Der er kommet et nyt – politisk korrekt – it-modeord. Og for en gang skyld er det ikke en forkortelse eller et engelsk låneord. Begrebet hedder ”grønt it”. Det lyder lige så miljørigtigt, som hjemmedyrkede, økologiske gulerødder. Men it er ikke økologi: It bruger store mængder strøm. Så meget, at it-udstyr er ansvarlig for 2 % af verdens CO2-udslip – i følge videnskabsminister Helge Sanders handlingsplan for grønt it.

Grønt it er mere end lavt strømforbrug. It-udstyr indeholder eksempelvis store mængder tungmetaller, og skal derfor destrueres samvittighedsfuldt.

Der kan spares mange penge ved at tænke på strømforbrug, når man indkøber it-udstyr. I følge Elsparefonden kan man eksempelvis spare mere end for 1.000 kr strøm i en pc’s levetid, hvis man køber en strømsparende pc. I mange virksomheder kan dette blive til et pænt stort beløb.

Det er ikke kun skærmen og blæseren, der bruger strøm: Eksempelvis ”spiser” dårlige strømforsyninger 30 – 40 % af strømmen, inden det leveres til pc’en.

Man behøver ikke at vente til man skifter pc’erne ud for at spare strøm: En simpel strømspareskinne kan sikre, at skærm, printere, og strømforsyninger ikke bruger strøm, når pc’en slukkes.

På samme måde kan der spares penge ved at tænke energirigtigt i it-maskinrummet: En typisk virksomhed bruger hundredtusindvis af kroner på strøm til udstyret i serverrummet. Heraf kan mindst 1/3 spares.

Dette kan dels opnås ved at indkøbe udstyr, der bruger mindre strøm, dels ved at anvende maskinerne mere effektivt.

Det sidste kan gøres ved at anvende såkaldte virtualiserings-programmer, som gør det muligt at bruge det samme fysiske it-udstyr flere gange, da mange serveres kapacitet ikke udnyttes. Det er ikke ualmindeligt, at kun 20 % af udstyrets kapacitet anvendes. Derfor kan det betale sig at indrette de fysiske servere, så de fungerer som om de var flere. Det kræver ikke nogen ændringer af de programmer, der kører på serveren.

Og det kan betale sig: For maskinerne i serverrummet bruger næsten to gange så meget strøm som dem i kontorerne: Først skal serveren have strøm for at fungere, og for at blæse varmen væk fra maskinen. Derefter skal der bruges strøm for at køle den varme luft ned igen.

Selvom der er penge at spare, så det kun en lille del af de danske virksomheder, der har taget disse el-sparetiltag til sig. Årsagerne er sikkert mange.

Den mest sandsynlige grund er dog, at strømforbrug sjældent er en del af it-chefens budget. Derfor har han ingen kontante incitamenter til at gøre noget. Og da der altid er flere opgaver end ressourcer i en it-afdeling, havner strøm-spareinitiativer langt nede på prioriteringslisten.

Men selv om man har gjort noget for at spare it-strøm, så er grønt it er ikke spiselig it. Og det skal slet ikke smides i containeren med småt brændbart.

Ifølge Greenpeace ender 20-50 millioner tons elektronisk udstyr som affald – hvert eneste år. En alt for stor del af dette havner i ulande som Ghana. Også udstyr fra hæderkronede virksomheder som Danske Bank og Livgarden. Hvordan det havner der, er der ingen der ved. Men vi ved, at elektronikken bliver brændt af under livsfarlige forhold for at udvinde kobber, aluminium og andre metaller.

Derfor bør virksomheder være meget opmærksomme på, hvad der sker med it-udstyret, når det er udtjent. Allerhelst skal det afleveres til særlige skrothandlere, som garanterer at det destrueres på en sikkerhedsmæssig og miljørigtig måde. Til gavn for miljøet – også i ulandene.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten d. 14. oktober 2008