En genstridig missionær skaber ballede i 100 år
Min far blev født i 1903 i Korsør. Hans far, Adolf Johannes Knudsen, var matros ved Statsbanernes Færger. Min far blev døbt Georg Palmkvist Knudsen.
Mellemnavnet ”Palmkvist” skyldtes, siger familie-fortællingerne, at hans far, Adolf, forliste eller faldt over bord, og blev reddet af en svensker, der hed Palmkvist. I taknemmelighed til sin redningsmand, opkaldte Adolf sin søn efter ham.
Der er ingen af Georgs andre søskende, som har det samme mellemnavn. Så noget er der måske om snakken.
Der var mange børn i søskendeflokken. Min far var den tredje i en flok på ti. Den ældste blev født i 1900, den yngste i 1918. Der må have været trangt i deres hjem i Korsør.
Måske derfor valgte min far at stå til søs som messedreng. Den laveste i hierarkiet på et skib. Den gang – og nu. Han blev dog ved og avancerede langsomt over otte år til koks-math, ungkok, kok og til sidst hovmester.
I 1934 skiftede han spor og blev missioner i Indre Mission. Først i Stege og fra 1941 i Nykøbig Falster.
<Beskriv her hvad en Indre Mission visionær er>
Efter anden verdenskrig var Georg udsendt som missioner i Flensborg, aflønnet delvist af Indre Mission og delvist af Dansk Kirke i Undlandet (DKU).

I 1947 omtaler Elisabeth Knudsen i et brev ham rosende som ”Missionær Knudsen, som drev en søndagsskole med 600 børn”.
I Lars N Henningsens bog “Kirke og folk i grænselandet” beskrives det, hvordan Georg var en meget populær prædikant, som virkelig kunne samle og engagere hundredevis af børn.
Han virkede med stor energi i Flensborg, samlede hundredvis af børn til gudstjeneste og fik indgang blandt ganske jævne folk.
Georg og Elisabeth kommer i kontakt med hinanden via en fælles ven, den nyskilte danske præst ved Helligåndskirken H.F. Petersen. De tre bliver dynamoen i en spændede udvikling af kirken i Flensborg.




(Foto: Arkiv.dk)
I 1948 flyttede Elisabeth ind i Georgs nybyggede bolig i Aabenraagade i Flensborg. De er ikke gift – endnu. Georg er på det tidspunkt allerede gift med Dagmar Knudsen, med hvem han har en datteren Dagmar Palmkvist Knudsen.
Han søger skilsmisse i 1949. Og det bliver begyndelsen til enden for deres tid i Flensborg. Og som også havde store konsekvenser for H.F.
H.F var få år tidligere blevet skilt. Men da der ikke vag tale om utroskab, fik han lov til at blive.
Husk at det var 50 år før sammenbragte familier blev almindelige, og før man begyndte at bo på ”polsk”. Især nå man var udsendt af Indre Mission.
Og to skilsmisser i den samme kirke blev for meget for Indre Mission.
Derfor rystede Indre Missions daværende mangeårige formand Christian Bartholdy, ikke på hånden, da han efter højlydte protester fastholdt fyringen:
Som de moralske forhold er nu, er sådan en fra-skilt mand et lovligt bytte for enhver ugift kvinde over 30. Jeg synes vi taber ansigtet over for tyskerne, hvis både kirke og IM sender dem sådanne arbejdere.
H.F. forsøgte også at påvirke DKU, men de var heller ikke til at rokke.
Georg fortsatte sit arbejde, aflønnet af sponsorer i Danmark. Det gik så godt, at H.F. udnævnte ham til kateket, dvs præst for børnegudstjenesterne. Og det var stadig helt gratis for Kirken i Flensborg.
Flensborg Avis gav god spalteplads til begivenheden, og indledte artiklen således:
I straalende Sol fyldtes den gamle Helligaandskirke i Flensborg af Børn og voksne Sømdag d 5. marts til en særlig Børnegudstjeneste. En kreds af Medarbejdere, Venner og Børnenes Forældre havde givet Udtryk for Ønsket om, at det Arbejde, som Missionær Knudsen hidtil havde gjort, ogsa kunne blive fortsat ind i Fremtiden.


