I sidste uge skete det endeligt: Et af it-verdenens mest hemmelighedsfulde virksomheder – Apple – afslørede deres nye produkt. Det blev som ventet en tastatur-løs maskine på størrelse med en A4-blok. En ”tablet” – eller web-tavle, som jeg tidligere har døbt den slags udstyr.

Lanceringen skete på ægte Apple-vis: I et helt år op til lanceringen foretog Apple en række, meget kontrollerede presse-lækager i form af rygter. I disse var nøje overvejede informationer, som Apple ikke stod som afsender af. På den måde testede Apple markedet – uden at forpligte sig til noget.

Virkningen udeblev da heller ikke: Samtlige pc-producenter fremviste – eller talte om – web-tavler på forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas tidligere på måneden. HP fik endda Microsofts topchef Steve Ballmer til at fremvise deres web-tavle.

Det er ikke sikkert, at iPad’en bliver en succes. Andre har før forudset tastaturløse pc’er en stor fremtid: I 2001 spåede Microsoft-stifteren Bill Gates, at den slags pc’er ville være de mest dominerende indenfor fem år. Sådan gik det som bekendt ikke.

Apple har selv haft fiasko med denne slags udstyr: I 1989 lancerede de deres tastaturløse, digitale assistent kaldet Newton. Den blev aldrig noget hit, og projektet blev i stilhed lukket i 1998.

Men denne gang venter gennembruddet for de tastaturløse maskiner – siger de kloge.

Apples nye vidunder har en 9.7” trykfølsom skærm. Der er indbygget trådløs kommunikation til mobilnettet eller til et lokalnet. Den kan næsten alt det, en iPhone kan (men den er ikke en telefon), samt meget af det, en pc eller Mac kan: Mails, nyheder, film, aviser, magasiner, bøger, spil mmm. En multimediemaskine på steroider, som en kommentator på min blog kaldte den.

Men den koster: Billigste model sælges for 499 USD. Da dimsen også kan vise film, kan man sikkert ikke nøjes med 16 GB diskplads, der er på startmodellen. Og der er heller ikke ret meget ved udstyret uden mobilt internet. Inden man har set sig om, har man sikkert købt top-modellen til 829 USD (godt 4.300 kr).

Mange i mediebranchen spørger, om iPad’en vil udradere de traditionelle eLæsere som Amazons Kindle. Disse står stærkt på mindst tre punkter: De vejer – og fylder – meget mindre end iPad’en. Batterilevetiden på eLæsere måles i dage; ikke de sølle 10 timer ePad’en kan præstere. Endelig er eLæserne langt billigere: Den billigste Kindle koster 249 USD, den dyreste 489 USD. De fleste eksperter på området forventer, at eLæsere snart vil komme til at koste ca. 99 USD, fordi de komponenter, som indgår, bliver billigere.

De to produkttyper henvender sig også til forskellige målgrupper. Mange flittige (bog)læsere vil næppe synes, at iPad’en kan være i håndtasken. Tværtimod. Det kan en almindelig eLæser i A5 størrelse meget bedre, og den er endda er behagelig at læse i alle vegne – uanset hvordan man ligger eller sidder. Modsat bruger unge mænd og kvinder i forvejen store summer på elektronik. Og iPad’en kan sagtens være i en rygsæk.

Mit gæt er derfor, at begge typer udstyr vil overleve.

Hvis man bare MÅ have en iPad, må man væbne sig med tålmodighed. Den kommer tidligst til salg i USA om 60 dage. 90 dage, hvis man vil have mobil forbindelse. I Danmark kommer det sandsynligvis til at vare længere.

Tiden skal formentlig bruges til at indgå aftaler med alverdens indholdsleverandører. For uden spændende indhold er der ingen, der i længden gider bruge en iPad. Samtidig skal Apple rundt og lave aftaler med de enkelte landes teleoperatører, på samme måde som de gjorde det med iPhonen. Årsagen er, at de anvender et særligt SIM-kort, som de færreste teleudbydere anvender i dag. Man kan altså ikke genbruge et eksisterende mobildata-abonnement.

De første indholds-virksomheder som New York Times, spilproducenten EA og flere amerikanske forlag havde leveret indhold til iPad-lanceringen. Amazon er ikke upåvirket: Kort før Apples offentliggørelse annoncerede de, at indholdsleverandører til deres Kindle fremover får 70 % af omsætningen. Op til lanceringen blev de kun lovet 30 %.

Set med tekniske øjne er iPad’en i høj grad en lukket fest: Som med mange andre Apple-produkter anvendes specielle stik, forbindelser og formater. Samtidig er iPad’en meget tæt koblet til Apples butikker, hvis man vil købe aviser, bøger, musik mv. Det kan sandsynligvis lade sig gøre at hente information fra andre kilder. Men let bliver det ikke.

Om jeg selv skal have en iPad? Naturligvis! Men jeg er jo også et digitalt legebarn. Med mange -ikke særligt slidte – gadgets i mine skuffer.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 2. februar 2010