Hvad har teenagere, topchefer og alle de knapt 2000 ansatte i Københavns Lufthavne til fælles? Svar: De bruger en telefon, som er dyr i anskaffelse, dyr i drift – men ikke specielt god til at føre telefonsamtaler med.

Forvirret? Fænomenet er Apples iPhone, som i løbet af kort tid har fået en voldsom udbredelse. Især hos teenagere og chefer. Eller dem som gerne vil være det. Dermed får den sikkert en hurtig udbredelse i erhvervslivet. Lige som Time Manageren fik det, og Børsen-abonnementer har det. De var – eller er – værdsatte statussymboler; ofte betalt af arbejdspladsen.

iPhonen er i omkostningsklasse med de tidligere magtbeviser. Et eksempel: En almindelig smartphone, man kan tale i, sms’e med og læse sin kalender, kontakter og e-mails med, kan fås til 1.600 + moms. Eksempelvis en Nokia E52. Den kan alt det erhvervsrelaterede, en mobiltelefon skal kunne.

En ulåst multimediemaskine som iPhonen købes for ca. 5.000 + moms. En forskel på 3.400 kroner – eller 6.800.000 kroner i tilfældet Københavns Lufthavne. Hvordan virksomheden kan retfærdiggøre denne investering, ved jeg ikke.

En mulig grund kan være, at de købte telefonerne fra televirksomheden 3, som samtidig gav dem gratis datatrafik og telefoni – så længe brugerne er i Danmark eller Sverige. Og så længe de kun taler med hinanden. Men på et eller andet tidspunkt skal 3 jo tjene sin millionstore investering hjem.

De fleste chef-iPhones er ikke finansieret via subsidierede teleaftaler. De er derimod købt, fordi de er intuitive og lækre. Det er meget let at browse på internettet, læse mails og endog læse egentlige dokumenter.

Da oplevelsen er så god og hurtig, er iPhone-brugere oftest online. Det er ikke ualmindeligt at få mails fra disse stakler på tider, som ellers er helliget samvær med familien. Eksempelvis kl 19:30.

Samtidig er multimediebamsen en rigtig god hjælper, når man er på rejse i udlandet. Det er slut med at fare vild, og man kan altid finde den nærmeste butik eller restauration. Samtidig kan man med tjenester som Google Street View se, hvordan der ser ud ved det sted, man skal mødes.

Strømslugere er de små bæster dog: Er man på forretningsrejse med iPhone-brugere vil man se et fænomen, jeg sidst så, da bærbare pc’er var nye og prestigefyldte: Når folk kommer ind i et mødelokale afsøger deres blikke omgående væggene for stikkontakter. Findes de, kæmper alle sig frem for at ”tanke” telefonen op.

Men det er ikke kun strøm, supertelefonerne sluger på udlandsrejsen: Inden brugerne har set sig om, har de overført mange, mange mega-byte data. Og det koster kassen: Regn med mere end 25 kr pr mega-byte. I dag er en data-ekstraregning på 5.000 kr på en enkelt rejse ikke ualmindelig.

Ved brug i Danmark er store ekstraregninger sjældne – endnu. Dels fordi telefonerne også kan anvende trådløst netværk i hjemmene og dels fordi mange har fastpris-aftaler på datatrafik. Men en årlig mobildataomkostning på 1 million kroner er ikke usandsynlig i fremtiden, hvis man har mere end 1.000 iPhone brugere.

Så iPhonen er ikke kun dyr i anskaffelse: Hvis man ønsker at bruge dens faciliteter, er den også en dyr i drift.

Om jeg selv har en iPhone? Selvfølgelig ikke! Som mådeholden it-chef har jeg naturligvis en Google Nexus One, der er ca. 1.000 kr billigere i anskaffelse. Samtidig har den en skærm med dobbelt så god opløsning. Fedt, når man ser film fra YouTube.

Men hov: De fylder jo den slags film?!?! Må vist hellere holde øje med min telefonregning i næste måned. Og holde op med at belaste min virksomhed med den slags omkostninger. Eksempelvis ved at holde op med at læse nyheder ved busstoppestedet, eller tjekke Facebook i supermarkedskøen …….

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 23. marts 2010