Det er aldrig let at skrive om sine egne forældre. Men under arbejdet med denne artikel har det overrasket mig, hvor lidt jeg i virkeligheden vidste om min far, Georg Palmkvist Knudsen. Med god hjælp fra blandt andre Forskningsafdelingen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Indre Mission, samt lokale arkiver fandt jeg helt nye oplysninger. Meget af dette kildemateriale er først blevet offentligt tilgængeligt sammen med denne artikel. Blandt andet et brev fra fra et vredt menighedsråd til den første kvindelige kirkeminister, Bodil Koch, som protesterede imod at min far og hans gode ven H.F. Petersen blev fjernet fra deres embeder. Og et lige så vredt men også bønfaldende brev til statsminister Erik Eriksen, hvor repræsentanter fra 400 familier beder om at få min far tilbage.

Men mere om dette senere …..

Opvæksten ved Storebælt

Min far blev født i 1903 i Korsør. Hans far, Adolf Johannes Knudsen, var matros ved Statsbanernes Færger. Min far blev døbt Georg Palmkvist Knudsen¹. 

Mellemnavnet ”Palmkvist” skyldtes, siger familiefortællingerne, at hans far, Adolf, forliste eller faldt over bord og blev reddet af en svensker, der hed Palmkvist. I taknemmelighed til sin redningsmand opkaldte Adolf sin søn efter ham. 

Der er ingen af Georgs andre søskende, som har det samme mellemnavn. Så noget er der måske om snakken. Der var mange børn i søskendeflokken. Min far var den tredje i en flok på ti. Den ældste blev født i 1900, den yngste i 1918. Der må have været trangt i deres hjem i Korsør.

Måske derfor valgte min far at stå til søs som messedreng². Den laveste i hierarkiet på et skib. Dengang – og nu. Han blev dog ved og avancerede langsomt over otte år til koksmath, ungkok, kok og til sidst hovmester.

Sømanden bliver missionær

I 1934 skiftede han spor og blev missionær i Indre Mission³. Først i Stege og fra 1941 i Nykøbing Falster.⁴⁵

En missionær i Indre Mission var – og er – en lønnet stilling. Da Georg blev ansat i 1933 var der ca. 160 missionærer i Danmark, viser oplysninger fra Indre Mission⁶. Georg fik en årsløn på ca 3.000 kr, fremgår det af hans personalemappe fra dengang. Hertil skal lægges værdien af fri bolig, fordi han boede i missionshuset.

Gennemsnitsindtægten var 2.110 kr i den nærliggende by Køge i 1930, har Køge Arkiverne beregnet⁷. Der var altså tale om en vellønnet ansættelse. Selvom egnen var fattig, blev der fra 1890 til 1930 i Guldborgsund Kommune bygget ni missionshuse.  ⁸

Dygtig og afholdt

Efter anden verdenskrig var Georg udsendt som missionær till det danske mindretal i Flensborg, aflønnet delvist af Indre Mission og delvist af Dansk Kirke i Udlandet (DKU). 

I 1947 omtaler Elisabeth Knudsen i et brev ham rosende som ”Missionær Knudsen, som drev en søndagsskole med 600 børn”.

I Lars N. Henningsens bog “Kirke og folk i grænselandet”⁹ beskrives det, hvordan Georg var en meget populær prædikant, som virkelig kunne samle og engagere hundredvis af børn.

Han virkede med stor energi i Flensborg, samlede flere hundrede børn til gudstjeneste ligesom han også fik sin gang blandt ganske jævne folk. 

Min far møder min mor

Georg og Elisabeth kommer i kontakt med hinanden via en fælles ven, den nyskilte danske præst ved Helligåndskirken H.F. Petersen. Min mor kunne ikke holde ud at sidde alene hjemme om søndagen. For så kom tankerne og billederne krybende om de mange mange ulykkelig og fattige skæbner, som der var dernede dengang. Derfor søgte hun noget at rive i om søndagen, og H.F. henviste hende til Georg.

I 1948 flyttede Elisabeth ind i den nybyggede bolig, hvor Georg boede i Aabenraagade i Flensborg. De var ikke gift – endnu. Georg var på det tidspunkt allerede gift med Dagmar Knudsen, med hvem han havde en voksen datter, Dagmar Palmkvist Knudsen. 

Georg søger skilsmisse i 1949. Og det bliver begyndelsen til enden for deres tid i Flensborg. Det havde også store konsekvenser for H.F.

Georg bliver fyret men bliver

H.F var få år tidligere blevet skilt. Men da der ikke var tale om utroskab, fik han lov til at blive.

Husk at det var 50 år før sammenbragte familier blev almindelige og før man begyndte at leve på ”polsk”, især når man var udsendt af Indre Mission.

