Kun en tåbe frygter ikke havet. Min erfaring fra mange forskellige dele af it-branchen giver mig lyst til at tilføje: Kun en kamikaze-pilot kritiserer Kammeradvokaten. Men dette ser ud til at ændre sig.

Kammeradvokaten er statens advokat, og er dermed den enhed, som for alvor præger den danske offentlige sektors meget rigide holdninger til EU-udbud.

En holdning, der har medført dårlige samarbejdsrelationer mellem offentlige kunder og deres it-leverandører. Eller som Finansministeriet udtrykte det i rapporten ”Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten”: ”Relationen mellem styrelserne og leverandørerne er således ofte præget af mistillid og gensidige bebrejdelser”. Ikke det bedste udgangspunkt for at skabe gode resultater vha IT.

Rollen som Kammeradvokat udføres af en privat virksomhed – Advokatfirmaet Poul Schmith. Man skulle tro, at en virksomhed, som står for en puritansk fortolkning af EU’s udbudsregler, selv var valgt gennem et EU-udbud. Det er ikke tilfældet.

Men kan man så i det mindste gå ud fra, at Staten med jævne mellemrum sikrer, at pris og kvalitet er i orden, ved at de indhenter alternative bud? Næppe: Alle Kammeradvokater er kommet fra det nuværende advokatfirma siden – hold nu fast – 1936.

Det ville ellers være en interessant opgave for de fleste advokatfirmaer: Kammeradvokaten skal som udgangspunkt anvendes af alle statsinstitutioner til retssager og andre advokatopgaver. Hvis en statsinstitution ønsker at anvende en anden advokat, skal de først have Økonomistyrelsens tilladelse.

I 2009 afregnede Kammeradvokaten 174.630 timer, hvilket gav et samlet salær på 227 millioner kroner. I fireårsperioden 2006-2009 var omsætningen 765 gange den udbudsgrænse på godt 1 million kroner, som ellers gælder for staten. Omsætningen er steget støt siden 2004, og fra 2007 har der været tocifrede vækstrater.

Kammeradvokaten giver en mængderabat på 33 % til Staten, men som det kan ses af omsætningen, er det alligevel en interessant forretning.

Retfærdigvis skal siges, at de statslige kunder er godt tilfredse med den ydelse, de modtager. Hvis man skal tro de tilfredsundersøgelser, Økonomistyrelsen gennemfører.

Men hvor er problemet så? Ifølge interesseorganisationen Danske IT-advokater er resultatet af ordningen, at staten får utilstrækkelig rådgivning.

En af årsagerne er Kammeradvokatens ensidige kundebase. De har kun offentlige kunder, og de har dermed ingen indsigt i verdenen på den anden side af bordet. Hvilket er en stor fordel, når konflikter skal løses.

Det er ikke kun kunderne, der har en snæver profil. Vil man gøre karriere i virksomheden og blive partner, skal man blive ”indenfor murene”: Af de 26 partnere har kun fem haft erhvervserfaring udenfor Kammeradvokaten eller den offentlige sektor. Resten er enten startet direkte hos Kammeradvokaten efter jura-studiet eller har først været offentlige embedsmænd.
Igennem 2010 Danske IT-advokater forsøgt at overbevise Claus Hjort Frederiksen om, at ordningen bør ændres – uden held indtil nu.

Nyhedsbrev for bestyrelser har fået fat i et brev foreningen skrev til Finansministeren i november 2010. Der bliver ikke lagt fingre imellem i brevet. Bla. står der direkte, at ”de statslige it-projekter har omfattet en række skandaleprojekter, hvilket bl.a. kan være resultat af utilstrækkelige it-retsressourcer hos Kammeradvokaten”

Stærke ord fra en forening, der også har advokater fra Kammeradvokaten som medlemmer – og endda et medlem herfra i deres bestyrelse.

Sagen er langt fra slut. Men mon ikke Finansministeren lytter til de i øvrigt besindige og vidende advokater og udsætter Kammeradvokaten for konkurrence – i det mindste på IT-området?
Det vil svare til situationen i andre EU-lande. Og i øvrigt være sundt købmandsskab. Eller som foreningen skrev i brevet: ”en øget konkurrence vedrørende Statens IT-retlige opdrag reelt vil indebære kvalitetsløft samt besparelser på omkostningerne til statens advokatrådgivning”

Lad os håbe at Kammeradvokatordningen bliver moderniseret, så den passer ind i nyt årtusinde. Til gavn for de fleste. Også Advokatfirmaet Poul Schmith

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 1. marts 2011


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *