Georg Palmkvist Knudsen

En dygtig missionær trækker spor i 100 år

Min far blev født i 1903 i Korsør. Hans far, Adolf Johannes Knudsen, var matros ved Statsbanernes Færger. Min far blev døbt Georg Palmkvist Knudsen1

Mellemnavnet ”Palmkvist” skyldtes, siger familiefortællingerne, at hans far, Adolf, forliste eller faldt over bord og blev reddet af en svensker, der hed Palmkvist. I taknemmelighed til sin redningsmand opkaldte Adolf sin søn efter ham. 

Der er ingen af Georgs andre søskende, som har det samme mellemnavn. Så noget er der måske om snakken. Der var mange børn i søskendeflokken. Min far var den tredje i en flok på ti. Den ældste blev født i 1900, den yngste i 1918. Der må have været trangt i deres hjem i Korsør.

Måske derfor valgte min far at stå til søs som messedreng2. Den laveste i hierarkiet på et skib. Dengang – og nu. Han blev dog ved og avancerede langsomt over otte år til koksmath, ungkok, kok og til sidst hovmester.

I 1934 skiftede han spor og blev missionær i Indre Mission3. Først i Stege og fra 1941 i Nykøbing Falster.4 5

En missionær i Indre Mission var – og er – en lønnet stilling. Da Georg blev ansat i 1933 var der ca. 160 missionærer i Danmark, viser oplysninger fra Indre Mission6. Georg fik en årsløn på ca 3.000 kr, fremgår det af hans personalemappe fra dengang. Hertil skal lægges værdien af fri bolig, fordi han boede i missionshuset.

Gennemsnitsindtægten var 2.110 kr i den nærliggende by Køge i 1930, har Køge Arkiverne beregnet7. Der var altså tale om en vellønnet ansættelse. Selvom egnen var fattig, blev der fra 1890 til 1930 i Guldborgsund Kommune bygget ni missionshuse.  8

Efter anden verdenskrig var Georg udsendt som missionær i Flensborg, aflønnet delvist af Indre Mission og delvist af Dansk Kirke i Udlandet (DKU). 

I 1947 omtaler Elisabeth Knudsen i et brev ham rosende som ”Missionær Knudsen, som drev en søndagsskole med 600 børn”.

Lars N. Henningsens bog “Kirke og folk i grænselandet”9 beskrives det, hvordan Georg var en meget populær prædikant, som virkelig kunne samle og engagere hundredvis af børn.

Han virkede med stor energi i Flensborg, samlede flere hundrede børn til gudstjeneste ligesom han også fik sin gang blandt ganske jævne folk. 

Georg og Elisabeth kommer i kontakt med hinanden via en fælles ven, den nyskilte danske præst ved Helligåndskirken H.F. Petersen. De tre bliver dynamoen i en spændende udvikling af kirken i Flensborg

I 1948 flyttede Elisabeth ind i Georgs nybyggede bolig i Aabenraagade i Flensborg. De er ikke gift – endnu. Georg er på det tidspunkt allerede gift med Dagmar Knudsen, med hvem han har en datter, Dagmar Palmkvist Knudsen. 

Han søger skilsmisse i 1949. Og det bliver begyndelsen til enden for deres tid i Flensborg. Det havde også store konsekvenser for H.F.

H.F var få år tidligere blevet skilt. Men da der ikke var tale om utroskab, fik han lov til at blive.

Husk at det var 50 år før sammenbragte familier blev almindelige og før man begyndte at leve på ”polsk”, især når man var udsendt af Indre Mission.

Og to skilsmisser i den samme kirke blev for meget for Indre Mission.

Derfor rystede Indre Missions daværende mangeårige formand, Christian Bartholdy, ikke på hånden, da han efter højlydte protester fastholdt fyringen: 10

Som de moralske forhold er nu, er sådan en fraskilt mand et lovligt bytte for enhver ugift kvinde over 30. Jeg synes vi taber ansigtet over for tyskerne, hvis både kirke og IM sender dem sådanne arbejdere.

