I maj beskrev jeg, hvordan Nokias udviklingsafdeling i København skulle lukkes, og 950 it-arbejdspladser i København dermed forsvandt. Lukningen ser ud til at være sket på forbilledlig vis. Samtidig overtages bygningerne af Ålborg Universitet, som starter undervisningen i deres nye københavnske lokaler i efteråret 2012.

Men det ændrer ikke ved, at mange højtlønnede videns-arbejdspladser er forsvundet og et stort skattegrundlag skal skabes på andre måder. Hvis det er nogen trøst, var det ikke kun i Danmark, Nokia lukkede arbejdspladser: I alt 4.000 stillinger blev helt fjernet dengang. For nylig meddelte mobilgiganten, at de sidste produktionsfaciliteter i Finland, Ungarn og Mexico lukkes, og yderligere 4.000 mister jobbet.

Ikke overraskende, når man tænker på de vanskeligheder, mobilgiganten har været – og stadig er i.

I min maj-kommentar vovede jeg også den påstand, at den næste københavnske it-virksomhed, der ville blive decimeret, var det amerikanskejede CSC. Virksomheden er en af de ældste og største udbydere af it-ydelser i Danmark. De er siden 1959 blevet betroet drift og udvikling af en lang række offentlige myndigheders og private virksomheders systemer. Indtil nu har de ikke været ramt af større fyringsrunder. Men det vil komme.

CSC var plaget af nogle alt for stive overenskomster, og vandt en langvarig arbejds-konflikt sidste år. De har nu mere normale overenskomster – også med Prosa, som var deres modpart i konflikten. Der er efterfølgende ikke sket fyringer, for det forhindrer den overenskomst, der blev indgået med HK/Privat, efter CSC blev frigjort fra overenskomsten med Prosa. Den nye overenskomst indeholder en jobgaranti frem til 31. marts 2012.

Siden har virksomheden ikke haft megen medvind på cykelstien: Regnskabet for 2010/2011 viste et minus på 364 millioner kroner. Året før var underskuddet 84 millioner og før det et minus på 23 millioner. Ikke just den rigtige retning.

I det indeværende regnskabsår har virksomheden fået yderligere tre hårde mavepustere:

I juni 2011 opsagde Berlingske Media deres kontrakt. Fra april 2012 skal indiske HCL stå for driften af alle Mecom-koncernens it-systemer – også Berlinske Medias. Serverne skal stå i Holland, men styres af billigere indisk arbejdskraft. Mecom forventer samlet set en årlig besparelse på 90 mio kr. Hvor stort CSCs tab er, vides ikke.

Danfoss, Grundfoss og Simcorp er i øvrigt også kunder hos HCL, der i året har været særdeles salgsaktive hos de danske it-chefer.

Men de er ikke de eneste: TDC opsagde sin kontrakt med CSC, og valgte i stedet indiske TCS (Tata Consultancy Services). Allerede fra 1. april skal inderne overtage drift og udvikling. 238 af CSCs medarbejdere bliver overdraget til TCS, sammen med 70 TDC-medarbejdere, som var udlånt til CSC.

Der var tale om to meget jævnbyrdige tilbud. Men udslagsgivende for TDC var TCSs lange erfaring med andre teleoperatører.

Konsekvens: To store private kunder forlader CSC samtidig.

Som om det ikke var nok, meddelte justitsminister Morten Bødskov (S) for nylig, at politiets udskældte Polsag-projekt til mere end 400 millioner kroner bliver droppet. Hvordan staten står juridisk, vides ikke. Men mon ikke de vil forsøge at få nogle af pengene tilbage fra CSC? Under alle omstændigheder går virksomheden glip af det vedligeholdelses og videreudviklings-arbejde, som normalt er en vigtig del af indtjeningen på offentlige it-kontrakter.

CSC-chefen Carsten Lind blev i efteråret erstattet af amerikanske John Walsh. Han kalder sig selv en ”problemknuser”, og startede med at fyre ti af de ledende medarbejdere. Og startede på en oprydningsplan, hvis detaljer ikke er offentligt kendte.

Også den internationale topchef bliver erstattet: Ifølge Børsens oplysninger bliver engelske Mike Lawrie ny koncerntopchef for CSC. Mon ikke, han vil have et skarpt øje på underskudsgivende datterselskaber?

Kun lidt information siver ud fra virksomheden. Det er den nordiske salgs og marketingdirektør Finn Rasmussen, der varetager al pressekontakt. Da jeg bad om en kommentar om betydningen af de tabte kontrakter nøjedes han med at svare: ” Vi ønsker ikke at kommentere yderligere om TDC eller anden konkret sag”.

Så har han vist ikke sagt for meget.

Men i mangel af konkret viden, kan man jo kun gætte: De første fyringer falder til april, tror jeg, når den nuværende jobgaranti ophører. Hvor mange af de 2.400 nuværende ansatte, der mister jobbet, er svært at forudsige.

Det afhænger af fire ting: Tidssvarende overenskomster, effektive processer, rigtig blanding af danske og billigere ressourcer, udnyttelse af kernekompetencer samt god ledelse. Det første er kommet på plads, den gode ledelse skal løse de andre opgaver. Hvor gode de er til det, mangler vi stadig at se.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 21. februar 2012