Hvis man vil være virkeligt rig og berømt, skal man ikke være åleglat bestyrelsesformand. Heller ikke skruppelløs finansjonglør. Nej, de helt store pengeposer og avisomtaler venter i it-branchen. Det er der flere danske eksempler på.

Men de er kun mangemillionærer, og deres adfærd i form af mislykkede investeringer eller kærlighed til plastikopererede kvinder med et tvivlsomt rygte kan kun interessere vores lokale sladderblade.

Men kom til udlandet, så skal du bare se: Verdens rigeste mand hedder i følge Forbes’ seneste opgørelse William H. Gates III, bedre kendt som Bill Gates. Han har oparbejdet en formue på 57 milliarder dollars ved at skabe Microsoft.

Han har allerede sendt sig selv på førtidspension i en alder, der får en dansk førtidspensionist til at ligne en morakker. Hans fremtidige virke er at administrere den godgørende fond på 36 milliarder dollars, som han etablerede i år 2000.

Han behøver næppe at bekymre sig om at kunne betale terminen til sit hus, hvis 2.000 m2 ved Lake Washington er spækket med avanceret elektronik. De øvrige medstiftere af Microsoft er naturligvis også milliardærer.

Verdens tredjerigeste mand er Lawrence Ellison med en formue på 27 milliarder dollars. Hans formue er opstået ved at skabe databasefirmaet Oracle.

Formuen kunne sikkert have været en del større, hvis han ikke havde tre forliste ægteskaber bag sig og ekstremt dyre fritidsinteresser: Han er en flittig sponsor af og deltager i de dyreste kapsejladser. Han har mange dyre biler og flere jetfly. Selv en russisk MIG-jager er det blevet til.

Han styrer stadig virksomheden med hård hånd, ofte fra dækket på sin båd Morning Star. Det 138 meter lange skib er verdens næststørste lystyacht.

I Europas findes andre it-millardærer, eksempelvis de fem stiftere af det tyske firma SAP. Også de har i pensionistlivet taget forskellige pengeafbrændende hobbies til sig. Eksempelvis har Dietmar Hopp kastet sin kærlighed på sit lokale landsbyhold Hoffenheim, som han vil sende i toppen af tysk fodbold.

Jeg har arbejdet i mere end 25 år i it-branchen, også i udlandet, og været medejer af en it-virksomhed. Alligevel er jeg ukendt og bor i et helt almindeligt parcelhus med pensionister, sælgere, håndværkere og andet godtfolk som naboer. Og vi har alle grund til at bekymre os over den finansielle krise.

Da jeg skrev denne kommentar, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke: Hvad har jeg gjort galt? Sikkert flere ting: Den virksomhed, jeg var medejer af, er en konsulentvirksomhed, der lever af at sælge mandetimer. Ærligt slid giver ærlig – men ikke astronomisk – omsætning.

De helt store it-formuer skabes af virksomheder, der lever af at sælge software. Forretningsmodellen her er grundlæggende: Først betaler kunden et beløb for at få lov til at bruge softwaren. Derefter betaler man 10-30 pct. af det oprindelige beløb for at få lov til at modtage støtte og rettelser til det, man har købt. Når it-virksomheden først har udviklet og solgt softwaren, så er der ingen produktions- eller distributionsomkostninger.

Salgskontrakterne og licensbetingelserne er oven i købet alt for indviklede. Det gør tit, at man køber for mange eller for dyre licenser. Enkelte produkter indeholder snedige licensfælder: En af mine kollegaer i en større virksomhed frygter i øjeblikket en ekstraregning på et tocifret millionbeløb.

Alene fordi en ansat var kommet til at bruge en facilitet i et databaseprogram, som krævede en meget dyrere licens. Og vedkommende blev på intet tidspunkt advaret. Da det amerikanske firma kom på licensrevisionsbesøg, opdagede de (mis)bruget, og nu beregner de dummebødens størrelse.

Et andet kendetegn ved de mest aktieværdiskabende it-virksomheder er deres ekstremt aggressive adfærd overfor konkurrenter. Handlingerne er tit på kanten af loven og nogen gang i direkte strid med den. Eksempelvis er Microsoft blevet dømt for overtrædelser af både den amerikanske og den europæiske monopollovning.

Så jeg er nok ikke aggressiv og samvittighedsløs nok til at blive it-milliardær. Det er da også rart at kunne se sig selv i øjnene i spejlet. Men bare engang imellem – især på en regnfuld og mørk mandag sidst på måneden – kunne det nu være rart at være Bill eller Larry ….

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten og på epn.dk d. 17. november 2008