H.F. forsøgte også at påvirke DKU, men de var heller ikke til at rokke

Georg fortsatte sit arbejde, aflønnet af sponsorer i Danmark. Det gik så godt, at H.F. udnævnte ham til kateket, dvs. præst for børnegudstjenesterne. Og det var stadig helt gratis for Kirken i Flensborg.

Flensborg Avis gav god spalteplads til begivenheden, og indledte artiklen således:11

H.F. Petersen holdt en festlig tale og til sidst knælede Georg foran alteret og blev velsignet af H.F. til sin fremtidige gerning. Som man kan læse og se Flensborg Avis’ omfattende dækning..

Så var alt vel godt? Nej, desværre ikke, for H.F. havde ikke fået tilladelse til denne udnævnelse. H.F. Petersen blev derfor kaldt til København, hvor han blev tvunget til at opsige sin stilling i Helligåndskirken og i stedet søge embede i den meget mindre Satrup kirke. Det svarede til at komme fra en domkirke til en lille landsbykirke.

For at ingen skulle være i tvivl om konsekvenserne af en sådan opfindsomhed, blev der endda udsendt en meddelelse gennem Ritzau, at DKU “havde udtalt sin alvorligste misbilligelse”. Selv om kirkegængerne ønskede dette og selvom det ikke kostede DKU noget som helst.

Menighedsrådet klagede til danmarks første kvindelige kirkeminister, Bodil Koch. Men det hjalp ikke.

I marts 1951 forsøgte en stor gruppe støtter til Georg fra menigheden i Flensborg at få lov til at oprette en frisøndagsskole. I marts 1951 forsøgte en stor gruppe støtter til Georg fra menigheden i Flensborg at få lov til at oprette en frisøndagsskole Slesvig, styret af Georg Palmkvist Knudsen. De beder i et brev til Statsminister Erik Eriksen om tilladelse og et årligt tilskud til dette på 12.000 kr. til “missionærens løn”. Men de fik afslag. Og alle præsterne i Slesvig fik besked på ikke at samarbejde med den “genstridige missionær”.

I november 1952 vender Georg og Elisabeth hjem ”sorgfulde og forvirrede”, som Elisabeth skriver i sine noter.

Et år senere, 1. november 1953, bliver de viet i Kildevældskirken. I en lille lejlighed i Odensegade i København stifter de en ny familie.

LP bliver født i 1954, Kirsten i 1956, Ole i 1958 og Per afslutter flokken i 1959. Og i 1960 flytter de ind i en større og lysere lejlighed i Nyborggade 5.

Det er desværre ikke det eneste, der fulgte med fra Tyskland. Georg var begyndt at drikke, og det blev kun værre efter hjemkomsten. Som Elisabeth sagde i Jannie Kolds interview til Kristeligt Dagblad12:

Det er forfærdeligt, hvad alkohol gør ved mennesker, og det er frygteligt at se på, hvordan et menneske, du har elsket, udtværes. Jeg har ondt af de familier, der lever med det drama

Den 4. juli 1969 flygtede Elisabeth og børnene til bekendte på Fyn, og da ferien var slut, flyttede de ind i hendes forældres tomme lejlighed i Vendemindevej.

22 november 1969 tog Georg sit eget liv. 66 år gammel. Tre år efter at H.F. Petersen døde i 1966. 68 år gammel.

I dag er det svært helt at forstå hvorfor Indre Mission og Dansk Kirke i Udlandet holdt så hårdt på deres beslutninger. Deres menigheder ønskede det på ingen måde. Tvært imod.

De mistede to virkeligt gode medarbejdere, som begge aldrig kom sig over den voldsomme behandling. Men på forunderlig vis lagde de også kimen til mange generationers anti-autoritære oprøre.

Det var virkelig et betydeligt øjeblik. På godt og ondt.

