På internettet sker det stadig, at de store udnytter deres størrelse til at tryne de små. Selvom de samme love gælder på internettet som i den fysiske verden. Derfor skal man tænke sig om, inden man satser på, at man har de samme rettigheder som i den fysiske verden. For der er forskel på at have ret og på at få ret. Det viser tre aktuelle sager, hvor personer og virksomheder fik ubehagelige overraskelser.

Norske Linn rejser meget. Derfor er hun rigtig glad for sin Kindle e-bogslæser fra Amazon. Hun har købt mange e-bøger fra virksomheden, som hun med fornøjelse havde med sig på sine rejser. En dag var hendes Kindle helt tom. Fortvivlet skrev hun til Amazon for at få hjælp.

Svaret var overraskende. En Michael Murphy, Executive Customer Relations fra Amazon i England, svarede, at hendes konto var blevet lukket, fordi: ”din konto har en direkte sammenhæng til en anden konto, som tidligere er blevet lukket pga overtrædelse af vores politikker og betingelser”.

Stor var Linns forbløffelse. På trods af flere mails frem og tilbage, hvor hun bedyrede at hun var en lovlydig og stor kunde i virksomheden, samt at hun ingen kontakt havde til personer, som overtrådte deres regler, afviste Amazon at genåbne hendes konto. De ville heller ikke fortælle, på hvilken måde Linns konto var forbundet til en anden konto. Det kunne ellers være nyttigt at vide, hvis årsagen eksempelvis var misbrug af kreditkort, identitet eller andet.

Først da Martin Bekkelund skrev om sagen på sin blog, og historien efterfølgende løb verden rundt, ændrede Amazon holdning, genåbnede Linns konto og genaktiverede hendes indhold.

Men har Amazon lov til fjerne adgangen til bøger, man har købt, uden i det mindste at godtgøre kunden? Sandsynligvis ikke.

I 2009 deaktiverede Amazon kundernes adgang til bogen ”1984”, fordi de alligevel ikke havde rettighederne til den. Den amerikanske studerende Justin Gawronski lagde sag an. Amazon skyndte sig at forlige sagen og erklærede, at de fremover ikke ville deaktivere indhold på brugernes udstyr. Medmindre brugeren har tilladt det, en domstol pålægger Amazon det, betalingen fejler, eller der er virus i bogen. Et løfte, de helt åbenlyst har glemt.

De fleste forbrugere som Linn orker ikke at lægge sag an, som Justin Gawronski gjorde det. Deres eneste reelle beskyttelse mod den slags overgreb er derfor at undgå udbydere, hvor man ikke frit kan eksportere sit indhold. Hvilket ikke er muligt på Amazons – og Apples – populære tjenester.

Så let har virksomheder det ikke. De ønsker at kunne tiltrække kunder eller læsere til deres hjemmesider via søgemaskiner og sociale netværk. Helt tilbage i 2006 oplevede tyske BMW at de pludselig ikke længe kom frem i Googles søgeresultater. Årsagen var, at BMW overtrådte Googles regler for, hvordan et web-site skal udformes, så søgeresultaterne svarer til indholdet af internetsiden. Google begrundede – modsat Amazon – udelukkelsen ret detaljeret.

Men har de lov til at udelukke virksomheder fra søgeresultaterne uden varsel? Måske. Google har været mødt af adskillige søgsmål. Det første kom fra Kinderstart, som tabte sagen. Senest har den franske søgemaskine 1plusV lagt sag an i Frankrig, fordi de også bliver udelukket i Googles søgninger. Sagen er ikke afgjort endnu.

De mange søgsmål har ikke stoppet Google i at udelukke virksomheder fra søgeresultater. Eller true med at fjerne en hel gruppe virksomheder. Som det skete, da Google for nylig truede med at fjerne alle franske medier fra søgeresultaterne, hvis Frankrig indfører regler om, at Google skal betale for det indhold, virksomheden anvender i sin nyhedstjeneste.

I det mindste har Google meget klare regler for, hvordan man kan undgå udelukkelse. Det samme er ikke tilfældet hos Facebook. En lang række danske hjemmesider blev uden forklaring blokeret for nogle måneder siden. Derefter kunne Facebook-brugerne ikke længere dele links, der førte til virksomhedernes hjemmesider. Eksempelvis til hjemmesiden Trendsonline.dk. På trods af mere end 50 mails fra Trendsonline, ville Facebook ikke forklare om årsagen endsige ophæve blokaden, afslørede dr.dk i oktober.

Først de pressen gik ind i sagen, blev blokeringerne ophævet. Men i skrivende stund har ingen fået en forklaring fra Facebook om årsagen. Dermed er det svært for andre at undgå den samme skæbne.
Har Facebook og andre sociale netværk ret til at udelukke hjemmesider på denne måde? Måske. Følger de Googles kurs – og hvorfor skulle de ikke det? – vil de under alle omstændigheder fastholde deres politik. Ligegyldigt hvilke søgsmål, der måtte komme.

For de har pengene og tiden til at vente på et udfald. Det har de virksomheder, det går ud over, sjældent.

Med andre ord: På internettet får de stærkeste oftest ret. Med mindre man har masser af tid og meget dybe lommer. Eller kontakt til årvågne medier.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 30. oktober 2012