Det er effektiv pressestil hurtigt at lægge kortene på bordet og undskylde. Lad mig derfor skynde mig at indrømme dette: Jeg var inviteret til Madonna-koncerten i Parken af en it-leverandør, og jeg indkøber ikke it-ydelser gennem EU-udbud. Tilfreds? Inden jeg undskylder, må jeg også tilføje, at Madonna-koncerten var lige så kedelig som et EU-udbud. Derfor er jeg allerede blevet straffet.
Så let slap kommunaldirektøren i Hillerød Peter Zahlekjær ikke. Han var inviteret til den samme koncert – med forudgående gourmetmiddag – af it-leverandøren KMD. Læser man Personalestyrelsens vejledning, er man ikke i tvivl: Offentligt ansatte bør kun modtage symbolske gaver eller fordele fra leverandører. Hvad en god middag og en dyr koncertbillet på ingen måde kan kaldes. Den offentlige kritik af Peter Zahlekjær var hård, da hans koncertdeltagelse blev almindeligt kendt.
KMD har ellers i mange år rutinemæssigt inviteret kommunale chefer på rejser, til koncerter eller golfturneringer og andre dyre arrangementer. I strid med reglerne, men uden nogen løftede et øjenbrun.
Da det kom frem, at Frederikssunds kommunaldirektør Ole Jacobsen også havde deltaget i Madonna- luksusarrangementet havde piben en anden lyd: Hans borgmester Ole Find Jensen støttede ham og udtalte til Frederiksborg Amts Avis: ”Det har været en almindelig måde at netværke på med sådanne koncerter”.
Senest aflagde den tidligere mangeårige top-chef i Skat Michael Bjørn Hansen fuld tilståelse i denne avis: Han havde ved flere lejligheder – sammen med kollegaer og deres ægtefæller – været inviteret på luksustur til Paris med mikroskopisk fagligt indhold og efterfølgende weekend til symbolsk merpris. Med alt betalt af deres daværende it-leverandør Bull – og deres arbejdsplads.
Skat afviste i første omgang at gøre noget ved sagen, da rejseregnskaberne fra dengang er destruerede (!). De ændrede dog hurtigt mening, og en undersøgelse blev sat i gang.
Havde det alene været for koncerten, var Peter Zahlekjær sandsynligvis stadig kommunaldirektør. Men i samme periode som koncertdeltagelsen forhandlede han med KMD om en ny kontrakt af betydelig størrelse; 48 mio kr for at være helt nøjagtig. Ikke en heldig kombination.
Offentlige indkøb er underlagt en række rigide EU-krav. Og Danmark har en af de strengeste fortolkninger af disse. Eller som Ejvind Jørgensen fra Dansk-IT bramfrit udtalte til version2.dk: ”Vi opfører os i Danmark som spejderdrenge i meget korte bukser, der strammer helt op i skridtet.”
Alligevel undlod Hillerød Kommune at sende opgaven i EU-udbud. På samme måde som 30 andre kommuner gjorde det. Derudover underskrev Hillerød Kommune kontrakten, selvom Konkurrencestyrelsen skrev til kommunen, at dét burde den ikke.
Da koncertdeltagelsen og det manglende udbud blev behandlet af Hillerød Kommunes økonomiudvalg, valgte kommunen at give Peter Zahlekjær silkesnoren. Dette ved at suspendere ham fra tjeneste og bede Kommunernes Landsforening undersøge, om der er grundlag for en disciplinærsag.
Men jeg begyndte at undre mig. For det første tvivler jeg på, at en så kontroversiel udbudsbeslutning alene er truffet af én embedsmand – uden rygdækning fra borgmester eller udvalg. Eller uden støttende ekspertudsagn.
Derefter undrede det mig, at INGEN andre kommunale chefer, som havde begået lignende synder, fik påtaler, næser eller andre ridser i lakken. Endelig fandt jeg ud af – fra folk der kender Peter Zahlekjær godt – at han er meget regelret. Eller ”så ærlig, at selv et par flasker røg retur”, som én udtrykte det.
Naturligvis var det problematisk at nyde det gode liv på en leverandørs regning – samtidig med forhandlinger. Men at det alene skulle begrunde en fyring virker usandsynligt. Mere sandsynligt er det, at han blev gjort til syndebuk for en forkert men fælles beslutning.
Hvad der skete med den it-leverandør, der havde inviteret mig ud? De vandt ikke den kontrakt, vi havde i udbud. Og det var afgjort længe inden koncerten. Så ingen kunne være i tvivl om noget. For grundlæggende mener jeg ikke, at der bør være forskellige moralske krav til private og offentligt ansatte: Har man fået som ansvar at forvalte andres penge, bør man gøre det med omhu. Og uden risiko for interessekonflikter.
Men hvis alle havde samme holdning, ville Parken og mange gourmet-restauranter have sværere økonomiske vilkår.
Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 30 marts 2010
Skriv et svar