Endelig kommer de meget omtalte tastaturløse tablets, eller nettbretter som de kaldes på norsk. De er typisk lidt mindre end en A4-blok, og kan næsten alt det, en pc eller mac kan. I stedet for et tastatur anvendes den trykfølsomme skærm.

De traditionelle eLæsere – som Amazons Kindle – har klaret sig godt, men har været (for) længe om at nå op på salgstal, der oversteg 300.000 eksemplarer. Måske fordi de er specialiseret til én ting: at læse bøger eller aviser.

Apple åbnede for nylig salget af deres tablet i USA. Traditionen tro stod Apple-fans i lange køer for at hente deres forudbestilte eksemplar af iPad’en, som den kaldes. Køerne var ikke overraskende, for ægte Apple-fanatikere køber alt det nyeste fra Apple. Om så det koster lige så meget som en Ferrari sportsvogn.

Der er mange Apple-fans: Den første dag blev der således solgt mere end 300.000 iPads. 30.000 flere enheder end da iPhonen blev lanceret. I dag er der solgt mere end 42 millioner iPhones. Om det samme vil ske for iPad’en, vil tiden vise. Indenfor 74 dage solgte Apple 1 million eksemplarer af iPhonen, og det vil undre mig, hvis det samme ikke sker for iPad’en. Eksperter gætter på, at Apple vil sælge mellem 2 og 7 millioner iPads det første år.

Det, som for alvor kommer til at bestemme udbredelsen af iPad’en, er udvalget af programmer, spil og indhold som bøger, aviser, magasiner osv. For tablet-brugere vil have meget indhold. Det viser de første iPad-brugeres adfærd der første døgn: Der blev hentet mere end 1 million programmer og spil (eller apps som de kaldes) og mere end 250.000 elektroniske bøger.

Skal man tro de mange, mange anmeldelser på internettet har Apple gjort et godt stykke arbejde. Nettet flyder nærmest over med lovprisninger af det nye udstyr, som ligner en forstørret iPhone. Mest tankevækkende – for mig – var en video med et toårigt barn, som får en iPad i hånden. Uden introduktion af nogen art, kan barnet umiddelbart bruge det nye ”legetøj”.

Egentlig ikke så mærkeligt – når man tænker efter: For ethvert barn kan finde ud af at bruge en iPhone, og iPad’en er baseret på det samme operativsystem som iPhonen. På videoen kan man tydeligt se, hvor let det er at forstå navigationen på den trykfølsomme skærm.

Teknikerne ryster på hovedet over iPad’ens begrænsninger, som er en følge af, at den deler platform med iPhonen: Den kan ikke multitaske, dvs. køre mere end ét program ad gangen. Medmindre de alle sammen kommer fra Apple. Samtidig kan iPad’en ikke vise Adobes Flash-format, som er den mest udbredte måde at vise spændende animeringer på internettet. Begge dele er bestemt af softwaren, så mon ikke det bliver løst i fremtiden?

IPad’en kan også komme på internettet via det mobile internet. Men igen viser Apple, at de foretrækker en lukket fest: Der skal bruge et særligt mikro-SIMkort. Kun få teleudbydere kan levere dette i dag. De fleste kan derfor ikke genbruge deres eksisterende mobildata-SIMkort i iPad’en.

Det er ikke kun teknikken, Apple ønsker at kontrollere. Indholdet skal også leve op til Apples krav. Således må der eksempelvis ikke vises bare bryster, selv hvis det blot er på et nyhedsbillede fra en badestrand.

Den kontrollerende adfærd har gjort, at mange medievirksomheder leder grundigt efter alternativer – eller i det mindste konkurrenter – til iPad’en. Således har tyske medievirksomheder som Axel Springer kastet deres kærlighed på en tablet, som hedder WePad. De tyske medievirksomheders holdning blev sammenfattet godt af en topchef fra en anden tysk medievirksomhed, da Sterns Bernd Buchholz udtalte til Editorsweblog.org: ”Vi insisterer på at beholde vores suverænitet over produkter og indhold”.

Det er ikke kun indholdsudbyderne, der vil fremme alternativer til iPad’en: Google har allerede meddelt, at de snart kommer med én, og pc-leverandører som HP kommer også med tablets. Til priser der er væsentligt under iPad’ens.

Disse alternativer kan meget vel tænkes at komme til Danmark inden iPad’en. Senere i april lanceres den i de store, europæiske lande. I resten af verdenen – herunder Danmark – vil den blive solgt ”senere i år”, som det hedder i de officielle udmeldinger.

Investorerne bag en af de mest innovative virksomheder indenfor traditionelle eLæsere – Plastic Logic – har allerede læst skriften på væggen: De har ifølge Financial Times hemmelighedsfuldt sat virksomheden til salg, Sikkert klogt.

Udgivet som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 13. april 2010
Egentlig blog-debat om emnet er her: http://bit.ly/aGqSi7