I sidste uge spåede jeg, at de arbejdskraftsintensive dele af it-erhvervet vil flytte østover de næste år. Samtidig forudsagde jeg, at flere og flere programmer vil blive solgt som en service, snarere end som et program, der installeres. Endelig bliver it og internettet en del af alle almindelige produkter som biler, tv og køleskabe. Brugerne forventer at blive inddraget i al fremtidig udvikling af disse.

Hvis min forudsigelse om it-fremtiden holder stik, vil det have stor betydning for måden, vi udfører it-arbejde i Danmark. De nødvendige omvæltninger tager lang tid at gennemføre, for der skal ændres mange grundlæggende holdninger og arbejdsprocesser.

Men hvordan forbereder man sig til den slags? Mine egne bud er:

Brug internationalt anerkendte it-metoder.
De sidste mange år har tusindvis af it-eksperter brugt mange, mange timer på at beskrive, hvordan forskellige dele af it-håndværket bedst udføres. Man skal være temmelig arrogant, hvis man overser dette arbejde!Indenfor it-drift og -services hedder ”biblen” ITIL. Den tredje udgave af denne standard strukturerer it-dagligdagen på en måde, der er kendt – og anerkendt – over hele verdenen. En slags it-verdenens Esperanto. Til projektstyring hedder den tilsvarende standard PRINCE2, mens SCRUM er det store mantra indenfor softwareudvikling.

Selv om det er mange forkortelser at sluge i ét afsnit, er den gode nyhed, at disse standarder er globale. Derfor er de kendte i København, Kiev, Bangalore, eller hvor medarbejderne nu end er. Man kan også blive certificeret indenfor standarderne. Dermed kan man som ledelse validere, at alle medarbejderne taler samme ”sprog”. Uanset hvilket sprog de taler i dagligdagen.

Definer al it som services.
En af de første regler i ITIL er, at alle it-ydelser skal defineres på formel måde som services. Derfor er det nødvendigt at opbygge et katalog over de it-ydelser, man kan købe; uanset om man er en intern eller ekstern kunde. Når dette – omfattende – arbejde er gjort, er det meget lettere at bestemme, hvad der skal leveres internt, og hvad der kan leveres på en anden måde. Eksempelvis som en service der leveres af en anden virksomhed via internettet.

Er der fysisk hardware tilbage, så gør det virtuelt.
I min egen virksomhed har vi reduceret antallet af fysiske servere fra mere end 300 til 16. I første omgang til glæde for atmosfæren – og vores elregning. Projektet vil reducere vores CO2-udledning med 500 tons CO2 – hvert eneste år. Den tilsvarende store besparelse på elregningen gør paybacktiden på projektet behageligt kort. Når først servere, diske og meget andet er blevet virtuelt, betyder placeringen af udstyr mindre. Store dele af serverrummet kan være et helt andet sted. Selve serverrummet er dermed blevet virtuelt, og kan dermed placeres hvor i verdenen, det er bedst og billigst.

Videreuddan it-medarbejderne.
Da it bliver en integreret del af fremtiden, vil der fortsat være mangel på gode, danske it-specialister. Selvom mange manuelle it-opgaver kan udflages, så skal de styres. Både når de sendes ud, og når resultatet kommer tilbage. Min egen erfaring er, at de bedste multinationale it-teams består af ca. 20 % danske udviklere og 80 % udenlandske programmører. Men det er bare én af mange grunde til at sikre, at også de danske it-folk hele tiden er fagligt på tæerne.

Brug krisen til at reducere de faste it-omkostninger.
Der bliver ikke færre it-opgaver i fremtiden; der bliver flere. Alligevel vil it-budgetterne ligge nogenlunde fast. Derfor er der god grund til at bruge de nuværende krisetider til dels at reducerede leverandøromkostninger og dels at øge variabiliteten af omkostningerne.

Det er svært at lære at svømme uden at blive våd.
I naive stunder troede jeg, at mange af de ovenstående ændringer kunne gennemføres på (få) måneder. I dag må jeg erkende, at selvom man har de bedste metoder og topmotiverede folk, så kræver al organisationsudvikling tid. I min egen virksomhed startede rejsen mod det perfekte mål for godt et år siden. Vi er ikke fremme endnu, men er blevet mange erfaringer klogere. Erfaringer, vi ikke kunne have undværet. Men kalender- og ledelsestid – det har de taget. I dag er jeg glad for, at vi kom tidligt i gang med de nye måder at arbejde på. Og håber, at andre danske virksomheder også er kommet i gang …

Bragt som kommentar Morgenavisen Jyllands-Posten d. 5. januar 2010