Kapitel 1
På hvilehjem i Avderød
Kære Vivi!
Hvordan går det? Her er alt nyt, men ikke særligt anstrengende.(Det var noget andet på Kogtved!). Vi har fået vores uniform, det er model sæk!
. . .
Som alle de andre, der sidenhen påmønstrede Kongeskibet “Dannebrog”, var jeg startet i Avderød i midten af januar 1978. Frem til d 10. april skulle vi lære det mest basale miliærkundskaber, og den sidste måned skulle vi også lære at skyde med 40 mm kanon og med maskingevær. Og ikke mindst lære militær disciplin. Som grundlægggende er: Uanset hvor dumt, det virker, så skal du blindt adlyde ordre.
Som jeg har skrevet før, så er dette ikke min spidskompetence. Så jeg var irriteret i nogle perioder, afløst af tid, hvor jeg kedede mig bravt. For alt det basale sømandsskab havde jeg jo for længst lært på Kogtved Søfartsskole og på Nippon Reefer
Men jeg holdt det ud, og d. 10. april kom vi endelig om bord på “Dannebrog”
Den første tid
Besætningen på “Dannebrog” består af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 36 værnepligtige, som alle er “specielt udvalgt fra Søværnet”, som det står på kongehusets hjemmeside. På det menneskelige plan var de alle også hyggelige og omgængelige, Men en del af især de menige havde aldrig sejlet før. Og nogle af sergenterne havde kun sejlet ganske lidt, Hvis noget.
Det gav anledning til farlige situationer. Som fx at nogle af besætningsmedlemmerne stillede sig helt ud i stævnen i hårdt vejr. DET GØR MAN ALDRIG. For det kan være livsfarligt, da man let bliver skyllet over bord, pga bølgernes voldsomme kræfter.


Andre gange malede vi ankeret eller skibssiden mens skibet var i fart. DET GØR MAN HELLER IKKE. Ingen kom til skade eller mistede livet. Men det var mere held end forstand.
Arbejdstøjet var hvidt. Det var der en grund til
Men efterhånden fandt vi rytmen. I hverdagen pudsede vi og polerede og gjorde alt rent. Men vi måtte ikke lave egentlig vedligeholdelse med maling eller lignende. Vores arbejdstøj var hvidt, Lige som skoene. Til Vivi skrev jeg:
ombord kom jeg. Havde rengøring i officersbeboelsen fra 8-10, og resten af formiddagen vaskede jeg skibssiden. ,,,,
Om formiddagen havde jeg først telefonvagt, og senere brandøvelse. Om eftermiddagen vaskede jeg til en afveksling skibsside ned.
Nattevagten gik koldt (-5 grader) og langsomt. I dag har jeg vasket skibsside ned (til en afveksling)
Som det fremgår, fik vi ikke sorte fingre – eller tøj 🙂



Der var ikke meget plads
Pladsen på “Dannebrog” er trang. Del del af skibet, som er bag skorstenen, anvendes af den kongelige familie. Det er godt halvdelen af skibet. Foran skorstenen skal der være plads til maskinrum, last, og besætningen. Jo højere rang, jo mere plads har man. Og modsat. I 1978 var der kun et lille skab og en rørkøje ttilbage til de menige. Helt ude i stævnen. Sengene er sidenhen blevet opdateret, men plads er der stadig ikke meget af, som man kan se nedenfor. Se mere i Folketidenes flotte fotoserie.


Prøv at foretille dig lugten og luften, når søsyge plager, og man glider i det rod, som tilsyneladende stadig hersker. Man skal ikke have sejlet længe, før man ved, at rod og bræk er en farlig kombination.
Egentlig er det også fjollet med så stor en besætning til så lille et skib. Var det et handelsskib, villle der ikke være meget mere end 18. Men jeg må indrømme at det ser flot ud, når de værnepligtige liner op på dækket.
Der kommer mere styr på det
Nød lærer nøgen kvinde at spinde. så efterhånden kom der styr på det hele. Min faste opgave var at være fartøjsfører, dvs sejle den lille hvide motorbåd, når besætningen skulle til eller fra borde, eller teknikere eller ander skulle ombord.
Når vi manøvrerede i havnen, skulle jeg stå i stævnen og kaste kastelinen ind.
En kasteline er en smart måde at få en stor, tung trosse ombord, så den kan holde skibet fast til kajen. Man kaster en tynd line ind, som har noget tungt i enden. Hvis man har håndelaget (og det havde jeg) kan man ramme ret præcist. Inde på land griber nogen linen, binder den fast i den tunge fortøjning, og besætningen kan nu hive trossen ud til skibet.
Denne tjans gav mig god tid til at se hvordan, der blev taget imod de kongelige. Og det var næsten altid på samme måde: En lille pige holder en buket blomster, som gives til den eller de kongelige personer. En række fine lokale får et håndtryk, mens højheden går mod sin bil, mens en pigegarde spiller.
Men her kommer den kongelige magi: Selvom de har set optrinet tusind gange, er de royale udsendinge utroligt nærværende. Og de enkelte lokale føler virkelig, at de kongelige kom der netop for dem. Det er imponerende.
Sommertogtet går i gang
I 1978 startede sommertogtet med en tur til Bornholm, hvor prins Henrik skulle på bukke-jagt. Bagefter sejlede vi til Nykøbinng Mors for at være med til indvielsen af Sallingsundbroen. Midt i juni kom den – for mig – største oplevelse. Dronning Margrethe var på sit første officielle besøg til Flensborg. Og de kunne simpelthen ikke få nok af hende! Da vi sejlede igen og tusindvis sang danske sange til til regenten, kunne jeg ikke lade være med at knibe en tåre. Det var bare smukt!

