Lokal strid om slægt

I Vester Skerninge på Fyn står en mindesten, der bærer navnene på de fire berømte bysbørn: Amtmand P.C. Schumacher 1743-1817, sognepræst L.J. Bøttiger 1843-1925, forfatter Peder R. Møller (1848-1926) og læge W. Jacobi (1869-1928). LJ Bøttinger og Peder R Møller var meget uenige om ophavet til en ung pige, som Schumacher havde med hjem fra udlandet; Frode Stenders tip-oldemor, Magdalene Kirstine Rebecca Lindemann 

Myten bliver født

Peder R Møller udgav i 1906 en novellesamling med titlen “Fra det brede lag”. En af novellerne, “En Mand”, er baseret på hændelser fra hans hjemstavn, Vester Skerninge på Fyn.

¹I 1918 udgiver han “Slægt efter slægt – Skildringer fra fortid og nutid” som indeholder en række erindringer fra hans opvækst, herunder beskrivelse af fortællingen om (Magda)Lene Lindemann, som var af fornem – måske – russisk byrd, der blev kærligt og standsmæssigt opdraget af Amtmanden for Svendborg. Men valgte at ægte staldkarlen og endte sit liv i fattigdom. Begivenhederne er nedskrevet godt 100 år efter de fandt sted.

Han fortæller hvordan Schumacher vender hjem fra tjeneste i udlandet med et noget broget forløb, og han blev således afskediget fra sin post i 1784, flakkede noget rundt i indland og udland, men blev tilgivet og i 1789 udnævnt til det der for ikke så længe siden hed Svendborg Amt. i 1800 købte han gården Bejerholm i Ollerup.

Med sig fra udlandet havde han, i følge Peder R Møller

…. en lille Pige henved et Par Aar gammel. Som Husholderske og Opdragerinde for barnet antog han en tysk Dame, Madam Meinert, og Barnet, hvis Navn var Magdalene Kirstine Rebecca Lindemann, blev standsmæssigt opdraget

Magdalene Lindemann eksisterede 

Vi har forsøgt at undersøge dette nærmere:

Det første spor, vi har fundet af Magdalene er folketællingen i 1801², hvor hun står opført som “barn” i Schumachers husstand “Bejrholm” med denne stillingsbetegnelse :

et fattigt barn antagen til opdragelse, da hendes forældre bortdøde

På dette tidspunkt var Magdalene 13 år gammel. I husstanden indgik i alt 15 registrerede personer. Udover Magdalene var der et andet forældreløst barn, Niels Thorsen fra Fåborg, men en tilsvarende titel: “et fattigt barn tagen til opdragelse”.

Det ser ikke ud til at Magdalene havde særlige fortrin, tværtimod, for som der stor om beboerne:

Alle de forannævnte personer, drengen Niels Thorsen undtagen som opdrages til skrivning, anvendes til aulsgaardens betjeneste og aulingens drift

Der var tilsyneladende heller ingen tysk dame med efternavnet Meinert. I 1801. Men det var der senere, forklarer en anden kilde, pastor L.J. Bøttiger fra Vester Skerninge:

Som Husholderske først i St. Petersborg, dernæst paa
Osterhalt og endeligt fra 1809 paa Sejerholm havde Sch.
[Schumacher, red], Mad. Anna Dorothea Meynert, f. Bøhlcken, en Købmands-
datter fra Tilsit i Østpreussen og Enke efter Fabrikant
Meynert ved Breitenburg i Holsten i Nærheden af Oster-
halt. l Tidsrummet 17!)2-1809 har hun muligvis været
gift og er bleven Enke

Der var altså gode grunde til, at Fr Meynert ikke var med i folketællingen fra 1801. Hun blev i øvrigt brutalt myrdet i 1920 i det jordløse hus, hun fik af Schumacher, da han døde.

Pastor Bøttiger går i rette med Møller

Pastor L.J. Bøttiger fra Vester Skerninge skrev i en artikel³ i Aarsskrift for Svendborg historiske samfund, at

.. paa Bejerholm havde Sch [Schumacher, red], der forblev ugift Livet igjennem, en Plejedatter om sig, der var “opfødt og fremholdt” af ham, — fra hendes tredje Aar, siges der: Magdalene Christine(!) Rebecca Lindemann, kaldet “jfr. Lene”.

