Det startede ellers så godt – 2011. Men inden sommeren for alvor var forbi, var krybben ved at være tom for mange danske it-leverandører. Finanskrisen var blevet afløst af en kreditkrise. Vækstraterne raslede ned efter solskinsåret 2010, hvor it-investeringer steg med 9,5 %. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget: Der kan altid indgås gode handler lige før årsskiftet, men i år var der endnu bedre priser.
Med mindre man skulle købe harddiske. Næsten halvdelen af alle harddiske produceres i Thailand. Og halvdelen af denne produktion blev ramt af de kraftige oversvømmelser i landet i oktober. Samtidig var den fabrik, som leverer en fælles nøglekomponent, oversvømmet. Konsekvensen var en tredobling af priserne, og meget af det udstyr, som indeholder harddiske, blev ramt af forsinkelser.
En tankevækkende påmindelse om, at den globale økonomi har medført nye sårbarheder.
Odder Kommune gjorde ellers hvad de kunne for at holde gang i it-hjulene, da de bestilte iPads til alle folkeskoleelever og -lærere i kommunen. Det vakte sikkert glæde hos Apple, da rabatten på den store ordre var mikroskopisk.
Odder Kommune gjorde ellers hvad de kunne for at holde gang i it-hjulene, da de bestilte iPads til alle folkeskoleelever og -lærere i kommunen. Det vakte sikkert glæde hos Apple, da rabatten på den store ordre var mikroskopisk.
Ellers var Apple ramt af sorg over deres kære leders Steve Jobs død. Han var om nogen manden, der først skabte og siden redede virksomheden, der i dag er en af de mest værdifulde – målt på aktieværdi. Enhver dominerende og meget karismatisk leder efterlader et stort hul. Om Steve Jobs efterfølger – Tim Cook – kan løfte arven, vil tiden vise.
En række af top-talenterne i Apple begyndte at forlade virksomheden, i takt med at Steve Jobs sygdom blev værre. Dem, der nu har fået topposter, har fastholdelsesaftaler på 24 måneder. Hvad der sker, når aftalerne løber ud i 2013, afhænger af Tim Cooks resultater.
Det var ikke kun hos Apple der skete ledelsesskift: IBM fik sin første kvindelige topchef i form af den erfarne Ginni Rometty. HP fik også en kvindelig topchef: Den it-uerfarne Meg Whitman.
Efter en kort periode i virksomhedens bestyrelse afløste hun den fyrede Leo Apotheker, der ledte virksomheden så elendigt, at den tabte 47 % af dens aktieværdi under hans kun 11 måneder lange ansættelse. Stort set hele den danske ledelse af HP blev også skiftet i hans tid.
Den afgørende ledelsesbrøler fra hans side var annonceringen af, af HP overvejede at skille sig af med deres Personal Systems Group (PSG), som bla. leverer pc’er. Usikkerheden hos ansatte, kunder og partnere var stor, for der var ingen konkret køber eller nogen afklaret tidsplan. Til sidst blev ideen – og Leo Apotheker – droppet.
Nokia forsøgte sig også med kamikaze-lignende strategiudmeldinger: Deres nytiltrådte topchef Stephen Elop ændrede i starten af året virksomhedens strategi, og dømte deres egen mobil-platform Symbian ude, I stedet kastede han alle sine smartphone-lodder i sin tidligere arbejdsgiver Microsofts vægtskål. Fremover skulle Nokias telefoner leveres med Windows Phone 7. Problemet var bare, at udviklingsarbejdet ikke var startet endnu, og at der derfor ikke kunne fremvises – endsige sælges – nogen af fremtidens telefoner.
I et internt notat, som sikkert vil indgå i fremtidens managementlærebøger (i afsnittet rariteter til rædselskabinettet), sammenligner han Nokias situation med en boreplatform i Nordsøen, som er i brand. Hvad vil du helst: Brænde op eller springe i det iskolde vand? En effektiv måde at ensrette en debat på, og dermed udelukke al intern kritik.
Nokia nåede lige at få en ny smartphone – Nokia Lumia 800 – på markedet inden den vigtige julehandel. Men eksempelvis ikke i Danmark. Næsten et helt år uden et troværdigt bud i det lukrative smartphone-marked kostede Nokia dyre markedsandele.
950 danske it-eksperter mærkede også strategiskiftet: Hele Nokias udviklingsafdeling i København blev nedlagt. Det bliver næppe sidste gang, at vi mister den slags videnstunge arbejdspladser.
Med mindre vi radikalt ændrer løn og ansættelsesvilkår – også for de højtlønnede it-specialister.
Forårets storkonflikt på CSC, der har udviklet og driver en lang række offentlige systemer, viste præcist hvor svær denne proces bliver. I slutningen af året fik den danske afdeling ny topchef: Den amerikanske John Walsh. Han kalder sig selv en ”problemknuser”, og startede med at fyre ti af de ledende medarbejdere. ”For at stille med sit eget hold”, som han fortalte Computerworld.
Forårets storkonflikt på CSC, der har udviklet og driver en lang række offentlige systemer, viste præcist hvor svær denne proces bliver. I slutningen af året fik den danske afdeling ny topchef: Den amerikanske John Walsh. Han kalder sig selv en ”problemknuser”, og startede med at fyre ti af de ledende medarbejdere. ”For at stille med sit eget hold”, som han fortalte Computerworld.
Hans plan kommer først i det nye år. Men mon ikke, den medfører udflagning af vidensarbejdspladser? Det er jo det, han antyder, når han siger: ”jeg kan hjælpe med at bringe CSC’s globale kræfter ind i det lokale marked”.
It-viden er magt, men den viden er blevet global. Den kan beskyttes med patenter, som blev dette års helt store salgsvare. Apple viste med sine mange retssager mod især Samsung, hvordan patenter kan anvendes til at holde konkurrenter ude. Eksempelvis fra hele det Europæiske marked.
Men Google gjorde sig også klar til patent-krig ved at opkøbe masser af patenter fra bla. IBM. Men vigtigere købte de Motorolas mobilitets-aktiviteter for 64 milliarder kroner. Inklusiv deres 17.000 godkendte patenter og 7.500 patentansøgninger.
Kedeligt bliver det ikke at følge de mange patentslag, der de kommende år kommer til at forgylde de deltagende advokater. Men innovative it-løsninger bliver næppe resultatet.
De internationale hændelser prægede virkelig den danske it-sektor i år. Det bliver også tilfældet de kommende år.
Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 27. december 2011
Skriv et svar