Går udviklingen langsomt eller hurtigt? Hvad er min rolle i dette? Gode spørgsmål, som ikke kan besvares på en enkel måde. Men jeg forsøger at komme det nærmere i projektet “øjeblikke i evigheden”.

Et eksempel: Den 15. januar 2020 registrerede de kinesiske myndigheder det første dødsfald, som skyldtes den nye corona-virus, i den kinesiske storby Wuhan. Selvom der boede 11 millioner mennesker i storbyen ved Kinas største flod, Chang Jiang, er den knapt otte tusinde kilometer væk. Men kun tre måneder senere, den 11. marts, lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned.

En uge senere blev der udstedt forbud mod forsamlinger med mere end 10 personer. 2. april indførtes en hastelov, som bla. betød at simpelt tyveri af håndsprit kunne medføre fængselsstraf. Få eksempler på tiltag, som hidtil kun var set i grumme diktaturer.

Eksemplet er godt til at illustrere, hvor hurtigt omvæltninger kan komme. Men oftere sker udviklingen langsomt – i små skridt, så vi næsten ikke mærker dem. Før vi ser tilbage og undrer os over, hvor stærkt udviklingen er gået. Eksempelvis var min mormor Marie Jensens barndom i Tolne ekstremt anderledes end mine børns var. Og min var.

Hurtigt eller langsomt, vi bliver kun klogere af at beskrive og forstå de mange små episoder, vores liv består af og vekselvirker med. Derfor dette projekt – “øjeblikke i evigheden”.

Med små fortællinger, fotos, musik, haikus, video og meget andet sammensættes den farverige mosaik, mit og mine slægninges liv var og er.

Du kan følge arbejdet på perpalmkvist.dk samt i en podcast som kan findes på YouTube, Apple Podcast og efterhånden mange andre steder. De to supplerer hinanden: I podcastet kan du høre udvalgte afsnit. På perpalmkvist.dk kan du finde yderligere information, fotos, kilder til artiklerne med meget mere.

Jinglen til podcasten er første del af min sang “Dagen efter dagen”. I slutningen af denne podcast kan du lytte til en snigpremiere i form af en tidlig udgave indspillet af undertegnede i mit arbejdsværelse.

Som kendetegn for projektet anvendes et kunstværk, som Ulla Stender har malet til mig.

Fortællingerne kommer i en tilsyneladende tilfældig i rækkefølge. Men i slutnigen af forløbet skal jeg nok forsøge at beskrive den røde tråd. Men hvert delelement kan sagtens – og med fordel – nydes hver for sig. Som de godbidder de også er.

God fornøjelse!

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download