Internettet er en kæmpe succes.

Med vækstrater, der ikke er set før. Det skulle da lige være væksten i middelstanden i den tredje verden. Og begge vækstrater kan blive et problem for det internet, vi er blevet så afhængige af.

Senest i 2011 løber vi simpelthen tør for internetadresser. Det betyder ikke, at internettet holder op med at fungere.

Men det bliver mere besværligt at lave nye ting. Hvis det samme skete i telefonverdenen, ville et mægtigt ramaskrig lyde. Kan man eksempelvis forestille sig, at virksomheder ikke kan startes, blot fordi de ikke kan få et telefonnummer? Næppe! Men noget tilsvarende kan blive tilfældet på internettet.

Den nuværende grundteknologi – eller protokol, som det kaldes – kan højst indeholde fire milliarder adresser. Vint Cerf er opfinderen af den protokol, der bruges i dag. I det amerikanske medie infoworld.com undskylder han adresse-begrænsningen således: »Mit eneste forsvar er, at beslutningen blev taget i 1977, hvor det ikke var sikkert, om internettet overhovedet ville kunne fungere.«

Der findes metoder, der kan reducere adressebehovet, men de kan kun hjælpe os frem til år 2011. Om bare to år.

Der er derfor kun én udvej: Internetudbydere, teleoperatører og mange andre internetafhængige virksomheder skal lave betydelige investeringer i udstyr, så vi kan anvende den næste generation af internetprotokollen. Internet Protocol version 6 (eller IPv6) som den kaldes.

Den nye teknologi kan rumme 340 sextillion adresser (hvilket er det samme som 340 billioner billioner billioner). Det rækker til 670 billiarder internetadresser/mm² af Jordens overflade. Det rækker jo nok et stykke tid.

Men den nye teknologi kræver betydelige opgraderinger af udstyr.

Desværre har industrien ikke brugt de gode tider til at lave disse, nødvendige investeringer. Nu står vi midt i en finanskrise og er på vej ind i en økonomisk krise. Ikke det bedste tidspunkt at finansiere den tunge omkostning ved store infrastrukturprojekter. For den slags projekter har sjældent en positiv bundlinjeeffekt. De er bare nødvendige omkostninger for at være med i spillet.

Historisk set har vi fået hjælp fra den teknologiske udvikling, fordi elektronisk udstyr hele tiden bliver kraftigere og kraftigere. Sådan cirka dobbelt så kraftige hvert andet år.

Medstifteren af chip-producenten Intel – Gorden E. Moore – har endda formuleret en lov, der siger dette. Og den har holdt i årtier. Men denne vækst er også ved at være slut.

Analyser fra IBM’s forskningslaboratorier viser, at væksten i processorkraft ikke vil fortsætte med de nuværende chipteknologier. De har nået deres grænse. Der skal derfor nye metoder til. De er på vej, men kommer først på markedet om nogle år.

Moores lov kommer med andre ord ikke internetindustrien til undsætning ved at gøre udstyr billigere og kraftigere. I denne omgang.

Nogle lande – som Kina – er kommet langt med at gå over til de nye internetprotokoller. Andre lande er ikke kommet langt nok, endnu. Det gælder for de fleste vestlige lande, også for Danmark. De fleste eksperter er derfor enige om, at der om få år ikke vil være adresser nok på store dele af vores internet.

Om kort tid kan noget så banalt som adresser på internettet derfor blive en lige så eftertragtet ressource som f.eks. olie.

Så det er på høje tid, at de nødvendige infrastruktur-investeringer kommer i gang!

På trods af nedgangs-tiderne.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten og på epn.dk d. 12. november 2008