I stedet for hospitaler kan Udkantsdanmark få dyre bredbåndsforbindelser. Det er resultatet af den seneste overbudspolitiske udvikling. Selvom 40 % af danskerne næppe vil kunne finde ud af at bruge forbindelserne til noget.

I januar udkom endnu en rapport, som havde den it-erfarne Erik Bonnerup som udvalgsformand. Emnet var denne gang udbredelse og anvendelse af lynhurtigt bredbånd i hele Danmark. De mange kloge hoveder i udvalget kom med syv indsatsområder, hvoraf det sidste handlede om etablering af en ny og hurtigere bredbåndsinfrastruktur i Danmark. De andre handlede om, hvad der skal til, for at de høje internethastigheder kan bruges til noget.

Komiteen anbefalede, at 80 % af danskerne får internetforbindelser på mindst 50 Mbit/sekund inden år 2013. Dette mål blev omgående genstand for pres fra udkantsdanskere, der insisterede på, at højhastighedsnet var en borgerret, selvom det kan koste samfundet meget store summer.

For at kunne levere højhastighedsforbindelser har man brug for udstyr, der er tæt på brugerne. Udstyret koster noget i sig selv, og der skal også graves fiberkabler ud til det. Jo færre, der er til at dele den samlede omkostning, jo dyrere bliver den enkelte forbindelse.

I sidste uge offentliggjorde vores it-minister Charlotte Sahl-Madsen regeringens fremtidige bredbåndsmål: Alle danskere skal senest i 2020 have adgang til mindst 100 Mbit/sekund i 2020, uanset hvor de bor. Målet er 200 gange mere end det nuværende mål, som lød på beskedne 512 Kbit/sekund i 2010. Dette er næsten en realitet i dag: 99 % af alle danske husstande har adgang til denne kapacitet, og hele 98 % til 2Mbit/sekund.

Regeringens forslag er et af de mest ambitiøse i verdenen og tilsyneladende et culumbusæg, for teknikken skal ikke etableres for offentlige midler. Det bliver teleoperatørerne, som – i første omgang – betaler regningen. Hvis de ønsker at få tildelt en af de nye hurtige mobilfrekvenser, skal de også garantere dækning i yderområderne.

Nu er det bare sådan, at udbudskneb ikke ændrer de fysiske love: Medmindre der er trukket fiberkabler til samtlige danske husstande, vil signalet blive dæmpet væsentligt på vejen ud til brugerne. Uanset om signalet sendes gennem kobbertråde eller som mobilsignaler.

Hvis signalet sendes via kobbertråde, kan der typisk ikke være mere end 400 meter telefonkabel mellem en fremskudt ”mini-central” og husstanden, hvis man skal kunne downloade med 100 Mbit/sekund.

I den næste generation af mobilsystemerne (LTE (Long-Term Evolution) også kaldet ”4G”) er billedet ikke meget anderledes: Ifølge eksperter hos Devoteam, som kender en del til den slags, viser de første udenlandske tests af teknologien, at man skal være få hundrede meter fra masten for at opleve hastigheder på 100 Mbit/sekund. I nogle forsøg skulle man kun være 100 meter fra masten, hvis man skulle opnå den høje hastighed. 500 meter fra masten var hastigheden typisk faldet til 15 Mbit/sekund i forsøgene.

I Udkantsdanmark vil mange husstande derfor skulle have deres egen mobilmast eller ”mini-central” for at regeringens bredbåndsmål kan opfyldes. Medmindre energiselskaberne får lagt fiber ud til alle Danmarks husstande. Det sker næppe – ikke engang i det Nordsjællandske, efter TDC købte DONGs fiberaktiviteter for en slik.

Men selv om det bliver dyrt, er det så alligevel en god investering? Måske. De eneste tjenester, som i dag reelt begrunder så høje hastigheder, er højkvalitets-tv via internettet. Og helt ærligt: Bliver vi mere innovative eller produktive af det?
Spørgsmålet er også, om vi kan finde ud af at bruge de kommende, avancerede tjenester: Bonnerup-rapporten fortalte, at en femtedel af alle danskere aldrig har brugt en computer og at en tilsvarende femtedel har svage it-kompetencer. Mindst 40 % af danskerne vil med andre ord næppe få det store ud af en bredbåndsforbindelse med overkapacitet.

Hvis jeg skulle bruge mange milliarder på bredbånd, ville jeg derfor hellere bruge dem på udvikling af tjenester, der udnytter kapaciteten samt på uddannelse af de mange danskere, som ikke kan finde ud af at udnytte mulighederne. Uanset hvor de bor.
Lad os håbe, at it-ministeren snart kommer med nogle realistiske målsætninger og forslag på de to områder.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 8. juni 2010
Egentlig blogdebat om emnet er her