Hvad bevæger sig først med 38 km/t, så med 80 km/t, derefter med 45 km/t og til sidst med lysets hastighed? Enkelt, kære læser: Det er hastigheden hvormed disse ord finder frem til dine øjne. Tryksværten påføres papiret, mens papirbanen bevæger sig med imponerende 38 km/t. Aviserne bringes ud til fordelingscentralerne med biler, der kører 80 km/t. Buddets larmende knallert bringer avisen frem til netop din postkasse. Og til slut finder bogstaverne vej til dine belæste øjne.

Nogen kunne finde på at sige, at dette er nytteløse og uinteressante detaljer. Men ikke for en IT-mand som mig. Gennem 25 år er jeg blevet opdraget til kun at udtrykke meningsløse detaljer. Helst på en helt uforståelig måde. Hvordan det? Lad os starte med begyndelsen for de fleste IT-folk:

Den første opgave du skal løse, når du lærer at programmere IT-systemer, består i at skrive disse to ord på skærmen: ”Hello world”. Besværgelsen til systemet er typisk sådan her:
Begin
Write(’Hello world’)
End.
Altså: Alt er på engelsk, og lidt besværligt. Når du har gennemgået mange og lange øvelser og eksamener, får du et velbetalt arbejde. Jobbet har dog en mærkelig egenskab: Uanset hvilket projekt du deltager i, så bliver det altid forsinket, for dyrt og resultatet for dårligt. Derfor lærer du hurtigt ALDRIG at love noget. Slet ikke hvornår noget er færdigt eller hvad det kan, når det er klart. I stedet grynter du nogle sætninger med engelske ord og masser af forkortelser: CRM, ERP, BI, SOA, ITIL…… Du kan sikkert selv tilføje en del andre eksempler til listen.

Hvis du har med drift af systemerne at gøre, så er der heller ikke megen opmuntring at hente. Ingen lægger mærke til dig, når alt kører godt. På samme måde som ingen tænker på kloakker før de begynder at lugte. Så hvis du gør dit job godt, så får du ingen ros eller anerkendelse. Men den dag der er problemer med et system, så er helvede løs. For at komme salt i såret, er der måske en sjusket kollega, der skyder i øst og vest og på den måde mirakuløst løser problemet. Han er dagens helt og får stor status. Selvom han sandsynligvis har skabt en række andre problemer, der en dag vil vise sig at være kritiske. Men du dukker dig og løser problemerne, i stilhed. Dag og – tit – nat.

Får du en lederpost, er der aldrig penge nok. For IT er et omkostningscenter, der også skal yde sit, når der er sparerunder. Problemet er bare, at opgaverne ikke bliver færre eller mindre komplicerede. Tværtimod. Du skal hele tiden skabe større mirakler for mindre midler. Mange IT-chefer er derfor lidt indebrændte typer, der tit har lyst til at sige: ”Hvad sagde jeg?”. Men ikke tør sige det.

Efterhånden som årene går, præger disse oplevelser dig – og din adfærd. I gamle dage kunne man isolere IT-nørderne i kølige og mørke rum. Men den går ikke længere: Alle virksomheder er i dag helt afhængige af IT. Både til den daglige virksomhedsdrift og til udvikling af nye produkter. Og uden IT-folk ingen IT. Uanset om du selv har ansat dem eller de arbejder for en ekstern leverandør.
Derfor er det nødvendigt at forstå den – tilsyneladende – mærkelige IT-verden. Og især de mennesker, der befolker den.

Jeg vil fremover hver uge være din guide rundt i IT-landskabet fra denne plads. Hvis du vil med. Jeg skal nok love at skrive nogenlunde forståeligt. Så forståeligt, som en IT-nørd nu kan…..

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten d. 21. april 2008 og på epn.dk d. 25. april 2008