Hvor svært kan det være at spille musik? Rigtig svært, synes jeg. Men også enormt givende. Det er også min oplevelse, at det letter mine parkinson-symptomer. Man kan side at musik er også min medicin. Ikke at den kan erstatte den medicin, som er en stor del af behandlingen af Parkinsons Sygdom. Men musik spreder glæde, er god motion og kan lette symptomerne. Og så har den ikke bivirkninger.

Der har altid været meget musik i min familie. Salmer, som min mor og mormor sang dem. Revy- og filmsange som “Glemmer du“, “Musens sang“, “Den allersidste dans” som vi sang, da vi ikke havde anden underholdning, da vi flygtede fra min far. Musicals og Opera, for min bror blev operasanger. Og ikke mindst “frække sange”, som “Sutte, sutte ikke bide”, “Verdens uheldigste mand” og “Jeg er en af Bakkens sangerinder”. At synge var vores måde af få et frirum, og bare være sammmen.

Teenage musik larm

Som teenager fandt jeg hurtigt frem til guitaren som mit foretrukne instrument, og jeg optrådte for første gang for mine skolekammerater for 50 år siden. Sammen med min ven Lars.

Så fulgte en række år, hvor Lars og jeg først begyndte at spille fingerspil på vores Martin guitarer (den jeg senere havde med jorden rundt). Siden forsøgte vi os med Raggae og Blues. Det lød ikke helt som det skulle. For nu at sige det pænt. Men vi havde det sjovt.

Da vi hver især fik børn og kom i gang med vores karrierer mistede vi kontakten. Og i de kommende 25 år spillede jeg stort set ikke musik.

Kontakt igen med Lars og musikken

Men så skete der to ting: Min mor blev begravet, og her dukkede Lars op i kirken – uventet men meget velkommen.

Kort tid efter fik jeg min Parkinson-diagnose. Det første jeg gjorde, da jeg havde fået diagnosen, var at købe en god guitar. Og at spille sammen med Lars. Hjemme i mit arbejdsværelse. Det begyndte hurtigt at lyde godt, og vi har siden spillet sammen med andre – og hinanden – under navnet “Musik der holder”. Blandt andre spillede Heino på trommer, Mikael Klint bas og senere kom Gifte med som sangerinde.

Blues og rock og nødvendige samtaler

Kort tid efter kom jeg også med i et band for Parkinsonpatienter, som Kim Grimstrup etablerede. “PD Rock and Blues”, kaldte vi os.

Det var godt, for vi spillede musik og snakkede og snakkede og snakkede om den sygdom, vi havde fået. Det er meget vigtigt når man er “nybegynder”. For dels er der en del praktiske ting, man skal lære. Eksempelvis hvordan man bedst lytter til ens egen krops og hjernes reakioner på de mange forskellige medicintyper, man får.

Dels er det den eneste måde at erkende sin nye virkelighed: At tale om det igen og igen. I en grad, som ens nærmeste ikke magter.

Jeg var gruppens forsanger. Det var ikke et godt valg.

Musikken i et øverum er som medicin

Jeg fik andre muligheder for at spille rock og blues, mest med gruppen “Isbryderne”. Vi øvede mandag morgen, og på den måde kunne jeg konstantere, at når jeg spillede musik, så hjalp det på min sygdom. For efter øveren med Isbryderne tog jeg til Parkinsontræning. Hvor vi havde samme fysiske øvelser om mandagen og onsdagen. Om onsdagen var min balance altid mærkbart dårligere. Så ja, jeg er ret sikker på, at det er godt at spille musik. Musik er medicin, selvom den ikke kan erstatte den almindelige behandling.

Jeg fik også prøvet at spille i rigtige spillesteder.

Corona satte en stopper for samværet

Tiden gik, og vi blev alle dygtigere. Men så kom Corona-isolationerne, og det ødelagde det for mig. Nu kunne jeg kun spille alene, troede jeg i starten ….

Jamulus som mulighed i en isoleret verden

Det ville ligne mig dårligt, hvis jeg ikke fandt en teknisk løsning. Og den fandt jeg, i form af teknologien Jamulus.

Jamulus – som at være der selv

En anden måde at omgå forbuddet mod at spille sammen i øvelokaler var simpelthen at spille sammen i det fri, på vores terrasse. Det krævede tålmodighed fra naboer og genboer, men det lykkedes dog ind imellem. Hvis vejret tillod det …

Bombet tilbage igen

I dag har jeg svært ved at spille i live-sammenhænge, da jeg for tit går “off”. Men ingen regler uden udtagelse. I december 2024 var jeg ude at spille julen ind på plejehjem, sammen med mine venner Lars. P Møller-Jørgensen og Margrethe Mørkøv. De sørger for at håndtere situationen, hvis jeg går “off”

Jul på plejehjemmet

En anden undtagelse er korsang, hvor jeg synger i Gospel koret “Old Stars Gospel”, jeg står nede foran. Ja, det er virkelig god træning for Parkinsonpatienter!

Når det er sagt, så er det godt, at man kan bruge teknologien til at spille med sig selv, familie og venner og gode venner, om end ikke i realtid.

Eksempelvis med mit barnebarn Carl eller min datter Nathalie.

Har udgivet 15 singler på Youtube

Siden jeg fik Parkinson, har jeg udgivet mere end 15 musikvideoer på min YouTube kanal. Du kan høre 13 af dem på denne playliste på YouTube

På nærværende hjemmeside finder du disse eksempler på sange, jeg selv har skrevet eller sammen med Lars P. Møller-Jørgensen. Her finder du beskrivelser af sangene, tekst mv. Samt audio og video i høj opløsning.

Lars og Pers sange

På nærværende hjemmeside finder du disse eksempler på sange, jeg selv har skrevet eller sammen med Lars P. Møller-Jørgensen. Her finder du beskrivelser af sangene, tekst mv. Samt audio og video i høj opløsning.