Biografi

Født:
14 oktober 1903 i Korsør
Død:
22. november 1969 i København 
Far:  
Matros Adolf Johannes Knudsen (f. 20 december 1874 i Fodslette, Langeland )
Mor:
Eline Sophie Knudsen (født Rasmussen) (f. 3. april 1879 i Slagelse) 
Gift med:  
Dagmar Hansine Knudsen (f. 25/6-1904)
Børn: 
Dagmar Palmkvist Andrea Knudsen (f. 29/7-1926 i Skjern)  
Gift med:
Elisabeth Martine Knudsen (født Jensen) (f. 26. november 1921 i København)
Børn
LP Knudsen (f. 1954 i København)
Kirsten Palmkvist Gregersen (Født Knudsen) (f. 11. september 1956 i København)
Ole Palmkvist Knudsen (f. 9. juli 1958 i København )
Per Palmkvist Knudsen (f. 21. september 1959 i København)

Karriere

Første hyre som Messedreng 5/12 1919 – 7/5 1920 på Dampskibet ”Karen”. Skibet var i Frankrig England og Belgien.
Derefter en række ture som koksmath og ungkok, som fører ham til Sydamerika og Amerika,
Første hyre som kok: 31 juli 1923
Certificeret som skibskok . 2. juni 1924   
7. december 1927: Første hyre som kok/hovmester. Udnævnelse sker 6/6-28
23. Marts 1931: Afmønstrer sidste gang
???? – 1934: bestyrer på Randers Sømandshjem
10. November 1934: Antages som
missionær på prøve med bopæl i Stege
30 september 1935: Antages som fast missionær i Stege.
1941-1947: Missionær i Nykøbing Falster.
1947 – 1952: Udsendt som missionær af Indre Mission og Dansk Kirke i Udlandet til Sydslesvig
1952-1969: Varierende arbejde bla lagermedarbejder i Indre Missions forlag, ejer af tobakskiosk og i Kirkens Korshær

Tak til

  • Martin Bo Nørregård fra Forskningsafdelingen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har leveret uvurderlig råd og vejledning.
  • Sekretsriatsleder Birgit Forum fra Indre Mission (fandt Georgs personalemappe).
  • Arkivar Astrid Lystbæk Andersen, Gribskov Arkiv, Center for Byudvikling og Kultur (undersøgte om Georg havde boet i Gilleleje eller deltaget i sejladserne med Jøder i 1943, Fandt frem til artiklerne om Indre Mission).
  • Berit Christensen, Museumsinspektør Nyere Tid. Arkivar. (Fandt regnskabsmateriale for Stege Missionshus.)

Kilder

  1. Opslag i folketællinger, kirkebøger via Rigsarkivets Link-lives.dk ↩︎
  2. I følge Georg Palmkvist Knudsens Søfartsbog ↩︎
  3. Georg Palmkvist Knudsens personalemappe hos Indre Mission, med tilhørende bilag 1 og bilag 2 ↩︎
  4. “Indre mission”, Herning Avis, 10. november 1934 ↩︎
  5. “Indre Missions Missionærer”, Thisted Amts Avis, 30 september 1935 ↩︎
  6. Kurt Ettrup Larsen: “En bevægelse i bevægelse.Indre Mission i Danmark, 1861-2011”, Forlagsgruppen Lohse 2011. Side 225-226. ↩︎
  7. Køge Arkiverne 1930-1939, ↩︎
  8. Religion og trossamfund i Guldborgsund Kommune” Trap Danmark 1.februar 2022 ↩︎
  9. Lars. N. Henningsen: “Kirke og folk i Grænselandet“. Udgivet i 1996, Hentet d, 6. august 2024. Side 218-219 ↩︎
  10. H-F Petersen og Georg Palmkvist Knudsens mappe i Dansk Centralbiblioteket for Sydslesvig i Flensborg. ↩︎
  11. “En festlig børnegudstjeneste i Helligaandskirken”, Flensborg Avis, 8. marts 1950, side 7. ↩︎
  12. Du må arbejde med livet til du segner“, Kristelig Dagblad, Lørdag d 7. januar 2012, side 5 ↩︎