Hun maa være født 1788, da der var hengaaet 4 Aar siden Sch.s Bortrejse fra St. Petersborg. Fri Fantasi er Alt, hvad der fables .om hendes høje Byrd og illegitimeFødsel, hvad der er novellistisk benyttet af en Forfatter, der har bestyrket Folkesnakken ved at føre den til Bogs og derved plettet Sch.s Eftermæle i hans sidste Hjemstavn. 

og videre:

Hendes For- og Efternavne henvise utvivlsomt til den tydske Gren af Slægten Lindemann i Blexen i Egnen ved Bremen og Weserens Munding, vel en halv Snes Mil i lige Linie, tvers over Elben, fra Osterholt. Hun nedstammede da maaske i om-trent 8de Led fra en Broder til Morten Luthers Moder,der var født Lindemann. **).

Lene blev konfirmeret 1802 i Vesterskjerninge Kirke og ægteviet 1810 i Ollerup Kirke, hvorunder selve Gaarden Sejerholm hørte, til Sch.s tidligere Avlskarl Niels Andersen “Degn”, Gaardmandssøn fra “Lindehavegaard” (nu “D~mgaard”) i Vesterskjerninge Søndermark, – et Parti, der vel forekom den gamle, forudahnende Plejefader betænkeligt og var ham imod, siden han hverken var Forlover for Lene eller Fadder ved Daaben af hendes to før hans Død fødte Børn. Den ranke og fine “jomfru” forstod sig bedre paa at brodere og dandse end brygge og bage. 

Den gode pastor var vist ingen stor fan af hverken Lene Lindemann eller Peder R Møller … Men som Møller skrev han også om begivenhederne, længe efter de var sket. Dog med den forskel, at han havde adgang til en række skriftlige kilder, som han flittigt henviser til.

Den dag i dag kan man læse i kirkebogen for Ollerup sogn, at Lene Lindemann og Niels Andersen Degn blev gift i oktober 1810 i Ollerup Kirke. Og den bekræfter også at Schumacher ikke var til stede for at giv hende bort. ⁴

Peder R Møller fortæller med stor patos, hvor fattige Lene og Niels blev i denne erindring fra ca 1855, gengivet i “Slægt efter slægt”:

Min Mor udbrød: „Men Herregud, Lene, saa vaad
du er!“ Hun trykkede den gamle Kone ned i en
Stol, lagde sig paa Knæ foran hende og gav hende
tørre Strømper paa. Det gjorde et saa stærkt Indtryk
paa mig, at det aldrig er slettet ud af min Hukommelse,
da Lene hulkende bøjede sig ind til min
Mor og udbrød: „Aa, Karen Dorthea, saadan ser
jeg ud nu, jeg som i min Ungdom har danset i
Silkestrømper og hvide Sko med Herremænd og Baroner
!“

Livet som husmand og daglejer dengang var umådelig hårdt og fattigt. For der var intet socialt sikkerhedsnet. Og når mændene drog i krig, måtte enkerne og børnene klare sig selv.

At komme fra relativt gode kår på Bejerholm til den absolutte bund i Vester Skerninge må have krævet særlige kræfter.

Fra gods til fattigdom

I Folketællingen fra 1834⁵ omtales 47årige Magdelene som “en kone” i “et Huus” i Vester Skernige, gift med husmand og daglejer Niels Andersen Degn. I alt fire børn bor hjemme på dette tidspunkt.

Hun står også opført i Folketællingerne fra 1850 og 1855.

Gunnar Kjær Mortensen udarbejde i 1979 en større analyse af alle data om alle folketællinger i Vester Skerninge i perioden 1787 – 1904 og sammenkoblede dem til matrikel-numre. ⁶

Her står, at Niels Andersen Degn og Magdalene Christine Rebekka boede i den mindste parcel i byen i 1834, 1845, 1860 og 1870:

Matrikel 72a – Skrinhøjhus

Denne oplysning kan bekræftes flere steder. I et tilfælde omtales hun endda som “Lene fra Bejerholm”.

