninger. Men alt andet lige har det nye Videnskabsministerium et meget mere klart mandat end det gamle. For it er i dag en integreret del af al god embedsførelse, og ikke en særlig eksotisk specialitet, som kan gemmes væk under et ministerium med et meget langt navn. (Eftertanke: Det er præcis det, som nu er set med innovation ….).

I 1990erne var ambitionerne høje for hvad vi kunne og skulle med teknologierne. Startskuddet blev rapporten ”Informationssamfundet år 2000” fra 1994, som indeholdt en lang række ambitiøse mål for, hvad det danske samfund kunne bruge de nye teknologier til. I årene efter udkom en række it-politiske handlingsplaner, som søgte at gøre de flyvske tanker til virkelighed. På mange områder lykkedes det. Derfor havde vi i mange år en global førerposition indenfor digitalisering af vores samfund.

Den nye SRSF-regering har betydeligt lavere teknologi-ambitioner. I det mindste hvis man skal dømme efter Helle Thorning-Schmidts åbningstale. Hun nævnte ikke it eller digitalisering med et eneste ord. Kun indirekte, da hun henvendt til de offentligt ansatte sagde ”Vi skal modernisere”.

Regeringens grundlag ”Et Danmark, der står sammen” har lidt mere digitalt tankegods: Eksempelvis fremhæves øget brug af velfærdsteknologier som telemedicin eller brug af videosamtaler til supplement eller erstatning af hjemmebesøg. Beskyttelsen af vores digitale infrastruktur skal også styrkes, og it skal bruges til at lave smartere energiløsninger.

Endelig skal digitaliseringsstrategien for den offentlige sektor revideres i samarbejde med kommuner og regioner – med Margrethe Vestager ved bordenden. En af målsætninger fro dette arbejde er, at al kommunikation mellem borgere eller virksomheden skal foregå digitalt inden udgangen af år 2015.

Alt sammen rigtige tanker, men der er ikke mange af dem. Og der er på ingen måde lige så højt til it-loftet som i midten af 1990erne. Faktisk indgår ordet ”digitalisering” kun i én eneste overskrift i regeringsgrundlaget.

Måske godt det samme, for den teknologiske virkelighed er blevet en anden: Det har næsten ingen betydning for it-udviklingen, hvad den danske regering kræver eller gør. It-markedet er globalt, og det danske, offentlige indkøb er en så lille en dråbe i havet, at det slet ikke bliver bemærket hos de store it-giganter.

Derfor virker det lidt forhistorisk, når der i handlingsplanen på side 14 står at: ”Regeringen ønsker at bruge den offentlige sektors efterspørgsel aktivt til at fremme innovation og problemløsning, så de private virksomheder bliver mere konkurrencedygtige”.

Historien viser, at den offentlige skal være forsigtige med at definere helt nye løsninger eller egne standarder. Som det skete i Europa 1990erne. Med det resultat, at en række europæiske virksomheder brugte tid og penge på at udvikle kommunikationsløsninger, der i festtaler og udbud blev efterspurgt. Men som aldrig blev købt, da internettet overhalede de offentlige standarder indenom. Derefter forsvandt mange af de europæiske it-virksomheder én efter én.

De enkelte it-delopgaver er fornuftigt placeret i den nye regering: Tele- og internetregulering kommer til Erhvervsministeriet. Forsvarsministeriet får ansvaret for beskyttelsen af vores digitale infrastuktur. Finansministeriet får den vigtige opgave ”it-politik, herunder sager vedrørende digital kommunikation med borgere og virksomheder” og Økonomiministeriet får opgaven med at sikre modernisering gennem brug af it.

Men der mangler nogen som samlet set stiller – og følger op på – ambitiøse mål for brugen af it. Til glæde for vores samfunds produktivitet. Således viste en rapport fra IT- og Telestyrelsen, at det alene var anvendelsen af it, som bidrog positivt til væksten i den danske produktivitet i perioden 2004-2008.
Måske en kommende opgave for Statsministeren?

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Postem d. 11.oktober 2011