Og to skilsmisser i den samme kirke blev for meget for Indre Mission.

Derfor rystede Indre Missions daværende mangeårige formand, Christian Bartholdy, ikke på hånden, da han efter højlydte protester fastholdt fyringen: ¹⁰

Som de moralske forhold er nu, er sådan en fraskilt mand et lovligt bytte for enhver ugift kvinde over 30. Jeg synes vi taber ansigtet over for tyskerne, hvis både kirke og IM sender dem sådanne arbejdere.

H.F. forsøgte også at påvirke DKU, men de var heller ikke til at rokke

Georg blev alligevel og blev kåret til kataket.

Georg fortsatte sit arbejde, aflønnet af sponsorer i Danmark. Det gik så godt, at H.F. udnævnte ham til kateket, dvs. præst for børnegudstjenesterne. Som der havde været før 1864. Da Flensborg var dansk.

Og det var stadig helt gratis for Kirken i Flensborg.

Flensborg Avis gav god spalteplads til begivenheden, og indledte artiklen således:¹¹

I strålende sol fyldtes den gamle danske kirke i Flensborg af børn og voksne søndag den 5. marts til en særlig børnegudstjeneste. En kreds af medarbejdere, venner og børnenes forældre havde givet udtryk for ønsket om, at det arbejde , som Missionær Knudsen hidtil havde gjort, også kunne blive fortsat ind i fremtiden.

H.F. Petersen holdt en festlig tale og til sidst knælede Georg foran alteret og blev velsignet af H.F. til sin fremtidige gerning. Som man kan læse og se Flensborg Avis’ omfattende dækning..

Ydmygelsen af H.F.

Så var alt vel godt? Nej, desværre ikke, for H.F. havde ikke fået tilladelse til denne udnævnelse. H.F. Petersen blev derfor kaldt til København, hvor han blev tvunget til at opsige sin stilling i Helligåndskirken og i stedet søge embede i den meget mindre Satrup kirke. Det svarede til at komme fra en domkirke til en lille landsbykirke.

For at ingen skulle være i tvivl om konsekvenserne af en sådan opfindsomhed, blev der endda udsendt en meddelelse gennem Ritzau, at DKU “havde udtalt sin alvorligste misbilligelse”. Selv om kirkegængerne ønskede dette og selvom det ikke kostede DKU noget som helst.

Ingen hjælp at hente

Menighedsrådet klagede til danmarks første kvindelige kirkeminister, Bodil Koch. Men det hjalp ikke.

I marts 1951 forsøgte en stor gruppe støtter til Georg fra menigheden i Flensborg at få lov til at oprette en frisøndagsskole i Slesvig, styret af Georg Palmkvist Knudsen. De beder i et brev til Statsminister Erik Eriksen om tilladelse og et årligt tilskud til dette på 12.000 kr. til “missionærens løn”. Men de fik afslag. Og alle præsterne i Slesvig fik besked på ikke at samarbejde med den “genstridige missionær”.

Retur til Danmark

I november 1952 vender Georg og Elisabeth hjem ”sorgfulde og forvirrede”, som Elisabeth skriver i sine noter.

Et år senere, 1. november 1953, bliver de viet i Kildevældskirken. I en lille lejlighed i Odensegade i København stifter de en ny familie.

LP bliver født i 1954, Kirsten i 1956, Ole i 1958 og Per afslutter flokken i 1959. Og i 1960 flytter de ind i en større og lysere lejlighed i Nyborggade 5.

Flasken flytter ind

Det er desværre ikke det eneste, der fulgte med fra Tyskland. Georg var begyndt at drikke, og det blev kun værre efter hjemkomsten. Som Elisabeth sagde i Jannie Kolds interview til Kristeligt Dagblad¹²:

Det er forfærdeligt, hvad alkohol gør ved mennesker, og det er frygteligt at se på, hvordan et menneske, du har elsket, udtværes. Jeg har ondt af de familier, der lever med det drama

Den 4. juli 1969 flygtede Elisabeth og børnene til bekendte på Fyn, og da ferien var slut, flyttede de ind i hendes forældres tomme lejlighed i Vendemindevej.

22 november 1969 tog Georg sit eget liv. 66 år gammel. Tre år efter at H.F. Petersen døde i 1966. 68 år gammel.

Hvorfor skete det?

I dag er det svært helt at forstå hvorfor Indre Mission og Dansk Kirke i Udlandet holdt så hårdt på deres beslutninger. Deres menigheder ønskede det på ingen måde. Tvært imod.

De mistede to virkeligt gode medarbejdere, som begge aldrig kom sig over den voldsomme behandling.

Samtidig gjorde Bodil Koch og Erik Eriksen intet for at hjælpe.