H.F. Petersen holdt en festlig tale og til sidst knælede Georg foran alteret og blev velsignet af HF til sin fremtidige gerning. Som man kan læse og se Flensborg Avis’ omfattende dækning.
Så var alt vel godt? Nej desværre ikke: HF havde ikke fået tilladelse til denne udnævnelse, H.F. Petersen blev derfor kaldt til København og blev tvunget til at opsige sin stillling i Helligåndskirken. Og i stedet søge embede i den meget mindre Satrup kirke. Det svarede til at komme fra domkirken til en lille landsbykirke.
For at ingen skulle være i tvivl om konsekvenserne af en sådan opfindsomhed, blev der endda udsendt et meddelelse gennem Ritzau, at DKU “havde udtalt sin alvorligste misbilligelse”. Selv om kirkegængerne ønskede dette, og selvom det ikke kostede DKU noget som helst.

Menighedsrådet klagede til Kirkeminister Bodil Koch. Men det hjalp ikke.

I marts 1951 forsøgte en stor gruppe støtter til Georg fra menigheden i Flensborg at få lov til at oprette en frisøndagsskole Slesvig, styret af Georg Palmkvist Knudsen. De beder i et brev til Statsminister Erik Eriksen om tilladelse til dette og et årligt tilskud til dette på 12.000 kr til “missionærens løn”. Men de fik afslag. Og alle præsterne i Slesvig fik besked på ikke at samarbejde med den “genstridige missionær”.

I november 1952 vender Georg og Elisabeth hjem ”sorgfulde og forvirrede”, som Elisabeth skriver i sine noter.
Et år senere, 1. november 1953, bliver de viet i Kildevældskirken. I en lille lejlighed i Odensegade i København stifter de en ny familie.
LP bliver født i 1954, Kirsten i 1956, Ole i 1958 og Per afslutter flokken i 1959. Og i 1960 flytter de ind i en større og lysere lejlighed i Nyborggade 5.


Det er desværre ikke det eneste, der fulgte med fra Tyskland. Georg var begyndt at drikke, og det blev kun værre efter hjemkomsten. Som Elisabeth sagde i Jannie Kolds interview til Kristeligt Dagblad:
Det er forfærdeligt, hvad alkohol gør ved mennesker, og det er frygteligt at se på, hvordan et menneske, du har elsket, udtværes. Jeg har ondt af de familier, der lever med det drama
Den 4. juli 1969 flygtede Elisabeth og børnene til bekendte på Fyn, og da ferien var slut, flyttede de ind i hendes forældres tomme lejlighed i Vendemindevej.
22 november 1969 tog Georg sit eget liv. 66 år gammel. Tre år efter at H.F. Petersen døde i 1966. 68 år gammel.
Ingen af dem kom sig over deres nedtur. Så de arrogante beslutninger, fik konskvenser for dem – og deres efterkommere mange år efter ….
Kilder



Arkivar Astrid Lystbæk Andersen, Gribskov Arkiv, Center for Byudvikling og Kultur (undersøgte om Georg havde boet i Gilleleje eller deltaget i sejladserne medJøder i 1943, Fandt frem til artiklerne om Indre Mission).Er der noget her?
Georg Palmkvist Knudsens Søfartsbog
“Du må arbejde med livet til du segner“, Kristelig Dagblad, Lørdag d 7. januar 2012, side 5,
Elisabeth Knudsens noter.
H-F Petersen og Georg Palmkvist Knudsens mappe i Dansk Centralbiblioteket for Sydslesvig i Flensborg.
Lars. N. Henningsen: “Kirke og folk i Grænselandet“. Udgivet i 1996, Hentet d, 6. august 2024. Side 218-219
“En festlig børnegudstjeneste i Helligaandskirken”, Flensborg Avis, 8. marts 1950, side 7.
“Indre mission”, Herning Avis, 10. november 1934
“Indre Missions Missionærer”, Thisted Amts Avis, 30 september 1935
Georg Palmkvist Knudsens personalemappe hos Indre Mission, med tilhørende bilag 1 og bilag 2
Opslag i folketællinger, kirkebøger via Rigsarkivets Link-lives.dk
Ekspertkilder:
Martin Bo Nørregård fra Forskningsafdelingen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har leveret uvurderlig råd og vejledning.
Sekretsriatsleder Birgit Forum fra Indre Mission (fandt Georgs personalemappe).