I de gode gamle dage, da it blev kaldt EDB, var der højst én computer i en virksomhed, og den blev respektfuldt kaldt en mainframe. De fleste virksomheder delte disse komplicerede systemer med andre. Derfor befandt maskinerne sig i hemmelighedsfulde betonbygninger, der var sikret mod næsten alt. Selv angreb med atombomber.

Systemerne var hundedyre, men de virkede upåklageligt. Det tog kun et øjeblik at tænde terminalen og logge ind. Derefter kunne man arbejde uforstyrret hele dagen. Ingen nedbrud, ingen lange svartider, ingen musearm, ingen sikkerhedsopdateringer.
Kun simpel, rå effektivitet.

Computerne blev betjent af på alle måder langhårede teknikere. De kunne deres håndværk og lavede løsninger, der virkelig holdt. Mange af de systemer, der i dag anvendes indenfor finans- og transportbranchen, blev udviklet for 20-30 år siden. De fik et større ”eftersyn” ved skiftet til dette årtusind, men nu triller de problemløst videre. Hvis man skal booke en rejse, overføre penge eller indløse en check, så sker det via et af disse gamle systemer.

Solide eller ej – hardware-teknologierne blev billigere og billigere. Samtidig blev mainframefolkene en utålelig flaskehals. Derfor kom de såkaldte minidatamater frem. Nu kunne de fleste virksomheder købe deres egen computer. Prisen var ca. 1 million kr. pr stk, så de fleste havde kun én eller få af den slags vidundere. Konceptet var stadig, at brugerne havde ”dumme” terminaler, der ingenting kunne selv.

Ken Olsen – skaber af den hedengangne minidatamatproducent DEC – sagde dengang: “Der er ingen grund til at nogen ønsker at have en computer i deres hjem”. Som bekendt tog han grueligt fejl.

I dag er der uendeligt mange pc’er, servere, og smarte telefoner og meget andet i vores virksomheder og hjem. Min mobiltelefon er kraftigere end den mainframe, jeg skrev mit første program på. Men it er stadig hundedyrt – samlet set. De fleste virksomheder bruger mellem 2 og 6 % af deres omsætning på it. Og mellem 60 – 80 % af disse omkostninger bruges alene på at holde systemerne i gang.

Derfor svinger it-pendulet den anden vej: De mange servere er ved at blive slået sammen. Dette sker vha. en teknologi, der hedder virtualisering. Et særligt program gør det muligt at etablere mange virtuelle servere på den samme fysiske server.
Mange virksomheder sparer allerede en del el og kapitalomkostninger på denne måde. I min egen virksomhed er vi ved at virtualisere vores nuværende 250 fysiske servere. I stedet vil der fremover være 16. Vi kommer til at spare mange penge på el-regningen, og atmosfæren slipper for 500 ton CO2.

Og udviklingen fortsætter: Vores elskede – og hadede – pc’erne kan også blive virtuelle. Om kort tid vil det være muligt at erstatte dem med simple apparater, der hverken indeholder harddiske eller blæsere. Udstyret kan kun skabe forbindelse til en server, hvor den virtuelle pc er. På den måde slipper man for larm og stort strømforbrug i kontorerne, Og hvor en almindelig pc holder tre år, så kan den nye type udstyr holde mindst 6 år. Derudover koster de under halvdelen af en almindelig pc.

Pendulet skal længere tilbage: Man kan allerede i dag købe virtuel computerkraft via internettet. Således sælger virksomheder som Amazon og Google allerede ud af deres overskydende computerkraft. Kun få virksomheder udnytter denne mulighed – endnu. Måske fordi teknologien endnu ikke er helt moden. Dette blev vi mindet om mandag d. 12. oktober hvor en banal menneskelig fejl mørklagde hele det svenske internet i en time. Tidligere i oktober måned havde det Microsoft ejede firma Danger allerede pirket til bekymringen, da de ikke kunne genindlæse en sikkerhedskopi. Derfor mistede en million amerikanske T-mobile brugere deres adressebøger og billeder.

Alligevel vil jeg gerne forudsige, at vi på et tidspunkt – i en ikke så fjern fremtid – er tilbage til der hvor it startede: Dumme terminaler der kommunikerer med hemmelighedsfulde datacentre. For på sigt er der ingen grund til at virksomhederne selv bruger kræfter og kapital på at frembringe it-kraft. På samme måde som det er de færreste, der i dag laver deres egen el-kraft.

Hvornår dette vil ske, er svært at spå om. Kom med et kvalificeret bud på min blog.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 20. oktober 2009