Nå ja: Kan du kender ham i nederste venstre hjørne i kollagen ovenfor?
Herefter sejlede “Dannebrog” til Færøerne, men da min mormor var syg, fik jeg lov til at blive hjemme, mens skibet var deroppe.
Tilbage i Danmark, lå “Dannebrog” tre uger ved kaj i Århus, bagefter ventede små ture til Tåsinge, Frederikshavn og Skagen. Men jeg skulle komme til at opleve mere til de kongelige, mens skibet lå stille i Århus.
Kongelig gast
Det er kedeligt kun at lave ligegyldigt sisyfos-rengøring. Som at pudse messing i regnvejr. Og det er endnu værre også at ligge stille ved en kaj længe.
Hvad gør man så? Sover! Morgen, middag, aften og nat.
Den dag sov jeg -og resten af besætningen – en middagslur. Den vagthavende sergeant kom ned og spurgte efter en fartøjsfører. Det var jo mig 🙂 Han spurgte også, om jeg kunne sejle en sejlbåd. Det kunne jeg jo!
Derfor blev jeg kørt ned til den gamle lystbådehavn, hvor der lå en sejlbåd af typen Knarr. Det er en elegant slank sejlbåd med en spids stævn. På skibet gik en officerslignende mand, og forsøgte at rigge den til. Han var lettet, da han så, at jeg vidste, hvordan det skulle gøres, og han forsvandt stille.
Pludselig dukkede min hemmelige gæst op. Det var prins Henrik, og den smukke båd var hans. Knarr OD 71 – “Triton II”. Hans første Knarr – “Triton I” fik han og dronningen i sin tid som bryllupsgave.

Vi fik båden gjort klat, og sejlede snart ud på Aarhus Bugt i det dejlige sommervejr. Prins Henrik gad kun at styre, når vi skulle sejle imod vinden. For så skulle vi krydse, som det hedder. Resten af tiden styrede jeg.
Jeg kan ikke huske, hvor mange gange, vi sejlede sammen, men det var sjovt. Han var hyggelig og godt selskab.
Da tiden nærmede sig for at kongeparret skulle hjem fra Marsailisborg blev det aftalt, at jeg skulle sejle prins Henriks båd hjem til Skovshoved, hvor den lå til daglig. Sammen med en af de andre værnepligtige. Men først skulle jeg komme op på Marsailisborg Slot for at udpege det proviant, vi gerne ville have med.
Da jeg nåede frem til slottet trykkede jeg på den store dørklokke, som gav genlyd i den store hall. Vi blev vist ind til en dagligstue og blev bedt om at vente der. Noget tid efter kom først Droningen og så prins Henrik. De lignede et afslappet par, som nød at holde sommerferie, Hvad de jo også var.
‘Som aftalt gik vi ned i kælderen og valgte proviant. Blandt andet foreslog pris Henrik, at vi tog en kasse af hans yndlingsdrinks med: Campari med soda i praktiske flasker. Den takkede vi dog pænt nej til, Efter at have prøvesmagt dem …
Turen over Kattegat gik fint, og i Hundested ventede vores kærester, som sejlede med det sidste stykke.
Alt har en ende
Den 7 oktober var vores sidste dag på Dannebrog. Dronningen kom om bord og derfor skød SIxtus salut. Vi blev stillet op på agterdækket, og så kom hendes majestæt dronningen, og gav os hver især et håndtryk, og et aftryk af dette gruppebillede. Jeg følte at hun vidste, at det var mig, hun gav det til. Kan du finde mig på fotoet?

Egentlig var det meningen at jeg skulle være fortsat direkte til polarskibet Nella Dan. Men i stedet startede jeg på HF. Men det er en hel anden historie ….
Kilder
“Kongeskibet Dannebrog” Kongehuset, Hentet d. 12/9-2024
“Kongeskibet Dannebrog” Forsvaret, Hentet d. 12/9-2024
“Kom indenfor på Dannebrog” Folketidende.dk, 28/5-2012, hentet d 12/9-2024
Flensborg Avis, juni 1978
“H.K.H. Prins Henrik“, Dansk Knarr Klub, 15/2-2018, hentet 12/9-2024