De fleste it-leverandører melder om bedre tider. Et sikkert tegn på, at virksomhederne igen ser lysere på fremtiden, og dermed genoptager de helt nødvendige it-investeringer.
Skal jeg komme med mit bud på næste års it-satsningsområder, bliver det:

Fornyelse af de gamle systemer: I nedgangstider forsømmer mange at videreudvikle eller opdatere deres kernesystemer, selvom de er virksomhedens livsnerve. Derfor vil mange koncentrere sig om at indhente det tabte, ved at give systemerne en ”kærlig hånd”. Business-casen i at gøre dette er som regel overraskende god.

Vedligeholdelse af infrastruktur: På samme måde har en del virksomheder udskudt investeringer i infrastruktur som netværk, disksystemer, servere og lignende. Det kan man godt et år eller to, men så heller ikke længere. En stabil infrastruktur er grundlaget for al it. Selvom det lyder banalt, er det en type af investering, som let glemmes. For i lang tid går det godt, indtil forældelsen i værste tilfælde medfører driftsstop.

Sikkerhed: Den vestlige verden i almindelighed og Danmark i særdeleshed er blevet mål for terrorister. Nogle af de danske virksomheder vil være nød til at investere i it-udstyr, som øger den fysiske sikkerhed på arbejdspladserne. Alle danske virksomheder skal bruge betydelige summer og en del omtanke i form af beredskabsplaner på at kunne modstå forskellige former for cyber-angreb fra terrorister.

Terrororganisationer har indtil nu kun i begrænset omfang udført egentlig cyberkrig. Men de har pengene og den tekniske kunnen, der skal til. Derfor er jeg overbevist om, at vi næste år kommer til at se terror-angreb via internettet. Selv små virksomheder kan blive offer. Som da Vejle Amts Folkeblad hele to gange i 2010 blev angrebet.

Selvom der er dannet en enhed – GovCERT (Governmental Computer Emergency Response Team) – som skal beskytte os mod den slags, har de alene have fokus på statslige systemer. Virksomhederne skal kunne klare sig selv.

Sociale medier – på en moden måde: Der er stadig virksomheder, som ønsker at forhindre deres ansatte i at benytte eksempelvis Facebook i arbejdstiden. Et forbud, som bliver svært at fastholde. Dels er det teknisk set meget svært helt at spærre for det, og dels er det en integreret del af den unge generations kommunikation med omverdenen. Også i en professionel sammenhæng. Samtidig ser det ud til, at den voldsomme vækst i antallet af brugere stagnerer. Derfor vil hysterisk overforbrug og ditto forbud forsvinde, og sociale medier vil blive brugt, hvor det danner fornuft. På samme måde som vi naturlig vælger mellem at sende en SMS, en mail eller et brev.

Nye sourcing-strategier: Et af de mest oversolgte it-produkter i 2010 var cloud-computing, hvor it-ydelser leveres via internettet til konkurrencedygtige priser. Kun få tog det til sig, men de grundlæggende egenskaber ved produkterne vil få en anden betydning. Cloud-computing er interessant, fordi omkostningen er fuldt variabel. Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan håndtere vækst – eller fald – i antallet af medarbejdere. Mange vil forsøge at få arbejdet de samme egenskaber ind i de leverandøraftaler, som de har i dag. Og endnu flere vil bruge penge på at overveje, hvordan de kan udnytte de nye muligheder i fremtiden.

De mange nye it-udviklingsopgaver og den globale konkurrence vil sandsynligvis også betyde, at virksomhederne flytter yderligere it-opgaver til Østeuropa, Indien eller Kina. For at spare omkostninger og for at opnå en større variabilitet. Også i udviklingsomkostningerne.

Business Intelligence: De fleste virksomheder har enorme mængder data gemt. En digital skattekiste, som kan bruges til at forbedre beslutninger, identificere nye markedsmuligheder samt maksimere effekten af besparelsestiltag. Der er kommet mange nye værktøjer på markedet, som gør det lettere for en større del af virksomhedens brugere at analysere de mange informationer. Disse vil virksomhederne tage yderligere til sig næste år.

Mobilitet: 2010 blev året, hvor tavle-pc’er og avancerede smartphones for alvor kom på markedet. Samtidig øges den hastighed, de har til rådighed gennem de nye mobildatanet baseret på LTE (Long Term Evolution), eller 4G som nogle – misvisende – kalder det.
Dermed er der skabt en hel ny arbejdsplatform, som slet ikke er udnyttet endnu. Hvad det kommer til at betyde, skriver jeg mere om i næste uge.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 28/12 2010