Monopoler bidrager sjældent til noget godt. Når det gælder it, gør monopoler systemerne dyrere og mere sårbare. Og it-monopolerne er svære at slippe ud af.

Gode rabatter
Listepriser er i it-branchen oftest udgangspunktet for en prisforhandling. Hvis en leverandør er interesseret i en ordre, er rabatter på 30-40 pct. reglen snarere end undtagelsen.

I slutningen af leverandørernes regnskabsår er der tit ekstra gode rabatter. Sidst i december fik vi eksempelvis 58 pct. rabat på en ordre fra en stor og velanskreven leverandør. Hos teleoperatørerne får man langt de bedste priser, hvis man indhenter tilbud fra flere leverandører.

Så for at holde priserne nede, bør man altid have mindst to leverandører, man kan indhente priser fra. Og potentielt få løsningerne fra.

Sårbare løsninger
Monopoler gør også løsningerne mere sårbare: Selv de allerbedste leverandører kan have vanskeligheder. IBM har eksempelvis i år været ramt af en række nedbrud. Det startede med danmarkshistoriens største nedbrud den 9. april i år, som lammede en række store danske virksomheder.

For nylig var Synoptik-kædens 150 nordiske butikker i dagevis ramt af et voldsomt it-nedbrud. Synoptik placerer ansvaret hos IBM.

Sjusk eller dumhed er ikke årsagen til disse nedbrud. IBM er en stor, professionel leverandør med dyrt og avanceret udstyr samt stramme procedurer.

Alligevel går det galt ind imellem. At driftsstop rammer selv de bedste, er Google et andet godt eksempel på. Indenfor de seneste to uger har deres e-posttjeneste Gmail tre gange været ramt af timelange nedbrud.

Driftsstop er med andre ord uundgåelige. Og årsagen er simpel: Der skal nogle gange kun små ting til, så vælter læsset. Fejl kan komme til at slippe disse ting løs. Og mennesker begår fejl. Derfor er det bedst at fordele sin it-drift ud på forskellige typer løsninger: Hos forskellige leverandører eller ved at blande intern og ekstern drift.

Man er fanget
Mange, der indgår kontrakt med en it-totalleverandør, skal på et tidspunkt forny kontrakten. For at denne forhandling skal få et reelt indhold, så spørger de fleste om et bud fra mindst én anden leverandør. Da de fleste leverandører gerne vil have nye kunder, er dette tilbud ofte billigere.

Monopolet skal så erstattes af et andet monopol. At flytte al virksomhedens it til en ny leverandør er en lang og smertefuld proces: Den gamle leverandørs bedste medarbejdere begynder at forsvinde hen til andre, mere fremtidssikre projekter eller virksomheder. Samtidig begynder man at betale horrible summer for selv de mindste ændringer. Mens den nye leverandør kæmper og tidsplanerne skrider, så bliver ydelserne fra den gamle leverandør dårligere og dyrere.

En af mine kollegaer har prøvet denne situation. Og han har sværget, at det gør han aldrig igen: Det kostede ham ægteskabet, var ved at slå ham ihjel, og da projektet var afsluttet, forlod han virksomheden. Han orkede ganske enkelt ikke mere.

Så hvis man er klog, så opdeler man sine it-opgaver i delområder, som med fornuft kan varetages på forskellig måde. Af forskellige leverandører og i en blanding af interne og eksterne ressourcer.

Men husk altid det vigtigste: Planen for hvad der skal ske, den dag alle it-systemerne alligevel ikke virker.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten og på epn.dk d. 25. august 2008


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *