Når man sidder på 39 % af verdensmarkedet, har 40 % af det mest lukrative segment, så har man det godt. Eller har man det? Finske Nokias markedsandele er imponerende. Alligevel har virksomhedens CEO Olli-Pekka Kallasvuo grund til at rynke panden: For konkurrencen er hård, og andre haler ind på Nokia.

Apple har taget en solid bid af den høje ende af markedet – de såkaldte smartphones – med deres iPhone. På kort tid har de fået 20 % af dette marked – og deres markedsandel vokser hele tiden.

Når det kommer til at tjene penge på mobiltelefoner, er Apple allerede i førertrøjen. Selvom Apple har en meget mindre omsætning på mobilmarkedet, så overhalede de allerede i 3. kvartal 2009 Nokias overskud på 1.1 milliarder USD.

Apple tjente i samme kvartal 1.5 milliarder USD på deres iPhone-forretning. Ikke så dårligt – når man tænker på, at Apple kun har været i mobiltelefonmarkedet i godt to år.

Samtidig trænger magtfulde Google ind i markedet med deres mobilplatform Android og egen smartphone – Nexus One.

Men Nokia har ikke tænkt sig at opgive deres position uden kamp: De lancerer en række produkter, der kan det samme som iPhonen – og dens ligemænd. Og lige som Apple sælger musik og små programmer til telefoner i deres iTunes-butik, sælger Nokia det samme i deres OVI marked.

Patentvåbenet er også kommet i brug: I oktober 2009 stævnede Nokia Apple for at krænke 10 af deres patenter. I december svarede Apple tilbage med en tilsvarende stævning – for krænkelse af 11 af sine patenter.

Men selv den største kan ikke det hele. Nokia har tre operativsystemer på deres telefoner: S40 til deres mindste telefoner, Symbian til deres N- og E-serietelefoner og Maemo til deres nyeste top-modeller.

Symbian udvikles af det engelske firma med samme navn. Denne virksomhed blev stiftet i 1998 af Nokia, Ericsson, Motorola og Psion. I 2008 købte Nokia de andre partnere ud for 264 millioner Euro. I dag anvender størsteparten – eller 46 % – af verdens smartphones denne platform. Derfor er det let at forestille sig, hvorfor Nokia ønskede at bestemme over Symbian.

Men det var ikke kontrol, de ønskede at opnå.

D. 4. februar 2010 meddelte Symbian, at de nu har frigivet hele kildekoden til operativsystemet som open source. Dette betyder, at alle frit kan bruge programmerne og videreudvikle på dem. Uden at få tilladelse og uden at betale licensafgifter.
Men hvorfor først bruge over en milliard danske kroner på at få kontrol over en platform – og derefter at give den fri?

Det er før sket i it-branchen. Da Netscape ikke længere kunne finansiere udviklingen af deres internet-browser, frigav de kildekoden. Denne blev senere til den succesfulde Firefox-browser. Sun kunne ikke få økonomi i deres kontorpakke StarOffice, og gav derfor koden fri. Resultatet blev det gratis Open Office, der er et af de få reelle alternativer til Microsofts Office-pakke.

Det var ikke økonomiske trængsler, som styrede Nokias valg. De ønskede at få andre til at arbejde med på platformen. Og det er præcis, hvad der ofte sker i open source projekter: privatpersoner og virksomheder samarbejder og bidrager i en grad, der tit overgår det, de fleste virksomheder kan magte alene. Så ved at frigive kildekoden, styrkede de den platform, deres egne smartphones benytter. Men også deres konkurrenters.

Hvis Olli-Pekka Kallasvuo i et svagt øjeblik blev i tvivl om denne strategi, så fjernede Google muligheden for en retræte: Deres mobilplatform Android blev fra starten udgivet som open source.

Om det lykkes Nokia at fastholde deres førerposition gennem deres åbne tilgang til produktudvikling, det vil tiden vise. Sikkert er det, at den intense konkurrence hele tiden vil skabe bedre og billigere mobiltelefoner. Apple bliver ikke mere åben af den grund. De er nok den mest lukkede og selvtilstrækkelige virksomhed, der findes i it-verdenen. Men samtidig en af de bedste til at tjene penge.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 16. februar 2010.