Der er mange ting i livet jeg aldrig kan få nok af: Kærlighed, nærvær, god mad, lækker slik, gourmet øl, elegante vine. Hvis man googler ordene ”for lidt”, viser de 749.000 resultater, at jeg bestemt ikke er den eneste. Og at der er mange ting, man kan få for lidt af. Men hver morgen minder min stramme bukselinning mig om, at jeg får tilstrækkeligt af bordets glæder.

Sådan er det også med it-ressourcer, uanset om det er maskiner eller mandetid. Der er ingen grænser for, hvor meget eller hvor mange der kan bruges. For it er en forudsætning for både virksomhedsdrift og produktudvikling. Men der er en grænse for, hvor meget af virksomhedens toplinje der kan anvendes til it, hvis der stadig skal være en tilfredsstillende bundlinje.

Mit it-budget er 2 pct. af koncernens omsætning, og det er bestemt en del penge. Men selv hvis vores drift og udvikling udføres ekstremt effektivt, er der ikke nok ressourcer. Der skal med andre ord prioriteres og omprioriteres, planlægges og replanlægges. Hele tiden.

Hvordan gør man så det bedst? Når jeg spørger mine it-chefkollegaer, får jeg oftest svaret: »Det er jo it-governance«. Derefter nikker alle alvorligt. Lige som når Peter Sellers siger noget i rollen som Mr. Chance i filmen ”Being There”. Han taler hele tiden om sine erfaringer fra sit tidligere arbejde som gartner, men hans udsagn bliver fortolket helt ude af kontekst.

Mr. Chance ender som magtfuld, politisk insider. Det banale bliver genialt.

Da jeg havde hørt it-governance tilstrækkeligt mange gange, begyndte jeg at undersøge fænomenet nærmere.

Det vigtigste dokument er tilsyneladende Dansk ITs ”IT Governance-anbefalinger” fra 2006. Det indeholder fem fokusområder:

* Strategisk overensstemmelse mellem forretningsstrategien og it-strategien
* Værdigenerering
* Styring af ressourcer
* Risikostyring, sikkerhed og regelstyring
* Performanceopfølgning

Måske var mine forventninger for høje. For jeg blev skuffet, første gang jeg læste det. Eksempelvis over denne anbefaling: »Det anbefales at sikre, at it-strategien er i overensstemmelse med forretningsstrategien, og at der er en plan for realisering af strategien«. Eller hvad med: »Det anbefales, at projekter styres efter en fast projektstruktur og med en aktiv styregruppe«. Banalt eller genialt?

Det fleste af anbefalingerne er meget generelle og kan ikke umiddelbart anvendes, som de er. I stedet henvises til andre standarder og anbefalinger. Sikkert fornuftigt, men ikke særligt operationelt, da disse standarder ofte skal købes. På papir.

Ved anden gennemlæsning slog det mig, at når anbefalingerne indeholder så mange almindeligheder, må det stå sløjt til i mange virksomheder. Når der eksempelvis står: »Det anbefales, at den øverste ledelse fastlægger rammer for anvendelse og styring af it«, må det skyldes, at mange topledelser er ligeglade med it. Og helst ser it placeret i armslængde under økonomiafdelingen.

Men det hjælper jo ikke mig. Jeg må finde mine egne måder at udøve mirakler på. Som når Mr. Chance går på vandet i slutningen af filmen.

Mindre kan gøre det i mit tilfælde, jeg tyr til simple midler. Som at aftale finansiering og tilstrækkelig forretningsdeltagelse, inden et projekt starter. Eller at få ledelsesgodkendt kriterierne for prioritering. Så medarbejderne selv kan prioritere opgaverne – uden behov for ledelsesgodkendelse af enkeltprioriteringer. Genialt? Nej, men virksomt.

Sikkerhed og risikostyring bekymrer mig alligevel. Her er der heldigvis hjælp at hente andre steder. Mere om det i næste uge.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten og på epn.dk d. 19. maj 2008