Men prøv selv at finde nummer 72a på dette historiske matrikel-kort over Vester Skerninge (der er meget mere her de historiske kort fra Klimadatastyrelsen🙂

Fra 1860 står Niels og Lene opført som “aftægtsfolk” og deres søn, Anders Nielsen, har som 36årig overtaget rollen som “Husfader”.

Status er uændret i 1870, men hvorfor de så derefter kommer arbejdsanstalten kan man kun gisne om. Men der boede det år fem voksne og 6 børn (!).

Lene Lindemann døde d. 22. januar 1873 i Vester Skerninge sogn som fattiglem på arbejdsanstalten. Hun blev begravet d. 28. januar 1873

Var Lene Lindemann af fornem byrd?

Peder R Møller fremlægger ingen beviser for, at Lene Lindemann virkelig var af fornem byrd, Og det kan heller ikke dokumenteres i de kilder, vi har fundet, tværtimod.

• Schnumacher var slet ikke ved det russiske hof, da Lene blev undfanget
• Hvis Katarina d. 2 skulle være moderen, så skulle denne have født hende 59 år gammel⁷ (!)

Hvor kom Lene Lindemann fra

Lene Lindemann var sandsynligvis et forældreløst barn, Schumacher tog med sig fra Holsten, som dengang var en del af det danske rige.

Fra og med folketællingerne i 1850 skulle det noteres, hvor stedets beboere var født. Ud for Magdalene står “Holsten”. Det er også dette sted, der angives i alle andre samtidige dokumenter.

Myheritage.com udpeger da også Holsten i det nuværende Tyskland som hendes hjemstavn, og at hendes far hed Marx Lindemann (1752 – 1791) samt at hendes mor hed Trina eller Catarina Lindemann (født Fehrs) (1755 – 1789). Alle Lene Lindemans bedsteforældre var også døde, da hendes far dør som den sidste i 1791. I Münsterdorf, hvor familen har levet hele deres liv, og som er meget tæt på middelalder Itzehoe, ca. 50 km nord for Hamborg..

Disse datoer passer med, at Schumacher drev landbrug i Holsten i netop denne periode.

I Marts 1787 køber han gården “Østerholdt” – netop ved middelalderbyen Itzehoe (!) Denne beholder han indtil 1792, og er dernede flere gange efter han blev Amtsmand i 1789.

Men sikkert er det at:

• Hun levede en del af sin barndom på Bejerholm
• Hun blev gift med Niels Andersen Degn
• De levede sammen i mange år og fik bla. datteren Anne Marie Nielsdatter Degn, som er Frode Stenders olde-mor.
• Lene Lindemann døde som fattiglem i Arbejdsanstalten i Vester Skerninge d. 22 januar 1873, og blev begaver

Kilder

1.  Slægt efter slægt – Skildringer fra fortid og nutid, Peter Rasmussen Møller, hentet hos Rønlov som OCR skannet pdf-fil d. 21. april 2025 ↩︎
2. Rigsarkivet: Resultat af søgning i 1801 Folketælling ↩︎
3. Amtmand P. C. SCHUMACHER. I Hundredaaret efter hans Død, Svendborg Amts Aarsskrift 1917 side 134ff hentet hos Rønlov som OCR skannet pdf-fil d. 21. februar 2025 ↩︎
4. KB 1772-1814, Svendborg Amt, Ollerup Sogn, opslag 162
   ↩︎
5. Rigsarkivet: Resultat af søgning i Folketælling 1834 ↩︎
6. Gunnar Kjær Mortensen: Folketællinger i Vester Skerninge sogn 1787 – 1901, eget forlag 1979. Lånt via Statsbiblioteket ↩︎
7. Bagger, Hans; Den Store Danske: Katarina 2. den Store i Lex på lex.dk. Hentet 23. februar 2025 fra https://lex.dk/Katarina_2._den_Store
   ↩︎