Morgener er ikke hvad de har været. I hvert fald ikke mine. Tidligere var jeg frisk som en havørn, når jeg sprang ud af sengen. Selv hvis jeg havde festet – eller arbejdet – hele natten. Hvis det tidligere ikke var for mine børn, kunne jeg sove uendeligt længe om morgenen, hvis jeg havde fri.

Men dette er alt sammen fortid. Nu kan jeg ikke sove længe – selv efter en fest. Selvom min søn for længst er flyttet hjemmefra, og min teenagedatter aldrig kunne drømme om at står op, før morgenmaden er serveret.

Jeg føler mig bestemt heller ikke som en vårhare jeg står ud af sengen. Oftest fordi blæren insisterer på at blive tømt. Men så møder jeg hunden, der med betingelsesløs glæde – og morgenfriskhed – hilser på mig, som om jeg var verdens frelser. Eller i de mindste vejen ud til lugtene – og lygtepælene. Hvem kan så ligge og lumre under dynen?

Alt dette er naturlige konsekvenser af, at min dåbsattest snart er 50 år gammel. Men it-systemer ældes også, selvom de er helt binære. It-systemer bliver ikke for gamle pga brug. De slides sjældent op. Nej, de bliver forældede pga. ensomhed og manglende omsorg.

Langt de fleste it-folk arbejder ud fra devisen: Hvis det ikke er i stykker, behøver vi ikke at reparere det. Hvilket – alt andet lige – er en klog ting. For it-nedbrud skyldes ofte, at nogen har pillet ved dem. Samtidig er det tit svært at skaffe finansiering til opgraderinger. For forretningen får jo kun det samme, som de hele tiden har haft. Bare i en nyere udgave.

Men på et tidspunkt er et it-system kommet så langt bagud, at det ikke understøttes af leverandøren. Det kan man jo tage som man vil. Men til sidst er der heller ingen personer, der kan hjælpe, hvis systemet bryder ned. Tag et simpelt eksempel: Hvor mange kan stadig huske, hvordan man kom ud af de mest almindelige fejl i Windows 3.11?

Men tilbage til min ikke helt problemløse morgenkrop – og min teenagedatter. Forleden lørdag ringede telefonen lidt over syv. Det var min datters fødselsdag, så jeg skulle snart op, for at lave bruch til 30, og alt det, en teenagedatter nu ønsker sig.

Telefonen var ikke en tidlig hilsen, men et opkald fra en driftstekniker, der havde en meget kedelig besked. Tre mennesker havde lavet hver sin uafhængige fejl, og derfor havde vi mistet tusindvis af artikler, hvoraf mange skulle trykkes om mandagen i forskellige lokalaviser.

Hvordan kunne det ske? For det første er systemet gammelt, og under udfasning. Men det er stadigvæk en væsentlig del af vores produktion. Derfor må driftsfolkene ofte flytte programmerne rundt på serverne, så der er plads og ”hjerne”kraft nok. Dette skete fredag aften, men manøvren gik ikke som forventet. Derfor gik databasen i stå, og ville ikke genstartes. Et problem, der er set mange gange før. Derfor blev problemet – helt rutinemæssigt – sendt videre til leverandøren.

Den nat havde leverandøren ikke den rigtige bemanding. Derfor glemte vagten, der skulle udbedre fejlen, at tage en kopi af databasens indhold, inden han gik i gang med at reparere databasen. Og under forsøget på at løse problemet kom han til at ødelægge databasen. Men så kunne vi vel bare genindlæse sikkerhedskopien? Nej, for denne kunne heller ikke bruges. Fejl nummer tre: Sikkerhedskopien var ikke kontrolleret for nyligt.

Heldigvis kunne jeg kalde mange, dygtige folk til telefonmøde, som kender systemet indgående. Nordjydske Thomas gik i gang med at finde et program, der kunne genskabe det, der ellers var tabt. For intet bliver helt væk i et it-system. Det kan bare være meget svært at finde. Sammen med Kim fra Køge blev systemet genskabt, selvom alt håb burde være ude. Det tog to døgn. Og få artikler gik tabt. Og vi fik ikke brug for de nødplaner, der også blev lagt i løbet af weekenden.

Min fødselsdagsbruch for datteren gik også godt, selvom jeg aldrig har tilberedt en brunch så hurtigt..

Lektien var tydelig for mig: Uden specialister, der kan redde selv den mest håbløse situation dør et it-system en dag. Den eneste vej udenom dette er at holde det løbende i form gennem vedligeholdelse og opgraderinger, Selvom de fra tid til anden godt kan virke dyre.

Med andre ord skal både jeg og mine it-systemerne holdes ved lige. Så holder vi mange år endnu.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 15. september 2009