”Rygtet om min død er overdrevet” sagde Mark Twain, da han læste, at han skulle være død. Vi it-nørder har længe spået papirets død ved at bruge begreber som ”det papirløse kontor”, ”elektroniske patientjournal” eller ebøger. Men det er gået lige modsat: Papirforbruget har aldrig været større.

Den nyligt afholdte bogmesse i Forum var en tydelig demonstration af dette. Det høje besøgstal (mere end 26.000) bekræftede, at bogen i sin nuværende, fysiske form bestemt har mange tilhængere.

Min datter sagde grinende til mig, da jeg forventningsfuld tog af sted til messen: ”Jamen far, det er jo kun noget gamlings gør”. Da jeg nåede frem, måtte jeg indrømme, at hun havde ret: Selv om jeg bestemt ikke er nogen vårhare, var jeg en af de yngre besøgende.

Jeg var opsat på at se mere til det nye fænomen ebøger, som er digitale bøger man kan læse på sin pc eller på særlige ebogslæsere. Jeg skulle lede længe efter bare en eneste ebog. Ingen af de store forlag havde nogen ebøger med. Men i en krog oppe på balkonen havde ebog.dk en stand. Og her kunne man endda prøve – og vinde – en ebogslæser fra Sony. Sonys ebogslæser er nogenlunde på størrelse med en A5-blok. Og den kan indeholde hundredevis af digitale bøger. Fordelen ved en ebogslæser er, at den er læsevenlig selv i sollys, og at dens batterier holder i dagevis. I stedet for de få timer en bærbar pc kan klare.

En spændende idé, men de nuværende udgaver af ebogslæseren er efter min mening lige så tæt på fremtidens modeller, som de slæbbare NMT-telefoner var på nutidens mobile multimedietelefoner. Eller som Motorolas tunge, olivengrønne yuppiebamse med klap og optræksantenne var det.

Selveste Amazone.com er sværvægteren på ebogslæser-området. De sælger millioner af bøger, har millioner af kunder, men har til dato kun solgt et godt stykke under 500.000 af deres ebogslæser, som de kalder Kindle. Deres model er da også så grim, at kun nørder vil synes om den. Så ebogslæseren – som den ser ud i dag – kommer næppe til at erstatte de gode, gamle papirbøger.

Men måske får papir en helt ny form. Næste år kommer der en ny type udstyr frem, der er helt anderledes. Man kan kalde det epapir. Det er på størrelse med 20 ark A4-papir, vejer få hundrede gram og er af plastik. Det indeholder langtidsholdbart batteri, pc-processor, stor humommelse og trådløs internetforbindelse. På det fremtidige epapirs-udstyr kan man læse aviser, bøger og magasiner, man kan høre musik og svare på mails. På samme måde som på en pc, men på en meget mere lænestolsegnet måde. Der er ikke farver på epapirudstyret – endnu. Men om 1-2 år kommer det også.

Prisen kan man kun gætte på. Men taiwanesiske Asus har med deres Eee-pc bevist, at forbruger-pc’er kan produceres og sælges for under 2.000 kr. Inklusiv forhandlerprovision, moms og alle nødvendige programmer. Det er under halv af pris i forhold til de avancerede mobiltelefoner, enhver teenager altid har tæt på kroppen.

Stærke internationale mediekræfter presser på for at fremme epapir – af gode grunde. Hvis medievirksomheder kan overtale kunderne til at modtage avisen digitalt i stedet for på papir, så kan der spares mange penge. Som tommelfingerregel bruges en tredjedel af omkostningerne til en avis på at skabe indholdet. En tredjedel bruges til tryk og den sidste tredjedel anvendes til at bringe avisen ud. Medievirksomhederne har med andre ord lige så gode grunde til at give tilskud til epapir-udstyr, som teleselskabernes grunde til at give tilskud til køb af mobiltelefonerne.

Men det digitale slaraffenland kan vise sig at have skyggesider: I musikbranchen sælges der eksempelvis ikke samlede plader på internettet i nær det samme omfang som det sker i de fysiske butikker. I stedet sælges enkelt-numre. I mediebranchen svarer det til, at køberne kun vil købe en enkelt novelle eller kun vil modtage en bestemt type stof. Eksempelvis kultur eller erhverv. Måske endda fra flere forskellige aviser. Hvordan får man så den samlede økonomi til at hænge sammen? Ingen ved det.

Men en ting er sikkert: Vi overvurderer tit hastigheden af teknologiernes udbredelse, og undervurdere lige så tit hvor stor betydning de får. De tunge yuppiebamser kunne sms’e. Det var der bare ingen, der gjorde. Det skete først, da teenagerne fik adgang til mobiltelefonerne.

På samme måde kan nye generationer blive trækkraft for epapir-udstyr. Min fadermoppende teenagedatter kan let overtales til at skifte hendes feltsoldatagtige rygsæk ud med et smart designet stykke udstyr på få hundrede gram; som kan rumme hele hendes pensum, samtidig med at hun altid kan komme på Facebook.

Papiret forsvinder aldrig. Men det kan meget vel være, at fremtidens papir er af plastik – og altid opdateret. Og fremtiden starter næste år.

Bragt som kommentar i Jyllands-Posten d. 25. november 2008