For de fleste er internettet lig med det, vi ser i en web-browser. Der er sikkert også rigtigt, hvis vi måler det i den tid, vi bruger på internettet. Opgør man det efter trafikmængde, er billedet overraskende anderledes: 23 % af al trafik kommer fra web-browsing og 23 % er direkte trafik mellem pc’er og/eller servere som eksempelvis internettelefoni via Skype. Men video står for hele 51 % af trafikmængden. De sidste 3 % deles af alt muligt andet – som eksempelvis e-mail. Så selv om vi tit sender store præsentationer i e-mails og selv om banditter sender enorme mængder spam-mails, fylder de tre andre trafikformer – og især video – meget mere.

Dette viser analyser af den amerikanske internettrafik lavet af netværksvirksomheden Cisco, som blev bragt i det anerkendte tidsskrift Wired. Der findes ikke en lignende dansk undersøgelse, men sandsynligvis er forholdet det samme herhjemme.

Forestil dig et øjeblik, at du deler en internetforbindelse med andre. Så vil du kunne opleve ”klumper” i forbindelsen, eksempelvis når naboens søn er ved at piratkopiere en film vha af de såkaldte bit-torrentklienter, eller når genboens datter streamer en højkvalitetsfilm på sit værelse.

Den samme problemstilling gælder også på internettet. Her bliver alle kommunikationsstrømme oftest behandlet ens – uanset hvor de kommer fra, hvor de skal hen, eller hvad de indeholder.

Den grundlæggende teknologi gør det muligt både at prioritere mellem trafiktyper og datakilder, eksempelvis for at kunne garantere mod ”klumper”. Men historisk set er denne mulighed sjældent blevet brugt. Internettet skal være lige for alle. Dette princip kaldes netneutralitet.

Set med mine øjne er denne politik ikke altid hensigtsmæssig. Sat lidt på spidsen kunne man spørge, om det ikke er vigtigere, at en læge via sit telemedicinudstyr behandler en patient, end at en teenager ser en pornofilm. Men netneutralitet er på mange måder en hellig ko.

Det fik Google at føle i august, da de kom ud i en massiv debatstorm i USA, fordi de sammen med teleudbyderen Verizon foreslog nogle nye principper, som en del af den amerikanske debat om lovregulering af netneutralitet. Deres oplæg fastslog meget grundigt, at bredbåndsudbyderne ikke må forskelsbehandle brugere, indholdsudbydere eller trafiktyper. Men de kom med to forslag til to undtagelser.

Den ene undtagelse gjaldt mobiltelefoners adgang til højhastighedsforbindelser. Dels fordi der er stærk konkurrence på dette marked i USA, og dels fordi det er nødvendigt for udbyderne hele tiden at udnytte båndbredden effektivt. Det skyldes, at det er sværere at sende store datamænger til mobiltelefoner gennem luften via mobilmaster, end det er at sende informationer via kabler eller fibre.

Den anden – mere vigtige – undtagelse i Google og Verizons forslag var, at internetudbyderne skulle have lov til at udbyde særlige tjenester, hvor kvalitet af hastighed og forbindelser kan garanteres. Eksempelvis til telemedicin. Disse skulle ikke være en del af det almindelige bredbåndsudbud, men være nye tillægsprodukter.

De to virksomheder blev modsagt af næsten alle opinionsdannere. Selv virksomheden Facebook var ude med kritik. Det største modargument var frygten for, at tiltagene ville hæmme innovation. Bekymringen var, at små nystartede virksomheder ikke ville kunne få tilstrækkelig båndbredde til den næste internetservice, der vil revolutionere internettet. Som både Google og Facebook gjorde det.

I Danmark har debatten om emnet været noget mere stilfærdig. Den såkaldte Telelov, som også reguleringer internetudbydernes virke i Danmark, er ved at blive revideret pga. nye EU-regler.

Det seneste lovudkast giver IT og Telestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om netneutralitet. I første omgang overlader lovgiverne dette arbejde til branchen selv. Men hvis den ikke kan finde ud af det, kan styrelsen ifølge lovforslaget definere regler, som indskærper at alle bits skal behandles ens på det danske internet.

Loven var i høring til d. 30. august, og forventes at træde i kraft 1. maj 2011.

Journalistforbundet var blandt dem, der gerne så en skarpere regulering. De ønskede at der blev udarbejdet neutralitetsregler allerede nu. I deres høringssvar skrev de om netneutralitet: ”ophævelse af dette princip er et demokratisk skred og i modstrid mod hele den decentrale struktur på internettet.” Store ord må man sige.

Allerede nu har lovforslaget sendt et stærkt signal til bredbåndsudbyderne om netneutralitetens fremtidige vigtighed.

Derfor vil alle bits sikkert blive behandlet ens i det danske internet. Uanset om det er hensigtsmæssigt – eller ej.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 28. september 2010
Egentlig blog-debat om emnet er her