Skabet i vores alrum var blevet til et sort hul: Alt muligt skrammel var gennem tiden blevet suget derind, og pist forsvundet. I weekenden havde Overkommandoen besluttet, at nu skulle det være slut. Vi skulle have vores skab tilbage.

Derfor kastede vi os ud i en større tømningsproces. Ting, vi for længst havde troet var væk, kom næsten mirakuløst tilbage. På et tidspunkt stod jeg med nogle avisudklip i hænderne. Det viste sig at være artikler med mig selv, som jeg i ungdoms forfængelighed havde klippet ud og gemt. Ud over morsomme billede af mig selv med meget mere hår, indeholdt artiklerne det ene hovedrystende udsagn efter det andet.

Et par eksempler: ”Ni ringbind kan i fremtiden erstattes af en pc-er” (1987). ”Det vil stadig vare nogle år før fuldt OSI baserede netværk er mere udbredte” (1990). OSI netværk blev aldrig udbredte. I en tredje artikel fra 1992 siger jeg: ”elektronisk post gør kommunikation mere præcis” (1992). Godt at artiklerne for længst er gemt og glemt!

Sådan er det ikke på internettet. Her kan intet gemmes, og det kan hentes frem på måder, man ikke altid kunne forudse.

Ansigtsgenkendelse giver helt nye måder at koble udsagn sammen med en person. Sociale netværk som Facebook gør det muligt at ”tagge” et billede. Det sker ved at andre brugere ”tagger” billedet med oplysningen om, hvem der er på billedet. På den måde lærer systemerne sammenhængen mellem ansigter og navne. Derfor kan selv det mest pinlige billede let kan findes ud fra et navn.

Men det er ikke kun på de sociale netværk, at dette sker. Eksempelvis indeholder Googles fotodelingstjeneste Picasa en automatisk tagging-facilitet. Den finder selv ansigterne i hele ens fotoalbum. Den samler også de ansigter, systemet mener, er den samme person. Bagefter sætter man selv navnet på ansigterne. Hvis man virkelig vil. For næste gang nogen – eller noget – laver en billedsøgning på et navn, så kan Google finde billederne af personerne. Også på de sociale netværk.

Man kan selvfølgelig prøve at slette de mest kompromitterende billeder eller dummeste udsagn. Men det er ikke let. Dels gemmer søgemaskinerne ofte kopier af indholdet på internettet et stykke tid. Dels er der andre, som gemmer information fra internettet for at bevare det for eftertiden

Eksempelvis gemmer den amerikanske organisationen Internet Archive internetsider, billeder, film, og meget andet i digital form. Man kan ganske gratis søge i 85 milliarder hjemmesider gemt siden 1996. Her kan man eksempelvis se, hvor enkel en af de første udgaver af jp.dk var i 1996. Eller hvordan stemningen var helt anderledes for bare to år siden. En af tophistorierne på jp.dk d. 14. januar 2006 var: ”Danske Bank er flyvende: Peter Straarups Danske Bank er kommet med i de højere finansielle luftlag”. Eller hvad med: ”Husejere holdes væk fra rabat: Realkreditselskaberne kræver bl.a., at boliglånerne skal stifte ny gæld, hvis de vil opnå en lavere bidragssats”.

Så tænk over hvad du gør eller skriver på internettet. For det kan ikke gemmes og bliver aldrig glemt. Som en pædagogisk øvelse har jeg lavet en gruppe på Facebook, der hedder: ”Det du selv ville håbe alle havde glemt at du skrev – på Facebook”.

Find den og giv gode eksempler på pinlige udsagn. Så vi alle kan smile af det sammen, og lære af det.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten d. 9. februar 2009