De fleste mennesker har reklamer, de hader – uden at de elsker at hade dem. Den reklame, der irriterer mig mest, er en reklame fra et stort it-firma.

Den viser forskellige dagligdags kontorsituationer, hvor der i centrum af billedet er et stort skrummel af en forældet server. Overskriften er: Fylder it for meget i din virksomhed?

Den er en appetitvækker til de virksomhedsledere, der er trætte af alt det bavl med it. Som ledelserne i Sonofon eller DSV. De valgte at outsource og slippe af med et problem, samtidig med at de – i første omgang – sparede 10-20 pct. på it-budgettet.

Efter et stykke tid, valgte de at trække store dele tilbage igen. Mange dårlige erfaringer rigere og en del penge fattigere. Som mange andre lærte de på den hårde måde, at når man outsourcer en hovedpine, får man en dyr migræne tilbage.

Hvorfor? Lad os prøve at se på en anden virksomhed, hvis navn jeg vil undlade at nævne: I virksomhedens it-afdeling var der 70 ansatte. De sørgede for drift, support, udvikling og vedligehold af en række systemer og tusindvis af pc’ere.

Der var problemer med både driften af systemerne og med udviklingsprojekterne. It-direktøren udtalte internt: »Der er så mange ildebrande, at vi er ved at miste overblikket.«

En dag valgte ledelsen at outsource det hele med servere, mus og mænd. Outsourcingleverandøren overtog fra den dag hele ansvaret for alle systemer og alle it-personer. Samtidig blev it-direktøren fyret, og en ny, yngre model fik chancen.

Hans første udtalelse var: »Jeg vil lytte mere til brugerne.«

Derefter ansatte han otte personer, der skulle formidle behovene til den nye leverandør. Og styre denne. Gad vide, hvad der skete med besparelsen?

Dette skete for ikke så længe siden. Hvis jeg kan spå, kommer fremtiden for denne virksomheds it til at se således ud: Efter et stykke tid forsvinder de oprindelige personer fra opgaverne. Deres loyalitet var bundet til virksomheden og ikke til en multinational it-virksomhed.

Da en stor del af den afgørende viden om systemerne er i deres hoveder, begynder der at (gen)opstå problemer. Med driften og med videreudvikling af systemerne. Derfor bliver det svært for leverandøren at fortsætte. Med uendeligt mange krisemøder som resultat.

Efter et par år viser det sig, at virksomheden har ændret sig meget, siden kontrakten blev indgået. Til slut hæves kontrakten. Enten af virksomheden eller af parterne i fællesskab.

Men nu skal virksomheden opbygge en ny organisation – i et evigt overophedet it-jobmarked. Det bliver dyrt – og besværligt.

Kunne virksomheden have handlet på en anden måde? Det mener jeg: It er ikke anderledes end andre støttefunktioner, selvom den fylder mere i budgettet. Problemer med it opstår tit som følge af forkert ledelse eller for små budgetter. Nogle gange i en giftig kombination. Ofte uden at der gribes ind, selvom der er faresignaler, der ville medføre hurtig reaktion, hvis der var tale om andre afdelinger.

Ville du eksempelvis acceptere, at du ikke forstod hvad økonomidirektøren sagde? Eller ville du ikke undre dig, hvis de ansatte i bogholderiet altid arbejdede 20-30 pct. over og konstant begik graverende fejl? Naturligvis.

Men it-afdelinger behandles som hellige køer. Med det resultat, at der først gribes ind for sent – og forkert.

Det danner masser af fornuft at outsource dele af it-opgaverne. Det er jo også de færreste virksomheder, der stadig laver deres egen strøm. Men man bør ikke outsource det hele – inklusive det samlede ansvar. I stedet for outsourcing skal vi hellere tale om rightsourcing.

Det kræver god ledelse – også i it-afdelingen. Hvad dette indebærer, skriver jeg om i næste uge.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten og på epn.dk d. 28. april 2008