Måske fordi Slesvigs tilhødsforhold til Danmark var en politisk særdeles ømtålelig sag, der blandt andet kostede Knud Kristensen statsministerposten i 1947. Så Erik Eriksen ønskede næppe at røre denne sag med en ildtang.

Men det fik betydning

På forunderlig vis lagde de også kimen til mange generationers anti-autoritære oprøre. Heriblandt undertegnede.

Det var virkelig et betydeligt øjeblik. På godt og ondt.

Biografi

Født: 14 oktober 1903 i Korsør Død: 22. november 1969 i København  Far:   Matros Adolf Johannes Knudsen (f. 20 december 1874 i Fodslette, Langeland ) Mor: Eline Sophie Knudsen (født Rasmussen) (f. 3. april 1879 i Slagelse)  Gift med:   Dagmar Hansine Knudsen (f. 25/6-1904) Børn:  Dagmar Palmkvist Andrea Knudsen (f. 29/7-1926 i Skjern)   Gift med: Elisabeth Martine Knudsen (født Jensen) (f. 26. november 1921 i København) Børn:  LP Knudsen (f. 1954 i København) Kirsten Palmkvist Gregersen (Født Knudsen) (f. 11. september 1956 i København) Ole Palmkvist Knudsen (f. 9. juli 1958 i København ) Per Palmkvist Knudsen (f. 21. september 1959 i København)

Karriere

Første hyre som Messedreng 5/12 1919 – 7/5 1920 på Dampskibet ”Karen”. Skibet var i Frankrig England og Belgien. Derefter en række ture som koksmath og ungkok, som fører ham til Sydamerika og Amerika, Første hyre som kok: 31 juli 1923 Certificeret som skibskok . 2. juni 1924    7. december 1927: Første hyre som kok/hovmester. Udnævnelse sker 6/6-28 23. Marts 1931: Afmønstrer sidste gang ???? – 1934: bestyrer på Randers Sømandshjem 10. November 1934: Antages som missionær på prøve med bopæl i Stege 30 september 1935: Antages som fast missionær i Stege. 1941-1947: Missionær i Nykøbing Falster. 1947 – 1952: Udsendt som missionær af Indre Mission og Dansk Kirke i Udlandet til Sydslesvig 1952-1969: Varierende arbejde bla lagermedarbejder i Indre Missions forlag, ejer af tobakskiosk og i Kirkens Korshær

Om tilblivelsen af denne artikel

Meget af denne artikel er baseret på ikke offentliggjorte skriftlige kilder, der kan hentes ved at trykke på de tilhørende links nedenfor.

Tak til

• Martin Bo Nørregård fra Forskningsafdelingen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har leveret uvurderlig råd og vejledning.
• Sekretsriatsleder Birgit Forum fra Indre Mission (fandt Georgs personalemappe).
• Arkivar Astrid Lystbæk Andersen, Gribskov Arkiv, Center for Byudvikling og Kultur (undersøgte om Georg havde boet i Gilleleje eller deltaget i sejladserne med Jøder i 1943, Fandt frem til artiklerne om Indre Mission).
• Berit Christensen, Museumsinspektør Nyere Tid. Arkivar. (Fandt regnskabsmateriale for Stege Missionshus.)

Kilder

1. Opslag i folketællinger, kirkebøger via Rigsarkivets Link-lives.dk  ↩︎
2. I følge Georg Palmkvist Knudsens Søfartsbog ↩︎
3. Georg Palmkvist Knudsens personalemappe hos Indre Mission, med tilhørende bilag 1 og bilag 2 ↩︎
4. “Indre mission”, Herning Avis, 10. november 1934  ↩︎
5. “Indre Missions Missionærer”, Thisted Amts Avis, 30 september 1935 ↩︎
6. Kurt Ettrup Larsen: “En bevægelse i bevægelse.Indre Mission i Danmark, 1861-2011”, Forlagsgruppen Lohse 2011. Side 225-226. ↩︎
7. Køge Arkiverne 1930-1939, ↩︎
8. “Religion og trossamfund i Guldborgsund Kommune” Trap Danmark 1.februar 2022  ↩︎
9. Lars. N. Henningsen: “Kirke og folk i Grænselandet“. Udgivet i 1996, Hentet d, 6. august 2024. Side 218-219 ↩︎
10. H-F Petersen og Georg Palmkvist Knudsens mappe i Dansk Centralbiblioteket for Sydslesvig i Flensborg. ↩︎
11. “En festlig børnegudstjeneste i Helligaandskirken”, Flensborg Avis, 8. marts 1950, side 7. ↩︎
12. “Du må arbejde med livet til du segner“, Kristelig Dagblad, Lørdag d 7. januar 2012, side 5 ↩︎

Prøv at lyde til denne sang:

Sang om alkoholisme

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download