”Jeg har købt Nokia-aktier” sagde min bankrådgiver. ”Hvorfor dog det?” svarede jeg – lidt for tydeligt overrasket. Det er en dum idé at kritisere bankfolks økonomiske dispositioner, hvis man vil opnå noget. Lidt lige som at skændes med en frisør, mens man bliver klippet. Eller en taxi-chauffør på en øde landevej i regnvejr.

Han svarede listigt: ”Hvordan tror du it-fremtiden bliver”? ”Mobil og i skyen” svarede jeg hurtigt. For det er der ikke meget tvivl om, selvom det ikke er blevet virkelighed på de fleste danske arbejdspladser – endnu.

Men ser man på vores vaner i fritiden, får man en god idé om, hvor teknologierne er på vej hen.
Prøv at betragte mennesker på en gennemsnitlig dansk tog-perron – eller andre steder, hvor folk venter: En stor del – unge og gamle – står koncentreret og kigger på deres smartphones. Om de læser nyheder, plejer deres sociale netværk eller tjekker arbejdsmails er ikke til at se. Men sikkert er det, at de ved hjælp af mobile datanetværk og kraftige smartphones gør ting, som indtil for kort tid siden var forbeholdt få.

Men det er ikke kun udendørs, at det mobile har fået overtaget. De fleste hjem har i dag trådløse netværk. Prøv selv at sætte din telefon til at vise netværk i nærheden. Du vil blive overrasket over, hvor mange trådløse netværk, der er i ethvert villakvarter eller boligblok. Tiden hvor vi skulle trække kabler, for at kunne dele digitale ressourcer, er ved at være forbi. I vores fritid.

De mange muligheder på internettet flytter også ind i dagligstuen. Når jeg eksempelvis henter digitale fotos ud af mit kamera, gemmer jeg dem med det samme på internet-tjenesten Dropbox. Det er lige så let som at gemme på en lokal disk. Og jeg behøver ikke bekymre mig om at tage backup eller om indbrudstyve, vandskade eller ildebrand kan fjerne de uvurderlige minder for evigt.

Derefter behandler jeg billederne ved hjælp af det gratis fotobehandlingsprogram Picasa. Som jeg også anvender til at uploade de bedste af mine fotos til mit Picasa-album på internettet. Hvor jeg kan dele billederne med min familie og venner.

Men det stopper ikke her: Ved hjælp af en app – ”Web Albums” – får jeg automatisk overført mine fotos fra Picasa til min smartphone og til min tavle-pc. Så kan jeg altid vise mine børn eller ferieminder frem – på perronen eller hvor jeg nu møder nogen, der ikke har set mit fotoalbum på nettet.

En anden mulighed er fladskærmen derhjemme, hvor jeg via den lille Apple-tv boks enkelt og helt uden kabler kan vise fotos og video direkte fra min iPhone eller min iPad – i 40 tommer format og i HD-kvalitet.

På samme måde kan jeg i min fritid tilgå næsten alle andre datatyper og applikationer. Brugervenligt og helt uden besvær. Jeg kan eksempelvis ikke huske, hvornår jeg sidst har afspillet musik fra en CD. Og jeg er ikke den eneste: 99 % af de nordeuropæiske unge under 30 år tror ikke på, at man vil lytte til musik fra en CD om 2-4 år. Viser en ny undersøgelse musiktjenesten Wimp bestilte hos Respons Analys.

Vi bliver altså vænnet til fleksible og brugervenlige digitale værktøjer i vores fritid. Men når vi så møder ind på kontoret, skal vi finde os i grimme og besværlige it-systemer. I hvert fald noget tid endnu, for træerne vokser trods alt ikke ind i skyerne.

En af de mest succesfulde musikafspilningstjenester på internettet – Spotify – taber voldsomme summer: 338 millioner kroner, viste det seneste årsregnskab. Året før var tabet 211 millioner kr, skriver Computerworld. Sidste år investerede mobilproducenten HTC 240 millioner kroner i virksomheden Onlive, der sender computerspil via internettet. Men for nylig var kassen allerede tom, og virksomheden blev lukket. Tjenesten er stadig er aktiv, men den har fået nye ejere med dybe lommer.

Så selvom de nye ideer er gode, bliver de ikke nødvendigvis til langtidsholdbare virksomheder.

Vores lovgivning sætter også rammer for hvordan virksomheder må – og især ikke må – gemme data. Der er ingen, der blander sig i, at jeg gemmer mine personlige dokumenter på Dropbox. Men myndigheder eller virksomheder må sandsynligvis ikke gemme personhenførbare data i ”skyen”. Med mindre udbyderen lever op til en række detaljerede krav, der kan være svære at gennemskue for de fleste.

Derfor har Odense Kommune opgivet at indsende endnu en ansøgning til Datatilsynet om at få lov til at bruge Googles internettjenester til et elevplansystem. Selv om de allerede har indsendt fire ansøgninger siden 2010. It-universitetet – ITU – har haft lidt mere held med sig. De har fået lov af Datatilsynet til at anvende Microsofts internettjenester til mail og kalender for alle lærere og elever.

Der kan også være tekniske problemer eller sikkerhedsovervejelser der gør, at virksomheder ikke bare kan gøre det samme, som jeg gør privat. Det er eksempelvis de færreste banker – hvis nogen, der helt har smidt deres it-drift ud på internettet.

Men på sigt er der ikke tvivl om, at vores it-vaner som forbrugere vil smitte af på vores muligheder, når vi er på arbejde. Modsat tendensen fra tidligere årtier, hvor virksomhederne var de første til at tage de nye it-værktøjer til sig. ”Consumerization of IT” kalder dyre konsulenter den nye udvikling.

Men det er næppe nok til at gøre Nokia-aktier til en god investering, tror jeg.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 28. august 2012