Engang kunne man deles om kunderne i den digitale verden: Alle leverede hvert sit produkt til kunden. På den måde kunne man bevare den strategisk vigtige førstehåndsviden om kunderne. Både hvem de er, og deres behov. Men dette er ved at ændre sig, og meget store formuer bliver brugt på at være den virksomhed, der leverer den samlede ydelse til kunden. Eller på at modstå denne udvikling.

Den nye magtkamp er opstået i kølvandet på de mange smartphones og tavle-pc’er der har fundet indpas i vores liv det sidste år. Mange har nu et stykke elektronik, som de anvender mere end noget andet udstyr. Telefonerne er fast i hænderne eller lommen. Efterhånden er det den eneste ting, vi vil køre langt for at hente igen, hvis den er glemt.

På samme måde bliver tavle-pc’er som Apples iPad hurtigt meget personlig. Den største brug sker overvejende om morgenen eller om aftenen – også foran fjernsynet og i sengen, eller hvor vi ellers er i hjemmet. En engelsk undersøgelse fra virksomheden Seven viser eksempelvis, at 69% bruger deres iPad i soveværelset, 42% i køkkenet og 20% i badeværelset.

Således bliver tavle-pc’en skærm nummer to – eller tre – i vores private liv. En meget stor mulighed.

Men når der opstår nye muligheder, kommer der indædte kampe om at blive den dominerende.

Apple har med overbevisende sat sig på størsteparten af markedet for tavle-pc’er. Et marked, som kommer til at overstige 50 millioner solgte enheder allerede i 2011.

Men dette er i sig selv ikke værdifuldt. Deres meget effektive handelssystem iTunes gør det legende let for brugerne at købe musik, film, bøger, aviser, programmer og alt det andet, man kan ”indtage” på platformen. Her skabes den helt store værdi – også set med forbrugernes øjne.

Andre vil gøre dem kunsten efter. Forrest i køen står Google, som dels har brugt svimlende summer på at etablere platformen Android, så producenter som Mototola, Samsung, LG og mange andre kan lave smartphones og tavle-pc’er, som kan blive lige så lækre som Apples.

Samtidig lancerede de i februar deres One Pass, som er en enkel metode, hvor brugerne dels kan identificere sig og dels betale for de ydelser, de vil købe – direkte hos udbyderen. Mod at sælgeren leverer 10 % til Google.

Man kan også købe programmer, bøger, aviser, musik og film på Googles markedsplads Android Markets. Men den var og er så rodet, at Amazon fandt det ulejligheden værd at åbne en konkurrerende markedsplads.

Nu kan vejen blive banet til en helt ny type konkurrent til Apple: Amazon har med stor dygtighed skabt sig en position som den absolutte nummer et på markedet for elektroniske bøger. De har i dag en meget veltrimmet salgskanal, hvor mere end 150 millioner kunder har betroet dem deres kreditkortoplysninger. Et betragteligt aktiv, hvis nye produkter skal lanceres.

Som da Amazon med deres eLæser Kindle næsten udslettede alle andre producenter af den slags udstyr.

Vedholdende rygter vil vide, at Amazon snart lancerer en tavle-pc som Apples. Amazons topchef Jeff Bezos afkræfter ikke rygterne, men svarede alene ” stay tuned”, da ConsumerReports direkte spurgte ham.

Hvis Amazon lancerer en tavle-pc, får Apple skarp konkurrence. Og i den digitale verden kan markedspositionerne hurtigt skifte. Dette har den amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble som den seneste bevist: De er på godt et år blevet verdens næststørste sælger af elektroniske bøger, og har dermed eftertrykkeligt skubbet Sony væk fra denne plads. Nummer tre er Apple. Alle andre har kun en lille andel tilbage.

Barnes & Nobles recept er den samme som Apples: Fuldt ejerskab over værdikæden ved at udbyde eget hardware i egen salgskanal, og ved at formidle meget store mængder digitale produkter på en meget brugervenlig måde.

Tilbage står de etablerede medier, som har været vandt til at kontrollere hele værdikæden, og nu skal finde sig en plads i den nye verdensorden.

Nogle kunne blive fristet til alene at satse på den trygge, trykte verden. Men det kan være livsfarligt. Som da Agfa-Gevaerts fotodivisionen Agfa i alt for mange år satsede på de analoge film og kameraer og helt ignorerede at opbygge digitale kompetencer og produktionsfaciliteter. Hurtigt forsvandt det analoge marked fuldstændigt, og de måtte ophøre med at producere både film og kameraer.

De fleste medievirksomheder eksperimenterer da også på livet løs med de nye muligheder. Også med forretningsmodeller, som fastholder deres direkte kontakt med kunderne. Hvad enten de er læsere eller annoncører. De sidste par år opstod en række samarbejdsprojekter i andre lande, eksempelvis Schweiz og Norge. Målet var at gå sammen for at stærkere mod de store globale spillere. Men alle disse projekter er skrinlagt igen. Der er simpelthen for store interessemodsætninger.

Uanset hvad bliver resultatet en masse nye digitale læsemuligheder de næste år. Til glæde for læserne og annoncørerne.

Men med store omkostninger til følge for medievirksomhederne. Helt nødvendige ”krigsomkostninger”, hvis der skal findes uafhængigt kvalitetsindhold i fremtiden, som ikke kan censureres efter en fremmed virksomheds forgodtbefindende. En af forudsætningerne for vores demokrati.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 24. maj 2011