It-opfindelser bliver tit en del af dagligdagen senere end de kloge spår. Men lige så ofte får de en større konsekvens, end selv de mest syrede eksperter forudså. Lige nu er den praktiske betydning af tid og sted ved at forsvinde. Det vil få store konsekvenser for os alle som personer, for vores virksomheder og måske endda for Danmark som nation. Forandringsagenterne er velkendte teknologier som videokonferencer og sociale medier.

Videokonferencer er endelig ved at blive helt almindelige, men også videreudviklede. Derfor mister sted i højere grad sin praktiske betydning, når vi skal kommunikere med hinanden – ”ansigt til ansigt”.

I den dyre ende findes det såkaldte tele presence udstyr, der virkelig giver mødedeltagere indtrykket af, at de sidder i samme rum. Man skal prøve et møde med den nye teknologi for helt at indse, hvor effektiv illusionen er. Priserne er stadig høje – både på udstyret og for de højhastighedslinjer, der skal til. Men det vil tiden løse.

I den næsten gratis ende kan enhver pc fungere som video-mødestation vha. et billigt web-kamera. Men den kan meget mere. I min virksomhed har vi udviklere i Danmark og i Ukraine. De kommunikerer rutinemæssigt direkte med hinanden hele dagen via video. De kan også hurtigt dele det, der foregår på en pc. Uanset hvor i verden den er. Dermed kan de let foretage produktdemonstrationer, vise præsentationer, teste noget, som lige er udviklet, eller hvad der ellers er behov for.

Tidsforskellen løser vi ved at udviklerne i Ukraine møder senere. På den måde har vi arbejdstid samtidig. De danske udviklere varetager design, kvalitetskontrollen og forbindelsen til forretningen. Prisen er rigtig interessant: I mange projekter har vi en samlet, gennemsnitlig timepris på 300 kr – inklusiv alle omkostninger.

Den slags anvendelser vil sætte vores danske lønniveau under pres – også for vidensarbejdere som it-udviklere. Men det skaber også helt nye muligheder for at løse manglen på højt uddannede medarbejdere.

Ikke alle kan løse tidsforskellen på samme måde, som vi gør. Det er – trods alt – ikke muligt til eksempelvis Kina eller Indien. Men sociale medier som Facebook og blogs kan ændre tidens betydning.

Vi tog de første skridt i retningen af at ophæve tidsbegrænsningen med e-mails. Dem kan jeg sende, når det passer mig, og modtagerne kan læse dem på et tidspunkt, der er belejligt for dem. Men e-mails er ikke egnede til at skabe sociale relationer og sammenhæng i et team. Tværtimod.

Her er de sociale medier helt anderledes: Mennesker fra hele verdenen udvikler relationer og kommunikerer på livet løs med hinanden. Som med e-mail behøver man ikke at være on-line samtidig. I lang tid spekulerede jeg på, om det var muligt at skabe en sammenhængende gruppe af mennesker alene på denne måde. Lige indtil min kloge svigerdatter gjorde mig opmærksom på Kula-ringen.

Beboerne på den lille øgruppe Trobrianderne i Stillehavet udviklede et omfattende system til udveksling af halskæder og armringe af muslingeskaller, som holdt deres samfund sammen. Det fungerede ved, at man sejlede over til naboøen med ringen eller halskæden og forærede den til én derovre. Efter en måneds tid sejlede den heldige så videre til en anden ø og forærede den videre.

Der var rigtig mange armringe og halskæder i omløb. Bedst var det, hvis man fik en berømt halskæde eller armring, som havde været båret af en kendt og magtfuld høvding. Der var en evig cirkulation. Grunden? Det var sjovt, man blev berømt! Dem, der ikke gad deltage, blev anklaget for trolddom.

Øbeboerne følte sig på den måde som en del af et større fællesskab, selvom de sjældent – eller aldrig – mødte de andre ”medborgere”. Drager man analogien over til sociale netværk som Facebook svarer det til, at man har en relation med fremmede mennesker på den anden side af havet, og at der godt kan gå lang tid mellem de forskellige udvekslinger. Samtidig var der en selvjustits som man ofte ser det i de sociale medier. En anden vigtig egenskab var også, at man gav uden at have garanti for at få noget igen. Igen som man ofte ser det på internettet.

Der er allerede mange eksempler på virksomheder, der består af freelancere eller en gruppe af små, uafhængige virksomheder. Men det nye er, at disse nu kan bruge sociale medier – og videokonferencer – til at danne en følelse af at være i samme virksomhed. Og dermed arbejde mere effektivt sammen gennem fælles værdier og mod et fælles mål. Uanset hvor de er på kloden, for tid og sted er ikke længere en barriere.

Dette er en enorm mulighed for danske virksomheder, der netop er små og digitalt parate. Men det er også en trussel, hvis vi ikke udnytter mulighederne.

Så til de virksomheder, der ikke er kommet i gang med at overveje hvordan de kan udnytte de nye muligheder, kan jeg kun sige: Kom i gang! Inden det er for sent.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 5. oktober 2010